Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    tirsdag 17. oktober
    DR TV
    Volvorøveren DR TV
    17 okt 2023
    06:00
    Læs omtale

    Volvorøveren er titlen på en ny DR dokumentarserie i tre dele tager seeren med ind i fascinerende univers af natlige smuglertogter, groteske maskeringer, oversavede jagtgeværer, smarte biler og hurtige penge.

    Den unge historieblogger Regitze opdager tilfældigt en stor hemmelighed i sin familie. Hendes oldefar, Erik, var en del af det farverige smuglermiljø i København i slut-1960’erne. Og hans nære ven, Matti, der ofte sad med ved middagsbordet, var Nordens mest berygtede bankrøver.

    Begge mænd kom i fængsel stort set samtidig, og siden har der hersket total tavshed om de kriminelle forviklinger i familien.

    Regitze sætter sig for at undersøge, hvem hendes smugler-oldefar og Matti, med kaldenavnet ’Volvorøveren’, egentlig var. Undervejs bliver hun både klogere på sin egen familiehistorie og på tiden i 1960’erne, hvor nogle forbrydelser stadig blev opfattet som sjove og lidt hyggelige. Hun får samtidig en forståelse for, hvordan de to mænds kriminelle liv har påvirket de mennesker, der var tæt på dem.

    – ’Volvorøveren’ er en både fængslende og oplysende rejse ind i 1960’ernes smugler- og bankrøver-kriminalitet – krydret med et spændende familiemysterie, siger Lisbeth Langwadt, der er chef for bred kultur og fakta hos DR.

    Hun fortsætter:

    – Serien giver et billede af en helt anden tid, hvor medierne dyrkede kriminelle som blandt andre ’Volvorøveren’ som en slags snu helte. Men den illustrerer også tydeligt bagsiden af medaljen – ikke mindst de menneskelige konsekvenser for de pårørende. Det er ikke overraskende, at der er forlydender om, at Volvorøverens vilde historie har været med til at inspirere til Olsen-Banden.

    ’Volvorøveren’ kan ses tirsdag den 17. oktober klokken 6.00 på DRTV og på DR2 den 17. oktober klokken 21.00

    Nordisk Film+
    Jigsaw
    17 okt 2023
    00:10

    Jigsaw
    Film Gyser
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Efter en række mord, som ligner Jigsaw-morderens, jager myndighederne genfærdet af en mand, som har været død i over et årti, og hvirvles ind i et spil, som kun lige er begyndt. Er John Kramer blevet vækket til live igen for atter at minde verden om, at livet er en gave? Eller er det en fælde, som er blevet konstrueret af en morder med helt andre planer?

    2017

    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    Magnum P.I. - Sæson 5 Viaplay
    Ny Sæson Ugentlige afsnit
    17 okt 2023
    00:00

    Magnum P.I. – Sæson 5
    Serie Action, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=felC-FBRris” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Magnum P.I. – Sæson 5” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    En rapkæftet tidligere Navy SEAL-soldat vender hjem fra Afghanistan. Han sadler om og bruger sine militære kundskaber til at arbejde som privatdetektiv på Hawaii.

    Sæsonen fortsætter 17. oktober

    mandag 16. oktober
    Netflix
    Smølferne – Sæson 1 Netflix
    16 okt 2023
    09:00
    Læs omtale

    Tag med de sjove smølfer på magiske eventyr, hvor de kæmper mod den onde troldmand Gargamel og hans kat Azrael.

    Nordisk Film+
    Panik I Familien
    16 okt 2023
    00:10

    Panik I Familien
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Et par glade handelsrejsende, Hansen og Larsen, holder en stor afskedsfest for kunderne. De vil slå sig ned i storbyen for at starte en forretning med dameundertøj. Men de herrer må flygte ud af byen – skarpt forfulgt af to mænd, der med god grund mener, at Hansen og Larsen har udvist en særdeles upassende interesse for deres kærester. Mange år senere er Hansen og Larsen døde og borte, men Hansen & Larsen er ikke desto mindre stadigvæk en af byens førende forretninger – nu ledet af de to sønner. Begge er gode solide borgere med penge på kistebunden og gift med et par meget yndige damer, der nidkært våger over familiernes gode navn og rygte. Men så dukker to vagabonder op i byen – de ligner de to direktører Hansen & Larsen så meget, at det er umuligt at se forskel på dem – nu bliver der panik i familien!

    1945

    Max Logo
    Rick and Morty sæson 7
    Ny Sæson Ugentlige afsnit
    16 okt 2023
    00:01

    Rick and Morty – Sæson 7
    Serie Animation, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=YVWSC7e2kTE” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Rick and Morty – Sæson 7” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    HBO Max har sat dato på premieren på sæson 7 af Rick and Morty. Det bliver fra 16. oktober at du kan se med på nye afsnit af Adult Swim serien.

