Disney+ Nyt

Whiskey On The Rocks

Serie | Drama
Disney+


PREMIEREDATO ENDNU UKENDT

Disney+ melder at den nye originalserie Whiskey On The Rocks netop er færdigindspillet. Whiskey On The Rocks er en miniserie, der består af seks afsnit, og er et samarbejd mellem svenske SVT og Disney+.

Whiskey on the rocks Rolf Lassgård
Thorbjörn Fälldin (Rolf Lassgård). Foto: Audrius Solominas/SVT.

De benytter lejligheden til at præsentere de skuespillere, der spiller overfor Rolf Lassgård sammen med de første eksklusive billeder fra serien.

Whiskey on the Rocks er filmet i Litauen og Sverige. Den får premiere på SVT i Sverige i december 2024. De globale premieredatoer på Disney+ kommer senere.

Whiskey On The Rocks – det handler den om

”Whiskey On The Rocks” beskrives i pressemeddelelsen som en utrolig spændende, men også tankevækkende, satirisk miniserie i seks afsnit om den dramatiske dag, den russiske ubåd U-137 gik på grund blot et stenkast fra en af Sveriges hemmeligste marinebaser i 1981. En chokerende krænkelse af svensk territorium under Den Kolde Krig, som fik hele verden til at holde vejret. Disney+ og SVT co-producerer serien sammen med Skyverse Nordic.

Rolf Lassgård spiller den svenske statsminister Thorbjörn Fälldin, og han akkompagneres af Anders Mossling (”Riget Exodus”, ”Broen” og ”Carmen Curlers”), der spiller udenrigsminister Ola Ullsten, Niklas Engdahl (”Bonusfamiljen”), den stride svenske forsvarschef Björn Lagercrantz, Filip Berg (”Familjen Andersson”), som hans sekundant og konstante skygge Håkan Martinsson, Per Lasson (”Den tynde blå linje”, ”Broen”), der spiller rollen som statsministerens øverstkommanderende og loyale følgesvend Anders Karlsson, og Katrin Sundberg (”Maria Wern”), som statsministerens sekretær Barbro Hultén, Kęstutis Stasys som Leonid Brezjnev og Mark Noble som Ronald Reagan. På rollelisten ses også Elsa Saisio (”Stygga Pojkar”), Cissi von der Esch (”Fullt hus”), Per Ragnar (”Max Anger”) og Anton Lundqvist (”Kenny Starfighter”).

Den originale historie er skrevet af forfatter Jonas Jonasson, som blev globalt anerkendt for sin populære roman ”Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”. Henrik Jansson-Schweizer (“Tykkere end vand”, “Superswede”) er manuskriptforfatter. Björn Stein (”Broen” og ”Midnight Sun”) instruerer. Jan Marnell er producer.

 

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Disney+ presse

Aktuelle Disney+ Trailere

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard