Serie
The Terminal List vender tilbage med en ny sæson på Prime Video den 21. oktober 2026. Streamingtjenesten bekræfter, at alle otte episoder bliver frigivet samtidig.
The Terminal List – Sæson 2 – det handler den om
Seriens anden sæson fortsætter historien om Navy SEAL-kommandøren James Reece, spillet af Chris Pratt, og bygger på Jack Carrs roman True Believer. Hvor første sæson primært var en psykologisk hævnthriller, beskrives fortsættelsen som en mere international spionthriller med handling på tværs af blandt andet Afrika, Mellemøsten, Europa og Det Indiske Ocean.
I sæson 2 forsøger Reece at finde et nyt formål efter begivenhederne i første sæson, men bliver samtidig trukket ind i en omfattende konspiration med forbindelser fra Moskva til Langley – og med spor tilbage til hans egen families historie.
Flere kendte karakterer vender tilbage, herunder Raife Hastings spillet af Tom Hopper, Katie Buranek spillet af Constance Wu, Mohammed Farooq spillet af Dar Salim samt Jules Landry spillet af Luke Hemsworth.
Blandt de nye navne i rollelisten finder man blandt andre Gabriel Luna, Olga Kurylenko og Costa Ronin.
Bag serien står fortsat showrunner David DiGilio sammen med executive producers Antoine Fuqua og Chris Pratt. Serien produceres af Amazon MGM Studios, MRC og Civic Center Media.
Ifølge Prime Video fortsætter produktionen også fokus på autenticitet omkring specialstyrker og militære operationer. Tidligere Navy SEAL Jared Shaw og tidligere Army Ranger Max Adams er igen tilknyttet produktionen som rådgivere og producere sammen med flere veteraner foran og bag kameraet.
Prime Video har officielt bekræftet, at tredje sæson af The Lord of the Rings: The Rings of Power får premiere den 11. november 2026.
Meldingen kom under Amazons årlige Upfront-præsentation i New York den 11. maj, hvor streamingtjenesten samtidig fremhævede serien som en af sine største globale succeser med mere end 185 millioner seere verden over.
Ringenes Herre: Magtringene – det handler sæson 3 om

Den kommende sæson springer flere år frem i tiden efter begivenhederne i sæson 2 og udspiller sig midt under krigen mellem elverne og Sauron.
Her forsøger Mørkets Fyrste at skabe Den Ene Ring — våbnet der skal give ham magten til at underlægge sig hele Midgård.
Serien fortsætter dermed fortællingen fra Tolkiens anden tidsalder, tusindvis af år før begivenhederne i The Hobbit og The Lord of the Rings.
En af Prime Videos største serier
Ifølge Amazon er “Ringenes Herre: Magtringene” fortsat en af de mest sete og bedst præsterende titler på Prime Video.
Streamingtjenesten oplyser blandt andet:
- Sæson 1 er fortsat den største seriepremiere i Prime Videos historie målt på seere i de første 91 dage
- Sæson 2 er blandt de fem mest sete tilbagevendende sæsoner på platformen
- Serien har tiltrukket mere end 185 millioner seere globalt
- Begge sæsoner er certificeret “Fresh” på Rotten Tomatoes
Sæson 2 debuterede desuden som den mest sete originale serie på Nielsens Streaming Top 10-liste i USA.
Tilbage til Midgård
Serien foregår i Tolkiens legendariske Midgård og følger både velkendte og nye karakterer, mens mørket igen breder sig over verden.
Fra elverriget Lindon og ø-riget Númenor til Tågebjergenes mørke dybder fortsætter serien sin storstilede fantasyfortælling med fokus på magt, alliancer og kampen mod Saurons voksende indflydelse.
Gone er en ny britisk dramaserie fra 2026, som du kan streame fra 29. maj på DRTV.
Da skoleinspektør Michael Pollys kone, musiklæreren Sarah, pludselig forsvinder fra parrets hjem, bliver det starten på en intens og psykologisk thriller. Dagen efter melder Michael hende savnet, og kriminalassistent Annie Cassidy sættes på sagen.
Allerede fra begyndelsen undrer Annie sig over, hvor kontrolleret og uanfægtet Michael virker i situationen. Mistanken vokser hurtigt, og sagen tager snart en mørk og urovækkende drejning.
Netflix har annonceret premieredatoen på thriller-serien “I Will Find You”, baseret på bestsellerforfatteren Harlan Cobens roman fra 2023.
Den otte episoder lange serie får premiere 18. juni på Netflix, og streamingtjenesten har samtidig frigivet den første teasertrailer som du kan se ved at trykke play knappen på billedet ovenfor.
I Will Find You – det handler den om
Sam Worthington spiller David Burroughs, der afsoner en livstidsdom for mordet på sin egen søn – en forbrydelse han hævder, at han ikke har begået.
Da han pludselig modtager beviser på, at sønnen måske stadig er i live, sætter han alt på spil for at finde sandheden. Det udløser en desperat flugt fra fængslet og fører ham ind i en verden fyldt med løgne, hemmeligheder og skjulte forbindelser.
