Serie
Den intense britiske thrillerserie “The Capture” får samlet premiere på HBO Max den 9. marts, hvor HBO Max abonnenter kan dykke ned i konspirationsdramaet.
Serien er skabt, skrevet og executive produceret af BAFTA-vinderen Ben Chanan og har Holliday Grainger i hovedrollen som den kompromisløse efterforsker Rachel Carey.
The Capture – det handler den om
Det er tolv måneder siden, at Rachel Carey sendte en live-deepfake af en regeringsminister ud til hele nationen og afslørede den britiske efterretningstjenestes hemmelige videomanipulationsprogram “Correction”.
Siden er Carey blevet udnævnt til fungerende chef for Counter Terrorism Command og arbejder målrettet på at genoprette befolkningens tillid til overvågningsteknologi.
Men da et brutalt og ekstremt velkoordineret terrorangreb rammer hjertet af det britiske etablissement, trækkes hun ind i en eskalerende geopolitisk krise. Efterforskningen afslører et net af manipulation, magtspil og misinformation, der infiltrerer både det politiske system, efterretningstjenesterne og medierne.
The Capture, sæson 1–3, får premiere 9. marts på HBO Max.
- Sæson 1–2: Alle episoder bliver tilgængelige på premieredagen.
- Sæson 3: Første episode bliver tilgængelig på premieredagen, og herefter kommer der en ny episode hver uge.
Apple TV har løftet sløret for “Star City”, en ny, ambitiøs dramaserie fra de prisvindende skabere bag For All Mankind – Ben Nedivi, Matt Wolpert og Ronald D. Moore.
Den otte episoder lange serie får global premiere fredag den 29. maj på Apple TV, hvor de to første afsnit frigives samtidig. Herefter udkommer ét nyt afsnit hver fredag frem til 10. juli.
“Star City” udvider universet fra For All Mankind og tager os tilbage til et afgørende øjeblik i den alternative rumkapløbshistorie – øjeblikket hvor Sovjetunionen bliver den første nation, der sætter et menneske på Månen.
Star City – det handler den om
Hvor For All Mankind primært har fortalt historien fra amerikansk perspektiv, vender “Star City” blikket mod øst. Serien er beskrevet som en intens og paranoid thriller, der foregår bag Jerntæppet.
Her følger vi kosmonauterne, ingeniørerne og efterretningsofficererne i det sovjetiske rumprogram – og de enorme personlige og politiske risici, de tager i jagten på at drive menneskeheden fremad i kapløbet mod rummet.
Serien kombinerer storpolitisk spænding med menneskelige dramaer og giver et nyt perspektiv på den alternative rumhistorie, der har gjort For All Mankind til en af Apple TVs mest roste dramaserier.
Belgisk-britisk krimiserie fra 2025.
En gruppe unge surrealister – og et mord. I 1936 ankommer en håndfuld surrealistiske kunstnere – deriblandt Salvador Dalí og René Magritte – til et fornemt engelsk gods. Her skal de udstille deres kunst – men inden det kommer så vidt, vågner Magritte op ved siden af en død ung kvinde. En morder er løs – og nu må Magritte afsløre ham for at rense sit gode navn.
Den tredje og sidste sæson af HBO Original-komedieserien THE COMEBACK, skabt af Michael Patrick King og Lisa Kudrow, har premiere mandag den 23. marts på HBO Max. Nye afsnit af sæsonen, som består af otte episoder, udgives hver uge frem til seriefinalen mandag den 11. maj.
20 år efter premieren er den prisvindende HBO Original-serie tilbage, med Lisa Kudrow i sin Emmy®-nominerede rolle som skuespillerinden Valerie Cherish.
I sæson 3 medvirker Lisa Kudrow, Dan Bucatinsky, Laura Silverman, Damian Young, Tim Bagley, Matt Cook, Jack O’Brien, Ella Stiller, John Early, Barry Shabaka Henley, Abbi Jacobson, Tony Macht, Brittany O’Grady, Zane Phillips, Julian Stern samt Andrew Scott.
THE COMEBACK er skabt af Michael Patrick King og Lisa Kudrow, som også er udøvende producenter sammen med John Melfi og Dan Bucatinsky.
Netflix har frigivet traileren til Harry Hole Netflix serien skabt af bestsellerforfatteren Jo Nesbø. Tobias Santelmann har hovedrollen som den legendariske politiefterforsker og antihelt Harry Hole, også danske Jesper Christensen og Sonny Lindberg er med på rollelisten.
Jo Nesbøs Harry Hole er instrueret af Øystein Karlsen (Exit) og Anna Zackrisson (Helikopterkuppet) og er optaget på mere end 160 forskellige lokationer i Oslo. Det er en fortælling om besættelse, forræderi og uklare grænser mellem retfærdighed og hævn. Da Harry Hole står over for sin nemesis, Tom Waaler, trækkes seerne ind i en intens omgang katten-efter-musen, hvor alt er på spil.
Vi træder ind i Oslos skyggefulde gader, hvor intet er, som det ser ud til, og hvor hvert et spor trækker dig dybere ind i byens mørke hjerte. Her møder vi Tobias Santelmann (Exit) i rollen som Harry Hole, Joel Kinnaman (Altered Carbon) som Tom Waaler og Pia Tjelta (Made in Oslo) som Rakel Fauke samt et stjernespækket ensemble.
Om Jo Nesbøs Harry Hole
Jo Nesbøs Harry Hole er skabt af en af krimigenrens største historiefortællere og er et whodunnit-seriemordermysterium med den berømte antihelt Harry Hole i spidsen. Under overfladen er serien et nuanceret karakterdrama om to politibetjente – og angivelige kolleger – der opererer på hver sin side af loven. I første sæson kæmper Harry mod sin mangeårige modstander, den korrupte kriminalbetjent Tom Waaler. Harry er en genial, men plaget drabsefterforsker, der slås med sine indre dæmoner. Alt imens de to betjente navigerer gennem det strafferetlige systems etiske gråzoner, må Harry gøre alt, hvad han kan, for at stoppe en seriemorder og stille Waaler til regnskab, før det er for sent.
Medvirkende: Tobias Santelmann, Joel Kinnaman, Pia Tjelta, Peter Stormare, Anders Baasmo, Kåre Conradi, Simon J. Berger, Fridtjov Såheim, Eili Harboe, Atle Antonsen, Manish Sharma, Henriette Steenstrup, Jesper Christensen, Kristoffer Joner, Ingrid Bolsø Berdal, Linn Skåber, Jonas Strand Gravli, Sonny Lindberg, Agnes Kittelsen, Nader Khademi, Ellen Helinder, Agot Sendstad, Maja Christiansen, Frank Kjosås, Kelly Gale, Oddgeir Thune, Ravdeep Singh Bajwa, Henrik Mestad, Ingar Helge Gimle, Helge Jordal, Eirik Hallert, Anders Danielsen Lie, Ane Dahl Torp og Dagny.
Instruktører: Øystein Karlsen og Anna Zachrisson
Skaber & manuskriptforfatter: Jo Nesbø
Serien bliver på 9 episoder