Premierekalender
tirsdag 22. oktober

09:00
Hasan Minhaj: Off With His Head Comedy / Talk
Læs omtale
Two-time Peabody Award-winning comedian Hasan Minhaj returns to Netflix with his third comedy special, Hasan Minhaj: Off With His Head. In this provocative, hilarious, and at times unhinged hour, Minhaj is back in full force, tackling politics, misguided self-improvement, and the challenges of life with young kids and aging parents.

00:10
Hereditary – Ondskabens hus Film Gyser
Læs omtale
Da familien Grahams matriark Ellen dør, begynder hendes datters familie at opdage gådefulde og stadig mere skræmmende hemmeligheder om deres slægt. Jo mere de finder ud af, jo mere forsøger de at flygte fra den dystre skæbne, de lader til at have arvet.
2018
00:00
Læs omtale
Tobias og Patricia er nyforelskede, og de har købt deres første hus, der skal gennemrenoveres. Dette gør de samtidigt med, at de venter deres første barn. Og det kan være svært at renovere hus, når man gerne vil nå det hele inden baby bliver født, og samtidig har et budget der skal holdes, aldrig har prøvet at renovere før, har 1000 andre projekter i gang, og oveni skal tjene penge som influencere. Men midt i byggerod og graviditet, forsøger de at bevare romantikken som kærester, fordi det skal også huskes.
Tobias & Patricia: Kærlighed i Kaos kan ses på Viaplay og TV3 d. 22. oktober.
mandag 21. oktober

20:00
Sporløs 2024 Underholdning
Læs omtale
Sporløs programserien på DR er tilbage med nye afsnit. Den rørende programserie følger danskere som rejser ud i verden på eventyr efter forsvundne slægtninge. De medvirkende håber at genskabe kontakten til nære familiemedlemmer, når de søger efter deres biologiske rødder.
Der er 5 nye programmer i 2024 sæsonen af Sporløs, der starter 21. oktober på DR1 og DRTV.
Sporløs 2024 – Afsnit 1
18-årige Innocent er adopteret fra Sydafrika og har altid følt sig mere sydafrikansk end dansk. Han er blevet mobbet og har været udsat for racisme hele livet. Innocent har mest bare været hjemme uden kontakt til ret mange andre de sidste fem år. Nu drømmer han mere end nogensinde om at møde sin biologiske mor.
Mette Frisk og Sporløs tager derfor af sted til et af verdens farligste lande for at søge efter Innocents afrikanske mor i slummen.
20:00
Linde på Langeland – Sæson 3 Underholdning TV 2
Læs omtale
Mandag 21. oktober er Sofie Linde og alle vennerne tilbage med en ny omgang ’Linde på Langeland’. I første omgang skal der indrettes værelser i Vennely. Men til alles store overraskelse mangler der møbler.
Heldigvis er der igen hjælp at hente blandt de lokale på Langeland. Og Sofie finder en kommode, der ligner hende – ifølge hende selv.
I sæsonens andet afsnit regner på Langeland, og regner også ind i Vennely. Men et utæt tag forhindrer ikke Sofie i at drømme om et nyt badeværelse, hvor ønsket om et moderne das sætter håndværkerne på noget af en prøve.
09:02
Jagtsæson 2 – I medgang og modgang Film Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=KoFbPGO6IGk” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Jagtsæson 2 – I medgang og modgang” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er. Eva har mistet sit job, Marlene blevet forfremmet, og Bella skal giftes med Evas eksmand – hvilket kun gør det hele værre.

