Serie
Brave New World er baseret på Aldous Huxleys berømte, dystopiske roman fra 1932. Handlingen finder sted i en tilsyneladende perfekt fremtidsverden, New London, hvor koncepterne familie, penge, monogami og privatliv er blevet afskaffet. To af New Londons indbyggere, Bernard Marx og Lenina Crown, rejser til The Savage Lands – et sted, der er uberørt af den strenge sociale orden. Her møder de John the Savage, en udenforstående, der truer med at vende det utopiske samfunds fred og stabilitet på hovedet. Serien er skabt af Owen Harris (Black Mirror), David Wiener, Grant Morrison og Brian Taylor. Blandt de medvirkende er Alden Ehrenreich (Solo: A Star Wars Story), Harry Lloyd (Game of Thrones) og Demi Moore.
Da Jack Griffin (Glenn Howerton), en vanæret filosofiforelæser fra Harvard, mister sit drømmejob, bliver han tvunget til at vende tilbage til Toledo i Ohio for at undervise i biologi på byens lokale gymnasium. Da han ankommer til Whitlock High School, viser Jack utvetydigt, at han ikke har tænkt sig at undervise i biologi. Han indser, at han har et undervisningslokale fuld af eliteelever, og det vælger han at bruge til egen fordel. Foruden Howerton medvirker også Patton Oswalt, Jacob McCarthy, Jean Villepique, Lyric Lewis, Mary Sohn og Tom Bennett.
Serien er baseret på romanen The Constant Princess and The King’s Curse af ??Philippa Gregory. Catherine af Aragon (Charlotte Hope) er prinsesse af Spanien og er hele livet blevet lovet den engelske trone. Da hun endelig ankommer til det regnfulde England med sit mangfoldige hof, anført af de to hofdamer, Lina (Stephanie Levi-John) og Rosa (Nadia Parkes), dør hendes mand pludseligt. Tronen virker umiddelbart tabt for Catherine, men det varer ikke længe, før hun hun kaster sin kærlighed på den fremtidige konge, Henry VIII (Ruairi O 'Connor).
The White Princess er, ligesom søsterserien The White Queen, baseret på en roman af Philippa Gregory. Serien udspiller sig under en af de mest turbulente perioder i britisk historie og er en fortælling om magt, familie, kærlighed og svigt. Vi følger det stormfulde ægteskab mellem Elizabeth af York (Jodie Comer) og kong Henrik VII (Jacob Collins-Levy) under slutningen af rosekrigene, hvor kampen om tronen langt fra er overstået.
Robot Chicken er en prisvindende animationsserie fra Adult Swim, skabt af Seth Green og Matt Senreich. Serien bringer popkulturparodier til live i en moderne variant af sketch show-formatet ved hjælp af stop motion-animation. I denne sæson bliver bl.a. The Handmaid's Tale taget under kærlig behandling. En lang række kendte skuespillere har lagt stemmer til gæsteroller gennem tiden, blandt andre Charlize Theron, Scarlett Johansson, Burt Reynolds, Ashton Kutcher, Cameron Diaz og David Hasselhoff.
The White Queen er baseret på romanen af samme navn af Philippa Gregory. Det er en historie om kærlighed og begær, forførelse og bedrag, svigt og mord, fortalt fra tre forskellige kvinders perspektiv – Elizabeth Woodville (Rebecca Ferguson), Margaret Beaufort (Amanda Hale) og Anne Neville (Faye Marshall). Året er 1464, og kampen om, hvem der er Englands retmæssige hersker, raser mellm de to familier, Huset York og Huset Lancaster.
Seerfavoritten, Gossip Girl, er baseret på bogen af samme navn, skrevet af Cecily von Ziegesar. Serien er skabt af Josh Schwartz og Stephanie Savage og bliver fortalt af den anonyme blogger, ”Gossip Girl” (som Kristen Bell har lagt stemme til). Serien følger en gruppe priviligerede overklasse-teenagere, der er vokset op i det fashionable Upper East Side på Manhattan. Blandt de medvirkende er Blake Lively, Leighton Meester, Penn Badgley, Chace Crawford og Ed Westwick.
I denne anmelderroste, tyske dramaserie spiller Kida Khodr Ramadan hovedrollen som Ali "Toni“ Hamady – lederen af et libanesisk narkokartel i Berlin. Efter at hans bror bliver arresteret,sætter Toni hverdagen på stand-by for at bringe ro og orden tilbage i familien. 4 Blocks er skabt af Hanno Hackfort, Bob Konrad, Richard Kropf og Marvin Kren (Rammbock, Blood Glacier). Sidstnævnte har også intrueret første sæson, imens anden sæson er instrueret af Oliver Hirschbiegel (Der Untergang) og tredje sæson af Özgür Yildirim (Chiko, Nur Gott kann mich richten).
The Secrets She Keeps er navnet på den helt nye psykologiske thrillerserie med Downton Abbey-stjernen Laura Carmichael og Jessica de Gouw (The Crown) i hovedrollerne. Serien er baseret på Michael Robothams bestseller af samme navn. Den handler om to meget forskellige kvinder, den succesfulde influencer Meghan (Jessica de Gouw) og den introverte butiksassistent Agatha (Laura Carmichael), der mødes og hvor det eneste, de har til fælles, er mørke hemmeligheder, som kan ødelægge begge tilværelser.
Xee har i uge 27 premiere på sæson 4 af det anmelderoste amerikanske comedy-drama “Bold Type” – en serie om tre unge kvinder, der i New York kæmper både privat og professionelt for at få succes – ikke mindst i bladverdenen på det globale modemagasin Scarlet.
Bold Type har i nu tre succesfulde sæsoner skildret livet for de tre, stærke millinium-kvinder i New York, Jane, Kat og Sutton. De kæmper hver især for at finde en plads på magasinet og en stemme i et intimiderende miljø. De arbejder alle på Scarlet, hvor Jane er journalist på magasinet, mens Kat er ansvarlig for de sociale medier og magasinets digitale platforme. Sutton kæmper for en karriere i modeafdelingen.
De tre er venner, og der flettes konstant vedkommende, personlige historier ind om både privatlivets op- og nedture samt kampene på jobbet, hvor der skal kæmpes for succes. Serien er stærkt inspireret af den tidligere chefredaktør for Cosmopolitan, Joanna Coles, der også er executive producer på serien.
Modemagasinet Elle skrev i 2018, at serien The Bold Type “er 2018-versionen af Sex and the City” og er en skøn blanding af den legendariske serie og filmen The Devil Wears Prada. De tre hovedroller spilles af Katie Stevens som Jane Sloan, Aisha Dee som Kat Edison og Meghann Fahy som Sutton Brady. Serien er skabt af Sarah Watson.
Sæson 4 fik premiere i januar i år, og den nye sæson skulle have været 18 episoder lang. Pga. nedlukningen i USA ifb. med Covid-19, blev sæsonen dog skåret ned til 16 episoder, som Xee nu kan glæde seerne med hver mandag – fredag.
Bold Type kan naturligvis også streames på Xee, hvor man endnu kan nå at se både sæson 2 og 3 via streaming. Sæson 4 lægges også ud som streaming i samme tempo som afsnittet kommer fra USA.