Branche-Nytgemt

PriceRunner undersøgelse: Frituregryden fået et comeback

Under pandemien fandt vi nye interesser og købte stort ind til hjemmet, nu er der gået folkesport i at spare penge. PriceRunner har fundet de tendenser, der karakteriserer 2023 – blandt andet har frituregryden fået et comeback.

Det er ingen nyhed, at madpriserne er steget, men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke blot er madpriserne, som tærer på danskernes pengepung. 69% af danskerne har bemærket højere priser generelt på produkter. Tallene stammer fra en ny undersøgelse fra PriceRunner foretaget af analysevirksomheden Nepa. Kun 2% af de adspurgte danskere siger, at de ikke er påvirkede af de stigende priser.

65% siger, at de er meget bekymrede for, hvordan deres privatøkonomi påvirkes i fremtiden. Det er en stigning på hele 10% fra den seneste måling i november 2022. Den markante stigning er udtryk for, at vinterens bekymringer stadig sidder i danskerne, siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner Katrine Barslev.

Det er naturligvis bekymrende, at næsten to ud af tre danskere siger, at de er bekymrede for fremtiden. Vinteren har været hård for mange danskere, og de mærker, at deres økonomi har svært ved at slå til. Selvom økonomer peger på, at vi hidtil har klaret os bedre gennem krisen end frygtet, så er det ikke noget, den almindelige dansker mærker endnu,” siger Katrine Barslev.

Hun påpeger, at der er sket et tydeligt skifte mellem 2020/2021, hvor pandemien lagde landet øde, og til 2022/2023, som har været påvirket af krig, energikrise og økonomisk usikkerhed.

Et kig i PriceRunners statistik viser, at vi har ændret vaner ganske drastisk. De kategorier, som har oplevet størst stigning i antal kliks siden februar 2022 er: (angiver stigning i procent)

Frituregryder 401%

Klatring 280%

Boligtilbehør 271%

Sandwichgrill 267%

Solbriller 233%

Elbil opladere 198%

Fødevarer 183%

Makeup 164%

Padel 157%

Elcykler 151%

“Vi lever i en post-pandemisk tid, og det er tydeligt i statistikken, hvor vores Corona-vaner ikke længere dominerer. Puslespil, gør-det-selv projekter og tid til at læse er igen en mangelvare. Vi har ikke længere råd til at renovere, så i stedet køber vi boligtilbehør og nips. Vi ser samtidig en enorm stigning på produkter som kan gøre hverdagen billigere: frituregryder og airfryers, elcykler og opladere til elbiler er steget enormt i popularitet,” siger forbrugeranalytikeren.

De kategorier, som har oplevet størst nedgang i antal kliks siden februar 2022 er: (angiver fald i procent)

Udestuer -67%

Køkkenelementer -57%

Håndvaske -52%

Puslespil -43%

Ridesport -39%

Badekar -37%

Båd- og bilforstærkere -34%

Bagetilbehør -29%

Bøger -28%

Sundhedsplejeprodukter -26%

En ny måde at være forbruger
Flere tal fra undersøgelsen viser, hvordan danskerne har ændret deres forbrugsvaner. Der er kommet en meget større bevidsthed om at tage eget ansvar for økonomi og finansiel sundhed.

77% siger, at de har sammenlignet priserne på produkter oftere det seneste år.
56% siger ja til, at de har erstattet dyrere produkter med billigere varianter det seneste år.
16% køber mere second hand.

“I det seneste år har danskerne ændret shoppeadfærd ganske drastisk. De fravælger premium produkter, de leder systematisk efter tilbud, og de køber mere second hand. Kort sagt er der mere fokus på ansvarlig shopping, og vi har virkelig lært at undersøge priserne, før vi køber noget,” siger Katrine Barslev.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard