Radio 100 sender Sex om Dagen – nyt sommerprogram
Sex er en del af popkulturen; det er en del af musik, kunst, litteratur og film. Sex er i gadebilledet, i tankerne og i samtalen. Sex dyrkes, udskældes og pakkes væk. Det er i grunden paradoksalt, at sex fylder så meget, og alligevel vækker masser af tvivl og undren blandet med lige dele lyst og forargelse. Derfor har Radio 100 dedikeret sommerens formiddage til lystfuld og nysgerrig omgang med sex – det er jo alligevel kommet for at blive.
Majbritt Maria Nielsen dykker ned i det hele henover sommeren, når hun er vært for et nyt live sommerprogram på Radio 100. Sex om Dagener radio for voksne og det bliver propfuld af mennesker, der ved alt om sex, parforhold, kærlighed, lidenskab og
Hver dag har Majbritt Maria Nielsen en ny gæstevært med i studiet, og i løbet af sommeren får lytterne blandt andet til svar på, hvordan tykke mennesker har sex, hvorfor nogen betaler for at blive ydmyget, om bøsser har mere sex end andre mennesker og om at vedligeholde det frække i et fast forhold.
”Det bliver ærligt, kærligt, lummert og sjovt – og helt sikkert kun for voksne. Jeg kommer til at tale med mange interessante mennesker, og lytterne er velkomne til at deltage med spørgsmål til dagens medvært. Medværterne er vidende og generøse mennesker, der ikke har ret meget at skjule, så jeg glæder mig til at spørge løs og forhåbentlig få både svar og inspiration.” siger Majbritt Maria Nielsen.
Blandt medværterne er: Pornostjerne og iværksætter Denice Klarskov, forfatter Anders Haahr Rasmussen, psykolog og twerkqueen Louise Kjølsen, kønsforsker Christian Groes og professionel dominatrix Domina Dark.
Sex om Dagen sendes hverdage kl 9 fra den 8. juli – og naturligvis også som podcast.