Netflix beskriver serien som en intens mysteriethriller med familiedrama, konspirationer og store afsløringer – klassiske Harlan Coben-elementer.
Første amerikanske Harlan Coben-serie på Netflix
“I Will Find You” markerer et skifte i Harlan Cobens mangeårige samarbejde med Netflix. Hvor tidligere serier som Fool Me Once, The Stranger og Stay Close primært har været placeret i Europa, foregår den nye serie i USA.
Coben fungerer selv som executive producer via Final Twist Productions.
Forfatterens bøger er oversat til 46 sprog og har solgt mere end 80 millioner eksemplarer verden over.
Prime Video har nu sat premieredato og frigivet teaser trailer på den længe ventede Legally Blonde-prequelserie Elle, som får premiere 1. juli. Samtidig har streamingtjenesten allerede givet serien grønt lys til en anden sæson, inden første sæson overhovedet har haft premiere.
Serien er produceret af Reese Witherspoons selskab Hello Sunshine i samarbejde med Amazon MGM Studios.
Tilbage til Elles ungdom
Første sæson af Elle følger Elle Woods, før hun blev den fisk på dybt vand på Harvard, som publikum kender fra Legally Blonde. Vi møder hende i 1995 som en teenager, der navigerer i highschool-livets turbulente farvand med udfordrende venskaber, forbudt kærlighed og tvivlsomme modevalg. Gennem det hele finder Elle støtte hos sin familie og knytter et endnu tættere bånd til sin mor, hvilket beviser, at de kan klare alt, livet kaster deres vej, så længe de har hinanden. Med hver udfordring kommer Elle tættere på den Elle Woods, vi kender og elsker i dag.
Reese Witherspoon: En drøm der går i opfyldelse
Reese Witherspoon, der spillede Elle Woods i filmene og nu er executive producer på serien, siger:
“25 år efter verden mødte Elle Woods for første gang, er det en drøm, der går i opfyldelse at kunne dele historien om, hvordan hun blev den ustoppelige kraft, vi alle forelskede os i.”
Hun fremhæver også seriens temaer om venlighed, autenticitet og troen på sig selv, som hun mener vil ramme både gamle fans og nye seere.
Peter Friedlander, Global Head of Television hos Amazon MGM Studios, kalder fornyelsen et klart signal:
“Bestillingen af en anden sæson vidner om vores tro på den kreative vision og det utrolige hold bag serien.”
Serien er skabt af Laura Kittrell (High School, Insecure), som også fungerer som co-showrunner og executive producer sammen med Caroline Dries.
Executive producers inkluderer også:
- Reese Witherspoon
- Lauren Neustadter
- Marc Platt
- Amanda Brown
Jason Moore (Pitch Perfect) har instrueret de første to afsnit og er også executive producer.
SkyShowtime udvider det populære Yellowstone-univers med den nye dramaserie “Dutton Ranch”, hvor Cole Hauser og Kelly Reilly vender tilbage som henholdsvis Rip Wheeler og Beth Dutton.
Serien får eksklusiv premiere 22. maj på SkyShowtime, og første sæson består af ni afsnit.
Dutton Ranch – det handler den om
“Dutton Ranch” følger Rip og Beth, der forsøger at skabe en ny fremtid sammen i Texas – langt væk fra fortidens skygger fra Yellowstone.
Men det nye liv viser sig hurtigt at være alt andet end fredeligt. Parret konfronteres med brutale realiteter og en nådesløs rivaliserende ranch, som vil gøre alt for at beskytte sit eget imperium.
I det sydlige Texas er tilgivelse en mangelvare, og konflikten eskalerer i et miljø, hvor blodet flyder dybere, og hvor prisen for overlevelse kan vise sig at koste alt – selv sjælen.
Petra er netop startet som læge og skal overleve sin allerførste nattevagt. Ansvaret er enormt, ressourcerne små, og Petra står pludselig i en situation, hvor en enkelt fejlbeslutning kan få fatale følger for en patient. Vi følger de unge lægers kamp for at bevare overblikket og menneskeligheden i et system, hvor presset er konstant.
Ny serie inspireret af Trustor-affæren. Golden Boys spiller højt spil for at gennemføre storslåede, men ulovlige, planer om at skabe et imperium.
Stockholm, 1997. Den økonomiske kriminelle Joachim er netop blevet løsladt fra fængslet og drømmer om at bygge sit eget imperium. Han vil bevise over for sine forældre og sin syvårige datter, at han kan blive til noget stort. Joachim slår sig sammen med sin grænseløse fætter. Sammen kalder de sig Golden Boys – de fester hårdt, drømmer stort og planlægger en ekstremt ulovlig forretning.
Norsk dramaserie fra 2025. (Ølhunden Berit) Om dagen arbejder Tom i sin mors tøjbutik. Om natten troller han på nettet med giftige kommentarer. Tom hader feminister, og især standupkomikeren Live er mål for hans hadefulde ytringer. Da hackere afslører Toms identitet, får han offentligheden på nakken. For at skjule sig barberer han skægget af og klæder sig i noget, han har let adgang til – nemlig kvindetøj. Og dermed bliver Berit født.











