Serie
mandag 24. maj
00:00
In Treatment – Sæson 4 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Emmy-vinderen Uzo Aduba (Mrs. America, Orange is the New Black) indtager rollen som den observante og empatiske psykoterapeut, Dr. Brooke Taylor, i den nye og fjerde sæson af HBO-serien, In Treatment. Sæsonen består af 24 episoder, og der kommer to episoder ugentligt på HBO Nordic.
Fjerde sæson af In Treatment udspiller sig i Los Angeles og følger tre forskellige patienter, der alle går i terapi hos Dr. Brooke Taylor. Brooke hjælper dem med at finde fodfæste i deres liv, alt imens de kæmper med både en global pandemi, sociale og kulturelle forandringer og personlige udfordringer. Samtidig har Brooke sine egne problemer at slås med, og hun forsøger på bedste vis at navigere mellem job og privatliv.
Foruden Aduba medvirker også Anthony Ramos (In the Heights), John Benjamin Hickey (Jessica Jones) og Quintessa Swindell (Euphoria) som Brookes tre patienter, samt Liza Colón-Zayas (David Makes Man) som Brookes veninde, Rita, og svenske Joel Kinnaman (Suicide Squad, House of Cards) som Brookes on/off kæreste, Adam.
In Treatment er produceret af HBO Entertainment, og blandt seriens executive producers er Jennifer Schuur, Joshua Allen, Stephen Levinson, Mark Wahlberg, Melissa Bernstein og Hagai Levi. Serien er produceret i samarbejde med Leverage, Closest to the Hole Productions og Sheleg, og den er baseret på den israelske serie, Be‘Tipul, skabt af Hagai Levi sammen med Ori Sivan & Nir Bergman.
In Treatment fik premiere tilbage i 2008 på HBO og havde dengang Gabriel Byrne og Dianne Wiest i hovedrollerne. Serien vandt blandt andet to Emmy-priser.
Fjerde sæson af In Treatment får premiere 24. maj på HBO Nordic. Sæsonen består af 24 episoder (30 minutters varighed), og der kommer to episoder om ugen – én om mandagen og én om tirsdagen.
De tre første sæsoner af In Treatment kan også ses på HBO Nordic.
mandag 17. juli
00:00
Lewis – Sæson 1-9 Serie Krimi
Læs omtale
Fem år efter den legendariske Oxford-opdager Inspector Morses død vender hans gamle assistent, Lewis, tilbage til den smukke universitetsby. Nu er Lewis selv blevet kriminalkommissær – og hovedperson i en succesrig krimiserie. Se eller gense samtlige 33 afsnit af serien om Lewis og hans unge kollega James Hathaway på DRTV.
mandag 3. maj
06:00
Superhelten Sprinter Galore – Sæson 2 Serie Børn
Læs omtale
Så er der helt nye afsnit i serien Superhelten Sprinter Galore. Det bliver både sjovt, spændende og lidt farligt. Dansk tegnefilm om Ramasjangs helt egen superhelt.
06:00
Ricky Zoom Serie Børn
Læs omtale
Sammen med sine venner ræser den røde motorcykel Ricky rundt og afprøver nye stunts. Se med, når der zoomes ind på nye eventyr.
fredag 7. maj
06:00
Hjemmebane – sæson 1-2 Serie Drama
Læs omtale
Kan en kvinde træne fodboldherrer? Fodboldklubben Varg er rykket op i den bedste norske række, men kort før sæsonstart står holdet uden træner. Den erfarne Helena Mikkelsen lægger billet ind på jobbet. Problemet er bare, at hun er kvinde, og kvinder træner ikke mænd i fodbold. Helena mener selv, at hun er mere end kompetent, men for at score jobbet må hun udkonkurrere en tidligere udlandsprof med store trænerambitioner. Se alle afsnit fra den 7. maj kl 06:00 på DRTV.
fredag 4. juni
09:02
Lisey’s Story Serie Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Lisey’s Story er en ny serie baseret på Stephen Kings bog. Han er også producer, executive producer er J.J. Abrams og på rollelisten er der kendte navne som Julianne Moore, Clive Owen, Joan Allen, Jennifer Jason Leigh.
Apple har sat premieredatoen til 4. juni.
Lisey’s Story – det handler den om
“Lisey’s Story” handler om Lisey Landon, spillet af Julianne Moore. Da serien begynder, er der gået to år siden hendes mand, forfatteren Scott Landon, døde. Som et resultat af en række ubehagelige begivenheder er Lisey tvunget til at huske de øjeblikke i ægteskabet, som hun tidligere, og ganske bevidst, gjorde sit bedste for at glemme.
”Lisey’s Story” produceres af Bad Robot Productions og Warner Bros. Television. Stephen King er hovedforfatter på serien på 8 afsnit.
torsdag 15. april
00:00
No Activity – Sæson 3 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Det skulle have været en risikabel politioperation, NO ACTIVITY fejrer det banale. Serien, sat under en aktion mod et stort narkokartel, følger to politifolk nederst på rangstigen, som har tilbragt alt for meget tid sammen i en bil.
onsdag 12. maj
00:00
Keeping Faith – Sæson 3 (1:6) Serie Drama, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Det store britiske seriehit er tilbage med sin tredje og sidste sæson på C More fra 12. maj. Du kan se både sæson 1 og sæson 2 på C More allerede nu.
Faith kæmper med en sygeligt jaloux eks-mand og hun står overfor en kringlet retssag, om en alvorligt syg dreng. Som om det ikke var nok, så konfronteres Faith også af en frygtelig og glemt person fra fortiden – hendes mor Rose. Med sig i bagagen har moren en hævn for en dyster hændelse mellem dem. En altødelæggende konfrontation er uundgåelig!
fredag 9. april
00:00
The Bay – Sæson 2 (1:3) Serie Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Krimiserien om politikvinden Lisa Armstrong, der kæmper med både jobbet og privatlivet i den nordengelske kystby Morecambe Bay er tilbage med sin anden sæson.
Advokaten Stephen Marshbrook likvideres ved højlys dag. Der venter politiet en svær sag, for Stephen var en afholdt familiefar, der tilsyneladende ikke havde nogen fjender. For kriminalbetjent Lisa Armstrong er sagen en tiltrængt mulighed for at komme ind i varmen igen. Lisa er blevet degraderet efter en fejltagelse i hendes forrige sag. Nu får hun en ny chance for at bevise sit værd, og den vil hun ikke lade gå fra sig.
fredag 28. maj
09:01
Rebel Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Disney+ er klar med en ny dramaserie i Star sektionen den 28. maj. Serien hedder Rebel og har Katey Sagal, kendt som Peggy Bundy i Vore værste år, i hovedrollen.
Rebel er en dramaserie, der er inspireret af historien om Erin Brockovich. Den har tidligere har været filmatiseret med Julia Roberts i hovedrollen. Erin Brockovich er i øvrigt executive producer på serien.
Annie “Rebel” Bello er en advokat for de svage i samfundet, uden hun dog som sådan har en juridisk grad. Hun er en sjov, rodet og frygtløs kvinde, der kaster sig helhjertet ind i de sager, hun kæmper for, og de mennesker, hun elsker.
John Corbett og Andy Garcia er blandt de øvrige navne på rollelisten på serien der netop har haft tv-premiere i USA.