06:00
Kodeknækkerne Dokumentar
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2022
Mafiakoden (1:8):
Hun er en af historiens største kodebrydere. Mor til to, Elizebeth Friedman. Udadtil er hun bare rare fru Friedman, som arbejder hjemmefra hos sine børn. Men mod alle odds knækker husmoderen og kryptologen mafiaens hemmelige kodede beskeder og er med til at fælde Al Capone, hun redder utallige liv under 2. verdenskrig og forhindrer en nazistisk invasion af Amerika – kun bevæbnet med pen og papir.
Seriemorderkoden (2:8):
Han er Amerikas mest mystiske seriemorder. Han kalder sig Zodiac og hævder at stå bag mordene på 37 personer i San Francisco og omegn. Han sender kodede breve til politiet og lokale aviser og lover, at hvis politiet bryder koden, så vil det afsløre hans identitet. Men hver ny kode er mere kompliceret end den forrige. Politiet beder FBI’s dygtigste kryptologer om hjælp. Først nu, 50 år senere, er der kommet et gennembrud i sagen.
Superkoden (3:8):
Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Japans dygtigste flådestrateg admiral Yamamoto vil sænke USA’s Stillehavsflåde. For at holde fjenden hen i uvished har Yamamoto sikret sig at al militær kommunikation er stærkt krypteret. Med en kompliceret og hemmelig kode, som japanernes fjender kalder JN-25. Kan kodebryderne knække den ubrydelige japanske kode, stoppe det japanske stormangreb og vende krigen til USA’s fordel? De skal bryde JN-25.
Fortidskoden (4:8):
I 1900 udgraver den britiske arkæolog Arthur Evans Knossos på Kreta. Her finder han hundredvis af fragmenter af lertavler, der alle sammen er indgraveret med en 3000 år gammel, mystisk skrifttype. Det gådefulde skriftsystem fra oldtiden kalder han linear B, og både Evans og andre vier deres liv til at afkode det. Men det tager mere end 50 år at knække den gamle kode, og undervejs bliver flere af forskerne ramt af linear B’s forbandelse.
Bandekoden (5:8):
De smugler våben og stoffer. Og de begår mord. Kriminelle bander i hele verden bruger krypterede telefoner, så de kan skjule deres spor. Den avancerede krypteringssoftware hedder EncroChat, og hvis krypteringen er i orden, er den umulig at knække. Politiet kan ikke spore eller hacke telefonerne, ikke læse beskederne og heller ikke bryde koden. Indtil de udtænker en dristig plan. De vil bruge koden og vende den imod forbryderne.
Sovjetkoden (6:8):
I 1943 skal de amerikanske kodebrydere gøre det umulige. De skal knække en ubrydelig sovjetisk kode. Deres fund afslører den rystende sandhed. Russiske spioner har infiltreret USA’s hemmelige projekter, den amerikanske stat og toppen af det britiske samfund. Men ikke nok med det. Russerne har skaffet sig nok viden til at kunne bygge en atombombe.
Verdenskrigskoden (7:8):
I 1917 har Storbritannien og Tyskland har været i krig i to et halvt år. Da briterne når et lavpunkt i krigen, opsnapper de en tophemmelig krypteret besked, som er fra den tyske udenrigsminister Arthur Zimmermann. Tyskland vil ødelægge briternes mulighed for at få forsyninger, men det er kun begyndelsen. De ønsker også, at Mexico skal erklære krig mod USA. Vil det man har opsnappet trække USA ind i krigen eller skade Storbritanniens forhold til Amerika?
Menneskekoden (8:8):
Den 1. oktober 1990 afsætter den amerikanske kongres tre milliarder dollars til det største biologiske forskningsprojekt nogensinde, nemlig at afkode menneskets genom. Forskere i USA, Storbritannien, Japan, Frankrig, Tyskland og Kina samarbejder om projektet. Men at afkode livets hemmelighed er en opgave, der presser videnskaben til det yderste. Og bliver et kapløb mod tiden og storkapitalen.
Alle otte afsnit kan ses den 21. oktober klokken 06:00 på DRTV.

00:10
Mordets melodi Film Dansk, Drama
Læs omtale
Mens Odette Margot optræder i aftenens variete, finder der samtidig et mord sted et andet sted i byen. Mordene fortsætter, og hver gang lyder der en lille fransk sang, der på mystisk vis forbinder Odette til mordene. Sammen med belysningsmesteren Max mistænker Odette sin eksmand, Louis, for at have hypnotiseret Odette til at begå mordene. Politiet ved ikke hvad de skal tro og en intens jagt er i gang…
1944
søndag 20. oktober
21:40
Den bedste tid – Sæson 3 Underholdning TV 2 Charlie Stream her
Læs omtale
Højt humør, fællessang og nostalgi. I seks programmer sætter Annette Heick sig bag rattet og kører ud i landet sammen med en række kendte danskere. Sammen udforsker, smager, lytter og quizzer de sig igennem de brune 70’ere, de pastelfarvede 80’ere, de funky 90’ere og de lynhurtige 00’ere.
Der er premiere fra 20. oktober
I 1. afsnit

Den står på højt humør, fællessang og nostalgi, når Annette Heick endnu engang sætter sig bag rattet og kører ud i landet sammen med en række kendte danskere, der skal genopleve og quizze sig igennem helt bestemte år. Første gæster på rejsen er Annettes forældre, Hilda og Keld Heick, og sammen kører de til barndommens gade til et helt særligt år i 70’erne.

