Serie
onsdag 21. september
20:00
New Amsterdam – Sæson 5 Serie Drama
Læs omtale
Den amerikanske sygehus drama serie New Amsterdam er tilbage med sin femte sæson (ugentlige afsnit) fra 21. september på Viaplay. Det er samtidigt den sidste sæson af serien.
torsdag 29. september
00:00
This England Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
This England er en ny serie på 6 afsnit instrueret af Michael Winterbottom. Serien er i fem dele og er en Sky produktion som i Skandinavien, Holland, Polen og de baltiske lande er solgt til Viaplay.
Serien omhandler Boris Johnson og dennes regering under den dødelige pandemi og forestående Brexit, en tid der også præges af hans kontroversielle ledelsesstil.
Kenneth Branagh spiller Boris Johnson og øvrige medvirkende er:
- Ophelia Lovibond som Carrie Symonds
- Andrew Buchan som Matt Hancock
- Tim Goodman som Stanley Johnson
- Alec Nicholls som Sir Patrick Vallance
- James Corrigan som Isaac Levido
- Rachel Sophia-Anthony som Lola Aldenjana
- Simon Kunz som Andrew Mills
- Greta Bellamacina som Cleo Watson
- Simon Paisley Day som Dominic Cummings
- Bitu Thomas som Priti Patel
- Hiten Patel som Asif
Serien skulle få premiere på Viaplay 29. september
fredag 21. oktober
09:02
Acapulco – Sæson 2 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
I 1984 går Maximo Gallardos drøm i opfyldelse, da han bliver ansat som pooldreng på Acapulcos mest populære feriested, Las Colinas. Han opdager dog snart, at jobbet er langt mere kompliceret, end han nogensinde havde forestillet sig.
onsdag 24. august
00:02
Kollegiet Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
20-årige Jenny forlader Eskilstuna for at læse til psykolog i Uppsala. På kollegiet møder hun de karismatiske clubkids Saga og Oliver, som lokker Jenny til en beslutning med ødelæggende konsekvenser…
torsdag 3. november
09:00
Blockbuster Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Blockbuster var, som de fleste nok husker, engang en fysisk filmudlejnings virksomhed. Den historie genopliver Netflix nu i en ny komedieserie netop med titlen Blockbuster.
Serien har Melissa Fumero og Randall Park i hovedrollerne.
Randall Park spiller Timmy Yoon, der driver landets sidste Blockbuster Video-butik. Her kæmper Timmy og personalet for at forblive relevante. Den eneste måde at få succes på er at minde om, at de kan tilbyde noget, som de store globale giganter mangler: menneskelig kontakt.
Melissa Fumero spiller Eliza, Timmys betroede højre hånd, der forlod Harvard efter et semester for at stifte familie. Hun er en dedikeret mor med et vaklende ægteskab.
Rollelisten inkluderer også Tyler Alvarez som aspirerende filmskaber Carlos, Madeleine Arthur som den naive, men økonomisk kyndige Hannah.
Olga Merediz som den uofficielle moderfigur Connie.
JB Smoove som stripcenter og partybutiksejer Percy (også Timmys bedste ven) samt Kamaia Fairburn som Percys smarte og til tider skræmmende teenagedatter, der arbejder i Blockbuster med Timmy.
Der er 10 episoder på vej fra 3. november.
fredag 9. september
00:00
Hvem skød Otto Mueller Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Da den legendariske forretningsmand og tidligere sovjetiske wrestlingmester Otto Mueller bliver skudt i sit hjem på sin 65-års fødselsdag, er otte familiemedlemmer til stede – hver og en er nu mistænkte.
onsdag 7. september
00:00
Suburgatory Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Velplejede græsplæner. Store læber. Et enormt indkøbscenter. Velkommen til forstaden, et paradis for mange. Men for en teenager fra New York City, er forstaden hendes helt egen version af helvede.
onsdag 12. oktober
09:01
Candy: A Death in Texas Serie Drama, Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Jessica Biel medvirker og har produceret serien Candy som er baseret på en virkelig historie. Serien er på 5 afsnit og kan ses fra 12. oktober på Disney+ i Danmark.
Serien har Jessica Biel, Timothy Simons, Melanie Lynskey, Pablo Schreiber og Raúl Esparza i hovedrollerne.
Candy – det handler den om
Candy Montgomery er i 1980 en husmor og mor, der har gjort alt det rigtige. En god mand, to børn, et pænt hus. Selv sine fejltrin har hun planlagt og udført grundigt. Men da presset fra konformiteten bygger sig op i hende, skriger hendes handlinger efter bare en lille smule frihed. Indtil nogen siger til hende, at hun skal tie stille. Med dødelige konsekvenser.
søndag 18. september
00:00
Drømmeren – Karen Blixen bliver til Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Zentropa står bag en storstilet dramaserie til Viaplay om tilblivelsen af en af Danmarks største forfattere: Karen Blixen. Serien er skabt af Dunja Gry Jensen og realiseret af konceptuerende instruktør Jeanette Nordahl efter en idé af Connie Nielsen og Karoline Leth.
