StreamingnytTV Streaming premierer

The War of the Worlds – Sæson 2

Serie | Drama, Scifi
30 maj 2021
Xee


The War of the Worlds – Sæson 2

The War of the Worlds er produceret af FOX – og bygger på H.G. Wells’ novelle fra 1898 om en invasion fra rummet. Xee har sendt 1. sæson eksklusivt og det samme gælder sæson 2, der får premiere 30. maj kort efter den amerikanske premiere.

I sæson 1 opfangede astronomer en transmission fra en anden galakse, og det blev det endegyldigt bevis på intelligent liv i rummet. Verdens befolkning ventede i åndeløs spænding på yderligere kontakt. Og det kom vi til at fortryde, for få dage efter blev menneskeheden udslettet; kun smågrupper af mennesker var efterladt i en skræmmende og tom verden.

I sæson 1 episke afslutning så vi de overlevendes forsøg på at vende slaget mod deres angribere en gang for alle, hvor hovederpsoner som Mokrani og Catherine forberedte sig på deres livs kamp, mens Emily fik syner af fremtiden.

I sæson 2, der starter med afsnit 9, kommer vi ind i historien flere måneder efter Emilys forsvinden. De overlevende i London planlægger at gå til kamp mod rumvæsnerne, der af en eller anden grund ligner dem på en prik. Der er lettelse at spore, da Tom finder en svækket Emily ombord på et af rumvæsnernes skibe, men efter det lange fravær opdager Emily hurtigt, at ikke alle er sikre på, at hun er på deres side. I mellemtiden når Chloe, Sacha og Jonathan til London, mens gruppen i observatoriet bliver chokeret, da et af rumvæsnerne ankommer, døden nær og i en desperat søgen efter nogen. Men hvorfor er dens søgen efter én mand så vigtig?

I aftenens andet afsnit på Xee, som er seriens afsnit 10, bliver Bill mere og mere bekymret over lighederne mellem Emily og rumvæsnerne, mens Zoe fornemmer, at det kan bruges til deres fordel. Det står dog hurtigt klart, at Adina ikke lod Emily vende tilbage til hendes familie uden nogle alvorlige forventninger til hende. Micah afslører mere om, hvordan rumvæsnerne har rejst gennem rummet, men inden han bliver helt rask igen, rammer et angreb på observatoriet Catherine hårdt. Jonathan genforenes endelig med sin familie, men de får ikke en rolig stund, da Emily retter et rystende angreb mod Bill.

Serien er en nyfortolkning af War Of The Worlds med blandt andre Gabriel Byrne og Elizabeth McGovern i hoverollerne sammen med Daisy Edgar-Jones og Bayo Gbadamosi. Denne tredje tv-fortolkning af den berømte novelle fra 1898 er skrevet af Howard Overman.

Hvor kan man se The War of the Worlds – Sæson 2?

Du kan se The War of the Worlds – Sæson 2 på YouSee fra 30. maj 2021

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Xee presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button