    I Rick and Morty følger vi den fordrukne videnskabsmand Rick og hans letpåvirkelige barnebarn Morty på deres uheldsramte eventyr, når de fordeler deres tid mellem familielivet og interdimensionelle rejser.

    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    Younger
    16 okt 2023
    00:00

    Younger – Sæson 7
    Serie Drama, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Mens Diana tager på bryllupsrejse, overvejer Liza Charles’ frieri. Kelsey takker nej til Quinn, men nogle bump i hendes personlige og professionelle liv får Kelsey til at tvivle på sig selv. Laurens 30 års fødselsdag bliver noget helt særligt.

    søndag 15. oktober
    *Kanal 5
    politi i forfald Kanal 5
    15 okt 2023
    21:00

    Politi i forfald
    Dokumentar
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Danskerne kan ikke længere regne med, at politiet efterforsker kriminalitet og sikrer tryghed på gaden. Sådan lyder et opsigtsvækkende budskab fra en række betjente, der medvirker i dokumentarserien ‘Politi i forfald’ på Kanal 5. En ny stor Kantar Gallup undersøgelse, der er lavet i forbindelse med programmet, underbygger den opfattelse med et enslydende billede af problematikken. Betjente føler sig tvunget til at lade kriminelle gå fri.

    I serien løfter betjentene sløret for en hverdag, hvor ofre for kriminalitet systematisk svigtes, mens gerningsmænd går fri, fordi alt mange af politiets kræfter bruges på det som betjentene oplever som meningsløse opgaver.

    – Hvis den almindelige borger vidste, hvad der foregik, så ville der blive et mindre ramaskrig i Danmark. Den menige betjent har fået nok nu, og det er på tide, at vi står frem, siger politiassistent Rene Borg fra Københavns Vestegns Politi.

    Rene Borg fortæller i dokumentaren om et konkret eksempel, hvor en grov sag om vold bliver bremset pga. manglende ressourcer, selvom man havde overvågning af overfaldet, identificeret de formodede gerningsmænd og fået en ransagningskendelse på deres hjem. Moderen til offeret udtaler sig i dokumentaren, da offeret her to år senere fortsat er for fysisk og psykisk medtaget til at stille op. Ransagningen bliver først gennemført ni måneder efter overfaldet uden resultatet. Efterfølgende bliver sagen henlagt.

    – Den her sag bliver dråben, der får bægeret til at flyde over for mig. Jeg havde lovet den unge mand, der blev overfaldet, og hans mor, at jeg ville gøre alt i min magt for at finde gerningsmændene. Og nu måtte jeg svigte dem. Det var ikke det, jeg meldte mig til, da jeg søgte ind hos politiet, siger Rene Borg, som siden optagelserne til serien har forladt politiet.

    Sagen er ikke enestående.

    1300 betjente kritiserer politiets arbejdsforhold

    ‘Politi i forfald’ bygger, foruden interviews med politifolk, på en undersøgelse af forholdene i dansk politi lavet af analysefirmaet Kantar Gallup i samarbejde med Kanal 5 og Warner Bros. Discovery. Flere end 1300 betjente deltager i undersøgelsen, og de leverer en sønderlemmende kritik af deres arbejdsplads.

    Blandt andet siger 50,4 procent af de adspurgte betjente, at de oplever, at sager henlægges uden reelt at blive efterforsket. 24,5 procent siger, at det også sker i sager med kendte gerningsmænd.

    I dokumentaren reagerer justitsminister Peter Hummelgaard (S) og repræsentanter fra politiet på kritikken.

    Betjentene mener, at nye politisk bestemte opgaver og forsøg på effektivisering er årsagen til et manglende menneskeligt fokus. Fokus bliver i stedet statistikker og måltal fastsat af af embedsmænd og politikere langt fra kriminaliteten på gaden.

    Betjentenes kritik bakkes op af Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Universitet. Han mener, at politikerne begik en fejl, da de ved politireformen i 2007 ændrede styringen af dansk politi med introduktionen af New Public Management.

    – Man kommer til at lave et politi, som bliver drevet efter de samme principper som en stor offentlig industrivirksomhed, hvor det gælder om at få varerne hurtigst muligt gennem samlebåndet. Det skaber en masse problemer i praksis. Vi styrer politiet ud fra det forkerte, og det sker rigtig hurtigt, når man begynder at måle offentlige institutioner ud fra måltal og produktionsmål, siger han.

    I dokumentaren forklarer en række betjente, hvordan de efter politireformen har været tvunget til at nedprioritere blandt andet voldssager og narkokriminalitet til fordel for at skulle gå på gaden og udskrive færdselsbøder til cyklister uden lys for derved at indfri måltal i færdsels-kategorien.

    Politiets ledelse afviser hovedparten af kritikken og henviser blandt andet til interne tilfredshedsundersøgelser og statistikker, der viser høje sigtelsesprocenter.

    Fokus på resultater medfører lukkede øjne for nogle typer kriminalitet

    Ifølge flere af de medvirkende betjente er flere af politiets officielle tal dog stærkt misvisende.

    En betjent forklarer blandt andet, at en enkelt sag med flere forhold ofte genererer utallige sagsnumre, som i statistikkerne ligner særskilte sager. En enkelt anholdelse kan med andre ord komme til at ligne mange og tegne et billede af et politi, der er langt mere effektivt end virkeligheden er.

    40,1% af de betjente der medvirker i undersøgelsen, siger samtidig, at politiet i visse tilfælde lukker øjnene for nogle typer kriminalitet af hensyn til politikredsens image. På den baggrund kan færre sager om eksempelvis narko fejlagtigt udlægges som om, kriminaliteten er faldet, selvom det modsatte, måske er tilfældet.

    Risikerer karrieren ved at stå frem

    Ifølge en lang række af de medvirkende i serien, har problemerne længe været kendt internt i politiet. Alligevel er det første gang et større antal betjente stiller sig frem og åbent kritiserer deres arbejdsplads. Forklaringen kan findes i undersøgelsen lavet i samarbejde med Kantar Gallup. Her siger 72,7 procent af betjentene, at det kan have konsekvenser for karrieren at udtale sig kritisk om politiet og politiets ledelse. En påstand som politiets ledelse imidlertid afviser.

    TV 2 TV 2 Play
    H.K.H. Prins Christian 18 år TV 2
    15 okt 2023
    10:10

    Prins Christian 18 år
    Underholdning
    TV 2
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Søndag 15. oktober kan du komme med til prins Christians 18-årsfødselsdag, som naturligvis sendes på TV 2.  Natasja Crone og Morten Ankerdal styrer transmissionen sammen med et veloplagt panel med transmissionsstart fra 10:10 og så sendes der ellers kun afbrudt af nyheder frem til kl. 21:00.

    Det kan komme med, både når tronarvingen træder frem på balkonen på Amalienborg for at blive fejret med hurraråb, og siden når 200 unge fra alle landets kommuner samt Grønland og Færøerne er inviteret til gallafest i Riddersalen på Christiansborg.

    Det er dronning Margrethe, der er vært, når hendes barnebarn fejres, og hun har bestemt, at gæsterne til prins Christians fødselsdagsfest primært skal bestå af hans jævnaldrende. De 200 unge fra alle landets kommuner samt Grønland og Færøerne får følgeskab af unge fra kulturen, kunsten og forskningens verden samt kongelige.

    Mellem 14:30 og 16:55 dækkes der også på TV 2’s ungdomskanal TV 2 Echo.

    DR1 DR TV
    Prins Christian 18 år DR
    15 okt 2023
    10:00

    Prins Christian 18 år
    Underholdning
    DR1
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    På selve fødselsdagen 15. oktober kan du følge festlighederne på tætteste hold på DR1 fra klokken 10.00. Ulla Essendrop og Kåre Quist er værter, mens DR’s historie- og kongehuskorrespondent Cecilie Nielsen er med i studiet.

    – Jeg glæder mig til en festlig dag, hvor vi markerer hovedpersonen, men i virkeligheden også kongehusets fremtid. Det er livsbekræftende af fejre en 18-årig, siger vært Kåre Quist.

    – Det er jo et helt særligt kig ind i fremtiden at fejre Danmarks kommende konge, Prins Christians 18-års fødselsdag. Jeg er spændt på at se, hvordan de nye generationer indtager slottet, og hvordan Kongehuset får fornyelsen og historien til at gå hånd i hånd ind i fremtiden. Det bliver en interessant dag med altid veloplagte Kåre og en stime af behagelige og begavede gæster, siger vært Ulla Essendrop.

    Dagens program

    • Dokumentaren ’Prins Christian – en kongelig rejse’ klokken 9.00 på DR1
    • Direkte fra festlighederne fra klokken 10.00 og helt til det slutter på DR1
    • Prins Christian vinker fra balkonen på Frederik VIII’s Palæ klokken 12.00
    • DR er med når gæsterne begynder at ankomme til Christiansborg Slot, hvor Hendes Majestæt Dronningen er vært ved et gallataffel, hvor op mod 200 unge 18-årige fra rigsfællesskabet er inviteret til at deltage i fejringen
    • Gallataflet, hvor gæsterne afspejler Prins Christians egen generation, starter klokken 17.00, og DR er selvfølgelig med.

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard