Serie
Den romantiske komedieserie, Love Life, følger Darby (Anna Kendrick) og hendes mangeårige jagt på den eneste ene i New York. Serien tager sit udspring i 2012, hvor Darby bor sammen med vennerne Sara (Zoë Chao), Jim (Peter Vack) og Mallory (Sasha Comère), og hvert afsnit følger Darby i et nyt forsøg på at opbygge et forhold. Det er Sam Boyd, der har skabt Love Life, og han fungerer desuden som showrunner sammen med Bridget Bedard. Hovedrolleindehaver, Anna Kendrick, er også executive producer på serien.
At balancere et nyt forhold med rollen som forælder og samtidig skulle håndtere besværlige venskaber og en syg bror, alt imens man forsørger sig selv, er vanskeligt for enhver. Men det er særligt vanskeligt, når man er lejemorder! Ray Shoesmiths (Damon Herriman) job består i at inddrive gæld, konfiskere stoffer og våben og nogle gange "håndtere folk" permanent. Foruden Herriman medvirker også Scott Ryan, Justin Rosniak, Brooke Satchwell, Nicholas Cassim og Chika Yasumura. Serien er skabt af Scott Ryan.
Black Monday fører os tilbage til 19. oktober i 1987, også kaldet "Den Sorte Mandag", hvor det værste krak i Wall Streets historie fandt sted. Man har ikke vidst, hvem der forårsagede det … før nu. Det her er historien om en gruppe outsidere, der gik op imod den etablerede gruppe af rige, ældre mænd på Wall Street og endte med at styrte verdens største finansielle system i grus. Det er Oscar-nominerede Don Cheadle, der spiller hovedrollen som Mo Monroe, og blandt de øvrige medvirkende er Andrew Rannells, Paul Scheer og Regina Hall. Serien er skabt af Jordan Cahan og David Caspe.
The Chi er en coming-of-age dramaserie, der udspiller sig i det sydlige Chicago. I tredje sæson forsøger Emmett at overbevise familien om, at han ikke længere er en umotiveret teenager, men nu nærmere en rigtig forretningsmand. Samtidig er Ronnie usikker på, hvad hans formål i livet egentlig er, og han håber, at det ikke er for sent at ændre sig. Kevin, Kiesha og deres nygifte mødre, Nina og Dre, gennemgår en stor omvæltning i deres familie, og Jake bliver presset af broderen Trig på den ene side og Douda, hans magtfulde nye faderfigur, på den anden. Blandt de medvirkende er Jason Mitchell, Jacob Latimore, Alex Hibbert, Tiffany Boone og Ntare Guma Mbaho Mwine. Det er Emmy-vinder, Lena Waithe, der har skabt serien
I en ny serie på DR Ultra møder vi Vera, en ægte dramadronning. For kort tid siden tog hun faldet fra popularitetstinderne, fordi hun gik over stregen over for sine venner. Men Vera er ikke typen, der giver op.
Bevæbnet med en overfyldt og overset Mobilepay-konto beslutter hun sig for at tvinge sig tilbage på toppen af hierarkiet i sin omgangskreds.