Serie
Apple TV+ har sat premieredatoen og frigivet trailer til den nye serie med titlen “Cape Fear,”. Den beskrives som en ny Hitchcock-inspireret thriller med Javier Bardem i hovedrollen og som executive producer.
Amy Adams er også på rollelisten. Serien, skabt af Nick Antosca, produceres i samarbejde med Martin Scorsese og Steven Spielberg.
Cape Fear – det handler den om
I Cape Fear følger vi Amanda og Steve Bowden, et tilsyneladende lykkeligt gift advokatpar, hvis liv bliver vendt på hovedet, da en berygtet morder (Max Cady spillet af Javier Bardem) fra deres fortid, bliver løsladt fra fængslet. Serien udforsker spændingerne mellem karaktererne og den bredere amerikanske fascination af true crime i det 21. århundrede. Med sin intense stemning og psykologiske dybde loves der at Cape Fear at blive en nervepirrende oplevelse.
Bag produktionen
Serien er baseret på både romanen The Executioners, som tidligere inspirerede Universal Pictures-filmen fra 1962 med Gregory Peck, og den prisbelønnede genindspilning fra 1991 instrueret af Martin Scorsese. Serien bliver en moderne genfortolkning, der bygger på disse klassikere.
Holdet bag serien
- Hovedrolle og executive producer: Javier Bardem (No Country for Old Men, Dune)
- Skaber og showrunner: Nick Antosca (The Act, Candy)
- Executive producers:
- Martin Scorsese (The Irishman, Goodfellas)
- Steven Spielberg (Schindler’s List, E.T.)
- Nick Antosca og Alex Hedlund for Eat the Cat
- Darryl Frank og Justin Falvey for Amblin Television
Serien udvikles og produceres af UCP, en division af Universal Studio Group, og Amblin Television under Antosca’s aftale med UCP.
I 1887 tilhører familien Forsyte Londons højere middelklasse. Fætrene Jolyon og Soames er rivaliserende arvinger til familiens vekselererfirma. Tilfældige møder starter en kæde af hændelser, der truer familiens stabilitet og rygte. Den gifte Jolyon møder sin tidligere elskerinde, mens ungkarlen Soames falder for en ludfattig danserinde. Begge står over for et dilemma: Skal de følge deres hjerte eller deres idealer?
Den 1. april lander den længe ventede 7. sæson af The Rookie på Disney+, lige i tide til binge i påskeferien.
Det er ikke let at starte forfra, især for provinsfyren John Nolan, som efter en livsændrende hændelse forfølger sin drøm om at blive politibetjent i LAPD. Som styrkens ældste rekrut bliver han mødt med skepsis fra nogle af de overordnede, der ser ham som en omvandrende midtvejskrise. Hvis han ikke kan holde trit med de unge betjente og de kriminelle, sætter han liv på spil, også sit eget. Men hvis han kan bruge sin livserfaring, beslutsomhed og sans for humor til sin fordel, kan han måske få succes i dette nye kapitel af sit liv.
I sæson 7: John er ved at komme sig efter et skudsår og mærker samtidig alderen trykke. Sammen med sit hold tager han imod to nye rekrutter, mens jagten fortsætter på to farlige indsatte, der er undsluppet fra fængslet – begge med meget personlige hævnplaner.
The Rookie er i gang med sin 8. sæson lige nu i USA. Serien var lidt lang tid om at komme til Danmark og vi er fortsat lidt bagefter. Til gengæld så er serien ret bredt ude og kan ses både på Netflix, Disney+ og Viaplay (sidstnævnte aktuelt 5 sæsoner, da dette skrives).
Don Gilet vender tilbage som kriminalinspektør Mervin Wilson, der står over for en ny række mysterier på den smukke ø Saint Marie i Death in Paradise. Stadig som en fisk på land forsøger DI Mervin Wilson at vænne sig til livet på øen. Øens brevkasseredaktør bliver forgiftet af sin egen brevkasse, en akademiker bliver tilsyneladende dræbt af et mytisk havuhyre, og en tidligere lejemorder bliver selv offer for et attentat. Samtidig dukker en nyopdaget familierelation op, som bringer mere med sig, end Mervin havde regnet med
Niall og Ruben er brødre. Ikke beslægtede af blod, men så tæt som man kan komme. Den ene, stærk og loyal. Den anden, blid og mild af natur. Uadskillelige i deres ungdom. Bragt ind i hinandens liv gennem død og omstændigheder, og alt hvad de har, er hinanden…
Men da Ruben dukker op til Nialls bryllup tre årtier senere, virker alt anderledes. Han er anspændt. Underlig. Ikke sig selv. Og snart udløses en voldsom hændelse, som kaster os tilbage gennem deres liv, fra 80’erne til i dag.
Med et spænd på 30 år er Half Man en miniserie, der udforsker broderskab, vold og de skrøbelige, intense bånd i mandlige relationer. For når tingene falder fra hinanden, er det nogle gange de tætteste relationer, der brister hårdest.
6 episoder – 1 episode om ugen.