Disney+

”Whiskey On The Rocks” er en utrolig, men også tankevækkende, satirisk miniserie i seks afsnit om den dramatiske dag, den russiske ubåd U-137 gik på grund blot et stenkast fra en af Sveriges mest hemmeligste marinebaser i 1981. En chokerende krænkelse af svensk territorium under Den Kolde Krig, som fik hele verden til at holde vejret.

Den eftertænksomme, piberygende svenske statsminister Thorbjörn Fälldin, som er omdrejningspunktet for historien, er pludselig i hele verdenspressens søgelys. Hans diplomatiske evner bliver udfordret, da han pludselig skal navigere mellem en kamplysten svensk øverstkommanderende, de lunefulde ledere af to atommagter og den charmende og åleglatte sovjetiske ambassadør i Stockholm.

Rolf Lassgård (”En mand der hedder Ove”, ”Efter brylluppet”) indtager hovedrollen som Thorbjörn Fälldin.

”Det er fantastisk spændende at være en del af en serie, som omhandler en af de historiske begivenheder, hvor intetanende svenskere vågner op til en ny virkelighed, som nærmest ikke er til at forstå,” siger Rolf Lassgård.

Den originale historie er skrevet af forfatter Jonas Jonasson, som blev globalt anerkendt for sin populære roman ”Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt.” Bjørn Stein (”Broen” og ”Midnight Sun”) instruerer. Producerne er Patrick Nebout, Magnus Bimberg og Henrik Jansson-Schweizer, som også er manuskriptforfatter.

”Whiskey On The Rocks” er den alternative sandhed om, hvad der virkelig skete, da atomubåden gik på grund i svensk militært territorium. Jonas Jonassons vidunderligt underspillede satiriske komediedrama har alt, hvad vi ønsker os til Disney+; en unik lokal historie fortalt gennem en overlegen kvalitetsproduktion med topnavne både bag og foran kameraet. Jeg glæder mig virkelig til at vise denne serie for seere over hele verden,” siger Vibeke Lia, Director of Programming & Production, The Walt Disney Company Nordic & Baltic.

”Whiskey On The Rocks” bliver filmet i Sverige og Litauen i efteråret 2023. Disney+ co-producerer serien sammen med den nationale svenske public service-station og Skyverse. Miniserien i seks afsnit får premiere på SVT i Sverige i december 2024. De globale premieredatoer på Disney+ kommer senere.

Hvor kan man se Whiskey On The Rocks?

Du kan se Whiskey On The Rocks på Disney+

Bestil Disney+ fra 49,- / måned her
Reklame-link

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Disney+ presse
Back to top button