Serie
Bilfirmaet Payne Motors i Detroit byder sin nye administrerende direktør, Katherine, velkommen. Hun er en erfaren leder med stort potentiale, hvis det ikke var for hendes totale uvidenhed om især biler. Heldigvis får hun støtte fra nogle af branchens skarpeste biludviklere, hvis de da ikke lige ikke skændes eller forsøger at ødelægge det for hinanden.
Holdet er tilbage efter mere sjov og ballade i den nye sæson af den grænsesøgende animerede komedieserie. De fire folkeskoleelever forsøger at finde deres plads i samfundet, hvilket leder dem ud på flere uheldige oplevelser. Det er et moderne indblik i den tidløse kamp om at skille sig ud og passe ind på samme tid, om at vedligeholde sammenholdet i de sammentømrede vennegrupper og om at kysse med sin første forelskelse – som måske eller måske ikke er en A.I. Serien er skabt og produceret af Matthew Hausfater, Aaron Buchsbaum og Teddy Riley. Med executive producers Jon Zimels og Jason U. Nadler af Serious Business (@midnight); Peter A. Knight (Bojack Horseman); og Chris Prynoski, Ben Kalina, og Antonio Caobbio af Titmouse (Big Mouth). Kunstneren Somehoodlum, der designede karaktererne til serien, fungerer også som rådgivende producer sammen med mediebrandet, Pizzaslime.
Skruk er titlen på et nyt romantiske komediedrama i seks dele på Netflix. Det romantiske komediedrama i seks dele handler om fertilitetslægen Nana (Josephine Park) og de klienter, hun møder og behandler.
Projektet er sat i verden og skabt af Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer samt produceret af Dorthe Riis Lauridsen og executive producer Piv Bernth fra Apple Tree Productions.

Rollelisten inkluderer Josephine Park (Doggystyle), Olivia Joof Lewerissa (DNA), Simon Sears (Shadow and Bone), Charlotte Munch (Anna Pihl), Mikael Birkkjær (Borgen), Tammi Øst (En helt almindelig familie), Emil Prenter, Thomas Levin (Borgen), Jesper Ole Feit Andersen (Kastanjemanden), Amelia Høy (Gidseltagningen), Morten Jørgensen, Anne Sofie Wanstrup og den svenske skuespiller Lisa Carlehed (Udvandrerne).
Serien består af seks afsnit og kommer på Netflix verden over fra 8. juni.
Mere om handlingen i Skruk
Da Nana i beruset tilstand inseminerer sig selv med en helt særlig portion sperm – nemlig sin ekskærestes – starter hun en kædereaktion af både store og små katastrofer. Hendes forhastede handling fører til en graviditet, og Nana skal nu finde ud af, hvordan hun skal forklare sin tilstand – som ikke kan skjules for evigt – og vinde sin ekskæreste og deres tabte kærlighed tilbage. Problemet er bare, at han ikke virker synderligt interesseret i at finde sammen med Nana igen.
Den hemmelige graviditet giver Nana mulighed for at se sine klienter i et andet lys, men som hendes løgne vokser sig større, bliver det sværere og sværere for hende at navigere i, og for første gang i sit liv må Nana fortælle sandheden – og måske afsløre en hemmelighed, der i sidste ende kan koste hende alt.