TV-Nyt

Rita er tilbage på TV 2 fra 1. juni med sin sidste sæson

TV 2 serien Rita er tilbage med sin femte sæson fra 1. juni. I denne sæson åbner Rita (Mille Dinesen)  sin egen lilleskole sammen med kollegaen Hjørdis (Lise Baastrup).

Rita har forladt den store folkeskole og har købt sit barndomshjem, hvor hun og Hjørdis har knoklet hele sommeren for at åbne lilleskolen, ’Vores skole’.

Hjørdis er skoleleder, mens Rita er lærer. Men skolen er ikke kun en skole, det er også her, Rita bor – sammen med dem, hun giver husly og frirum undervejs i den nye sæson. Skolen ligger ude på landet med plads til undervisning både inde og ude, og undervisningsstilen er cooperative learning, hvor børn deler viden.

Så da lilleskolen åbner, er intentionerne gode – Rita er i hopla, hun har smidt den ternede skjorte og går rundt med bare tæer – i cowboystøvler. Men trods gode intentioner må selv Rita sande, at man ikke kan frelse hele verden og til sidst erkende, at ingen er perfekt.

Fortiden dukker op i skikkelse af både Rasmus (Carsten Bjørnlund), Ritas søn, Jeppe (Nikolaj Groth), Jeppes far, Niels (Peter Gantzler) og Helle (Ellen Hillingsø).

I femte sæson slutter også Søs Egelind og Lisbet Dahl sig til ’Rita’-castet, ligesom flere andre nye navne som Martin Greis-Rosenthal og Marie Tourell Søderberg medvirker. Samtidig er der gensyn med blandt andre Kristoffer Fabricius som Hjørdis’ kæreste Uffe og flere andre. Læs vores gennemgang af skuespillerne i sæson 5 af Rita her

Bag den nye sæson står ‘Rita’s skaber Christian Torpe og Marie Østerbye, som er hovedforfatter på sæsonen. TV 2 oplyser i teaseren til den nye sæson, at det bliver seriens sidste.

Kilde: TV 2

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard