Serie
Så er sæson 1F (afsnit 23-26) af Smølferne endelig klar på Paramount+ og til de børn, der i sommerens løb får brug for at slappe af midt i strand, sol og sommeris.
Følg med de elskede figurer -Gammelsmølf, Smølfine, Klogesmølf, Stærksmølf og Klumpesmølf m.fl. på helt nye eventyr, der er spækket med humor, hjertevarme og action, og hvor indsatserne er højere end aldrig før.
Smølferne (fransk: les Schtroumpfs) blev opfundet af den belgiske tegner Pierre Culliford, bedre kendt som Peyo i 1958, hvor de debuterede i Henrik og Hagbart-albummet "Den fortryllede fløjte". På grund af deres store popularitet skabte Peyo året efter det første album om dem.
Smølferne debuterede i deres første tegnefilm – Smølferne og den fortryllede fløjte i 1976.
Hvis sommervejret gør dig deprimeret, så har Paramount+ den helt rette kur. Den 22. juli er der nemlig premiere på den nye og hylende morsomme serie I Love That For You, der er inspireret af virkelige begivenheder. Serien handler om Joanna Gold, der som barn overlever leukæmi og nu jagter sin drøm om at blive vært på en tv-shop kanal. Hun kæmper for at smide etiketten med at være "overlevende kræftpatient", så hun flytter fra sine forældre og kaster sig ud i livet, hvor hun blandt andet forelsker sig i chefen for den lokale tvshop-kanal. En lille hvid løgn overfor sin chef skaber dog masser af drama, og Joanna finder ud af, at hendes drøm om at blive vært har en heftig prisseddel.
I love That For You er skabt og produceret af Vanessa Bayer, der spiller rollen som Joanna Gold, og Jeremy Beiler. Glæd dig også til at opleve den altid sjove Molly Shannon, der spiller rollen som den karismatiske tv-stjerne Jackie på homeshopping kanalen, som Joanna indleder et venskab med. Mange vil kunne huske Molly Shannon fra både Saturday Night Live og fra hitserien Will & Grace.
Sæson 1 af den nye komedieserie starter d. 22. juli eksklusivt på Paramount+