‘Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ bliver på seks episoder af 50 min, der vises på Viaplay fra 18. september.
Drømmeren – Karen Blixen bliver til – Det handler den om
’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ er en fortælling om en kvinde, der kæmper for at finde sin plads i livet og frigøre sig fra familiens og samfundets forventninger. Handlingen foregår i 1930’erne og tager sin begyndelse, da Karen Blixen vender hjem til Danmark efter sine mange år i Østafrika. Hun befinder sig på et absolut nulpunkt; ruineret, syg, fraskilt og med knuste drømme. Dybt afhængig af sin religiøse og højborgerlige familie er hun tilbage i barndomshjemmet på Rungstedlund.
Fra dette udgangspunkt følger vi, hvordan Karen Blixen langsomt rejser sig fra nederlaget og genopstår som en enestående kunstner. Det bliver en rejse mod den personlige og økonomiske frihed, hun altid har længtes efter, men først må hun finde modet til at stå ved sig selv og tage det opgør med familien, hun ikke magtede i sin ungdom. Undervejs oplever vi Karen Blixens nærmeste familie og deres relation, og serien trækker desuden i glimt tråde tilbage til den nære fortid i Afrika. Stedet hvor Karen Blixen fandt sine lykkeligste stunder i et liv med frihed, kamp og risici – men hvor hun også mødte sine største nederlag og tab i sine kærlighedsforhold til både ægtemanden Bror Blixen og soul-maten Denys Finch-Hatton. Serien visualiserer desuden Karen Blixens inderste tankeliv og magiske univers gennem en fortolkning af hendes novelle ’Drømmerne’ fra debuten ’Syv Fantastiske Fortællinger’.
Den danskfødte verdensstjerne Connie Nielsen (’Brødre’, ’Gladiator’, ’Djævelens advokat’) har hovedrollen som Karen Blixen i ’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ og er også executive producer. Connie Nielsen vandt ’The Silver Seashell’ for ‘Best Actress’ ved San Sebastian International Film Festival i 2004 for sin rolle i Susanne Biers ‘Brødre’, som også sikrede hende en Bodil for ’Best Actress’ i 2005 samt en nominering til ‘Best European Actress’ ved The European Film Awards samme år.
”Karen Blixen har været et forbillede siden min barndom: En eventyrs-figur, ordkunstner, vidt rejsende, en tænker. Alligevel kendte jeg ikke den sande historie om selve den proces, – smertefuld, afprøvende, og vildt spændende – gennem hvilken en kvinde på 46 år, dybt ramt af sit livs allerstørste krise, fandt ind til sit eget egentlige talent, og herved også frem til den frihed hun søgte. Jeg er overbevist om vigtigheden for kvinder i alle aldre, og fra alle steder, at kende til denne enormt inspirerende historie. Jeg lægger min krop og sjæl i at bygge et spejl af denne utrolige kvinde, og er taknemmelig og begejstret for at kreativ producer Karoline Leth og Zentropa har formået at samle så fantastiske talenter omkring dette fortryllende projekt”, siger Connie Nielsen.
”Hos Viaplay er en af vores vigtigste ambitioner at udbrede kendskabet til de største og mest betydningsfulde nordiske personligheder til resten af verden. Med ’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ går vi tæt på Karen Blixen, som ikke blot er et af de allerstørste forfatternavne gennem tiden, men som også gennem hele sit liv kæmpede for friheden til at være den kvinde, det menneske og den kunstner, hun ønskede at være. At der så også står et stærkt hold af mennesker bag denne serie – både foran og bagved kameraet, gør blot mine forventninger til, hvor fantastisk denne serie kommer til at blive, endnu større,” siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.
’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ er skabt af creator Dunja Gry Jensen og realiseret af konceptuerende instruktør Jeanette Nordahl og efter en idé af Connie Nielsen og Karoline Leth. Dunja Gry Jensen står bag adskillige anerkendte tv-serier og spillefilm, heriblandt tv-serierne ”Nordskov” og ”Sommer”, og konceptuerende instruktør Jeanette Nordahl har allerede gjort sig bemærket ved internationale filmfestivaler med sin første spillefilm ’Kød & blod’ (2020), der fik premiere på Berlin International Film Festival i 2020.
Serien produceres som en Viaplay Original af Zentropa ved Marie Cecilie Gade, Karoline Leth, Charlotte Hjordt i koproduktion med Belga og med støtte fra Public Service Puljen, Nordisk Film & TV Fond, Wallimages og fra Belgian Federal Government Tax Shelter via Belga Films Fund, Wallimage og med udviklingsstøtte fra Creative Europe programme of the European Union. Internationalt salg varetages af TrustNordisk.
fredag 9. september
09:02
Central Park – Sæson 3 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
I denne animerede musicalkomedie lever Owen Tillerman og hans familie et utraditionelt liv i New Yorks Central Park, som Owen bestyrer. Nu må de stoppe en rig hotelarving, som vil bygge boligblokke på grunden.