Serie
HBO-dramaserien TASK, med Emmy-vinder Mark Ruffalo i hovedrollen, er blevet fornyet til en anden sæson. Første sæson af Brad Ingelsbys TASK har modtaget bred anerkendelse for sit fængende manuskript og enestående skuespilpræstationer.
Francesca Orsi, EVP, HBO Programming, Head of HBO Drama Series and Films, udtaler:
– Vi vidste længe før premieren, at vi havde en stærk dramaserie, men det har været utroligt givende at se publikums begejstring og omfavnelse af serien vokse uge efter uge. Det er sjældent, at en manuskriptforfatter balancerer humanistisk historiefortælling med kompleks og eksplosiv plotstruktur, men Brad Ingelsby er en af branchens største, og vi er ikke i tvivl om, at han vil ramme lige så dybt og vanedannende igen i sæson to.
Brad Ingelsby, skaber, showrunner og executive producer på TASK, udtaler:
– Vi har været utroligt heldige med HBO’s urokkelige støtte til TASK lige fra det første manuskript, gennem hele produktionen og under deres ekstraordinære lancering af vores første sæson. De er et kreativt hjem uden sidestykke. På vegne af hele TASK-holdet, både foran og bag kameraet, er jeg beæret og begejstret for at begynde arbejdet med sæson to.
Naturligt nok så går der noget tid inden vi får en premeriedato på den nye sæson.
Apple TV+ har løftet sløret for første kig på Monarch: Legacy of Monsters sæson 2, den næste del i det populære Monsterverse-univers. Serien vender tilbage den 27. februar 2026 og får denne gang selskab af flere nye trusler, nye hemmeligheder og et gensyn med ikoniske steder som Kong’s Skull Island. I hovedrollerne ses blandt andre Kurt Russell, Wyatt Russell, Anna Sawai, Kiersey Clemons, Ren Watabe, Mari Yamamoto, Joe Tippett og Anders Holm.
Hvad handler Monarch: Legacy of Monsters sæson 2 om?
Den nye sæson tager tråden op der, hvor første sæson slap, med Monarch og resten af verden i dyb fare. Fortiden kaster lange skygger, og gamle sandheder driver vores helte — og skurke — tilbage til Skull Island, hvor nye mysterier venter. Samtidig introduceres en ukendt landsby, hvor en mytisk Titan rejser sig fra havet og sætter gang i begivenheder, der truer verdens fremtid.
Fortidens spor og nye Titan-trusler
Sæson 2 udforsker de efterdønninger, tidligere beslutninger har skabt, og blander historier på tværs af tidslinjer og familiebånd. Konfliktlinjerne mellem venner, familie og fjender udviskes, mens en potentiel Titan-katastrofe nærmer sig.
Bag serien
Serien kommer fra Legendary Television og er executive produceret af Joby Harold og Tory Tunnell fra Safehouse Pictures, sammen med Chris Black, Jen Roskind, Matt Shakman og Lawrence Trilling, der også instruerer fire episoder. Andrew Colville bidrager som executive producer og manuskriptforfatter på to episoder. Chris Black fungerer som showrunner på sæson 2.
Toho Co., Ltd., som ejer Godzilla-figuren, er også involveret som executive producers gennem Hiro Matsuoka og Takemasa Arita. Monarch: Legacy of Monsters udspringer af den langvarige relation mellem Toho og Legendary, der har bragt Monsterverse-franchisen til live gennem både film og tv-serier.
Hvornår kan man streame Monarch: Legacy of Monsters sæson 2?
Sæson 2 får global premiere på Apple TV+ fredag den 27. februar 2026 med det første afsnit. Herefter udkommer et nyt afsnit hver fredag frem til 1. maj 2026.
Amerikansk krimidrama om den hårdt festende provinspige Jackie, der påtager sig rollen som privatdetektiv, da hun en dag finder et lig på stranden. Samtidig kommer hun på kant med den grove narkobetjent Ray, der i sin jagt på sandheden om den samme sag bryder den ene regel efter den anden.
En af folkene bag Hightown er blandt andre stjerneproducenten Jerry Bruckheimer (CSI, Bad Boys, Top Gun).
Kontorets julefest, som skulle have været den bedste nogensinde, tager en mørk drejning, da fire kollegaer vågner op og finder en fremmed død i swimmingpoolen ved deres villa. Kriminalinspektør Mervin Wilson (Don Gilet) og hans team finder mordvåbnet, men står måbende tilbage, da de opdager, at det var låst inde i en skuffe – på gerningstidspunktet tusindvis af kilometer væk fra gerningsstedet, i Swindon. Imens venter Mervin nervøst på at høre fra sin nyligt opdagede bror, hvilket forhindrer ham i at deltage i Saint Maries julefestligheder. Kan Mervin få styr på sin familiesituation og finde den rette juleånd – for sit teams og øens skyld?
Humphrey har hænderne fulde med en række juleinspirerede sager, mens Martha er optaget af sin egen hemmelige opgave. Med hjælp fra Anne, Zoe og en særlig gæst skynder hun sig for at få sin plan til at lykkes. Men med et væld af uventede besøgende, en stribe ferierelaterede forbrydelser, der skal opklares, og en rørende genforening i vente, er spørgsmålet, om holdet kan nå det hele – og stadig være klar til en afsløring, der kan ændre alt.
Virdee fortæller historien om kriminalbetjent Harry Virdee, en dedikeret politimand, der er blevet fremmedgjort fra sin sikh-familie, efter at han giftede sig med Saima, en muslimsk kvinde. En magtkamp er ved at bryde ud i byens underverden, og politiet er ved at miste kontrollen over de rivaliserende bander, som nu kæmper åbent på gaderne i Bradford.
Da en ung narkohandler bliver myrdet, kommer Harrys pligt til at håndhæve loven på kollisionskurs med hans personlige forbindelser til medlemmer af de kriminelle grupper. Mens hans privatliv er ved at falde fra hinanden, må Harry finde ud af, hvem der står bag angrebene på folk omkring ham. Mens morderen holder hele byen som gidsel, indser Harry, at han får brug for hjælp fra sin svoger Riaz – en narkobaron, der styrer det største kartel i området. Tvunget sammen i en alliance, der kan ødelægge dem begge, står Harry over for et umuligt valg: Skal han redde sig selv og sin familie – eller redde sin by? Han kan ikke gøre begge dele.