I 2. afsnit
Peter Ingemann og Kandis-Johnny sætter sig til rette på bagsædet i en østtysk Trabant, og med Annette Heick bag rattet drøner de tilbage til et helt særligt år i 80’erne.
20:00
Familier som vores Serie Dansk, Drama [arve url=”https://vimeo.com/1002687069/a546334c60?share=copy” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Familier som vores” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]TV 2 Stream her
Læs omtale
Thomas Vinterbergs tv-serie, Familier som vores, er en episk familiesaga om opbrud, afsked, håb og nye begyndelser. Serien, der er på 7 episoder, har premiere den 20. oktober 2024 på TV 2 og TV 2 Play.
Det imponerende cast inkluderer danske stjerner som Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen, Helene Reingaard Neumann, Magnus Millang, Esben Smed, Thomas Bo Larsen, Asta August og David Dencik.
De to unge hovedroller, Elias og Laura, spilles af 21-årige Albert Rudbeck Lindhardt og 19-årige Amaryllis April August. Albert Rudbeck Lindhardt er kendt fra film som Druk, Retfærdighedens ryttere, Der kommer en dag og Håbet, mens Amaryllis April August, datter af filminstruktør Bille August, får sin skuespillerdebut i serien.
Familier som vores er Zentropas største produktion til dato.
Familier som vores – det handler den om

’Familier som vores’ begynder midt i den danske sommer, hvor livet går som det plejer. Men som et lyn fra en klar himmel bliver alt revet fra hinanden. Den stigende vandstand kan ikke længere ignoreres, og regeringen beslutter, at hele Danmark skal evakueres. Al ejendom er med ét værdiløst, og huse og institutioner lades ensomme tilbage, mens familier, venner og elskende tvinges i hver sin retning. De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program og må flytte hen, hvor der er plads. Kaos, splittelse og magtesløshed banker på hos danskerne. Men trods afskeden med hjemlandet drejer jorden stadig rundt. Mange steder vokser også kærligheden frem, mennesker forsones, og håbet om at blive genforenet lever.
På deres vej ud af Danmark og ned gennem Europa følger vi en stor dansk familie og deres nærmeste. Vi møder de to unge studenter Laura (Amaryllis August) og Elias (Albert Rudbeck Lindhardt), der forelsker sig i hinanden. Vi møder Lauras skilte forældre: hendes far, den succesfulde arkitekt Jacob (Nikolaj Lie Kaas), og hendes mor, den stressramte videnskabsjournalist Fanny (Paprika Steen). Vi møder også Jacobs nye kone Amalie (Helene Reingaard Neumann), Amalies bror Nikolaj (Esben Smed) og hans mand Henrik (Magnus Millang), Henriks uregerlige bror Peter (David Dencik), Fannys bror Holger (Thomas Bo Larsen) samt drengen Lucas (Max Kaysen Høyrup) og hans mor Christel (Asta Kamma August), som krydser veje med familien.
Skuespillere og karakterer i Familier som vores
Der er et stort cast i Thomas Vinterberg serien. Læs mere om deres karakterer herunder.
LAURA (Amaryllis August)

Foto: Per Arnesen TV 2
LAURA er en højt elsket, intelligent 3.g’er fra en velstillet forstad til København. Hun passer børn i en SFO for at tjene penge. Men hun passer også alle andre, det er hendes lod i livet. Mennesker betror sig til hende, og hun får dem til at føle sig tilpas. Hun passer især på sin mor, Fanny, der har haft en hård skilsmisse fra Lauras far, Jacob, og som nu både kæmper økonomisk og med stress. Lauras forsøg på at holde sammen på alle bringer hende ud i sit livs dilemma; skal hun rejse til Frankrig med sin velhavende arkitektfar, hvor fremtiden, mulighederne og kærligheden venter hende? Eller skal hun med det offentlige evakueringsprogram til Rumænien med sin mor og hjælpe hende gennem en ellers potentielt svær tilværelse?
ELIAS (Albert Rudbeck Lindhardt)

Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.
ELIAS er 3.g’er på samme gymnasium som Laura. Han har et skønt smil og en sød og direkte facon. Han har let ved det sociale og er populær. Han kan løfte den fælles stemning som ingen anden. Elias har egentlig en ældre kæreste, men han falder hurtigt for Lauras lidt uskyldige væsen, kloge hoved og bløde sind. Han kan ikke lade være med at dukke op der, hvor hun er, og bliver kun mere og mere forelsket i hende. Men Elias føler sig også forpligtet til at følge med sin familie til Finland, så han er splittet, særligt da Laura endelig beder ham om at tage med sig til Paris. Elias nærer store følelser for Laura, og da hun kommer i vanskeligheder, griber han chancen for at komme hende til undsætning, så de kan være sammen.
JACOB (Nikolaj Lie Kaas)

Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.
JACOB er en succesfuld og dygtig arkitekt. Han er skilt fra Fanny, som han har Laura sammen med, og er nu gift med Amalie, som han har Mikkel på to år med. De bor i en skøn villa i en velhavende forstad til København. Jacob har tidligere fået jobtilbud fra udlandet, men familien har holdt ham i Danmark. De har det godt her, og familiens trivsel er det vigtigste for Jacob. Han føler allerede en masse skyld overfor Laura på grund af det svigt, hun har oplevet i forbindelse med skilsmissen, og samtidig føler han sig forpligtet overfor sin nye familie. Ansvaret for familiens fremtid og sikkerhed vejer tungt på hans skuldre og gør, at Jacob hurtigt føler sig presset til at løse situationen for alle. Han vil gerne leve op til de forventninger, som hans nærmeste har til ham – hvilket kan få ham til at handle overilet.
FANNY (Paprika Steen)

Foto Per ArnesenZentropaTV 2.
FANNY er Lauras mor. Hun er freelance-videnskabsjournalist, men har ikke skrevet i en periode grundet stress. Men Fanny insisterer på at klare sig selv, og da Laura prøver at orkestrere, at Fanny også kan komme med til Paris, takker Fanny nej. Hun vil ikke være en klods om benet på nogen – slet ikke eksmanden og hans nye familie. Fanny er sjov, begavet og noget af et rodehoved. Samtidig er der noget umiddelbart og sårbart ved hende. Hun har en bror, Holger, som hun holder meget af, men de ses ikke så ofte. Den forestående udflytning til Rumænien fylder Fanny med ængstelse, og det er ikke uden grund.
Lauras fremtid er vigtig for Fanny, vigtigere end hendes egne livsvilkår, men inderst inde ville hun ønske, at datteren blev ved hendes side for altid.
AMALIE (Helene Reingaard Neumann)

Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.
AMALIE er gift med Jacob og mor til lille Mikkel på to år. Hun er i midten af 30’erne og et menneske, der vil alle det bedste. Amalie er ud af en velhavende familie, er veluddannet, kultiveret, arbejder som erhvervspsykolog og taler blandt andet flydende fransk. Amalie er et stort familiemenneske og knyttet til dem, der er tæt på hende – inklusiv sin bonusdatter, Laura. Amalie har stor empati overfor det dilemma, Laura står i – valget mellem at tage med mor eller far – derfor hjælper hun også i al hemmelighed Laura med at undersøge mulighederne. Amalie kæmper gerne for de bedste betingelser for dem, hun elsker, og opdager nogle gange ikke, når for eksempel hendes far, Bjørn, faktisk udnytter hendes og Jacobs godhed.
NIKOLAJ (Esben Smed)

Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.
NIKOLAJ er bror til Amalie og gift med godsejeren Henrik, som han elsker højt. De er et stærkt par. Nikolaj arbejder i Udenrigsministeriet, og arbejdsdagene er lange, men spændende, og giver ham nogle fordele. Nikolaj er en livsnyder og sætter virkelig pris på, hvordan hans liv har formet sig, både professionelt og privat. Det eneste, han savner, er et barn. Nikolaj er loyal og vil gå hele vejen for dem, han elsker. Men hvis han bliver forrådt, er han ikke bange for at slå hånden af vedkommende, også selvom det er nære familiemedlemmer. Han taler ikke længere med sin og Amalies far, Bjørn, og prøver at støtte Henrik i at sige fra overfor hans grænseoverskridende bror Peter.
HENRIK (Magnus Millang)

Foto Per ArnesenZentropaTV 2.
HENRIK er lykkeligt gift med Nikolaj. Han er godsejer, entreprenør og handler med ejendomme. Henrik arbejder blandt andet på nogle større byggeprojekter, hvor han har hyret svogeren Jacob som arkitekt. Godset har været i familiens eje i generationer, og Henrik har arvet pligten til at bo i barndomshjemmet. Stedet rummer både traumer og skattede minder, og Henrik og Nikolaj har nu bygget et smukt liv sammen her. Han har et kompliceret forhold til sin grænseoverskridende storebror, Peter, hans eneste nulevende familiemedlem, men har et tæt forhold til Jacob. Henrik er et moralsk menneske, optaget af at gøre det rigtige og har stor empati med mennesker.
PETER (David Dencik)

Foto Per ArnesenZentropaTV 2.
PETER er Henriks fremmedgjorte bror. Han er er gift og har to børn. Peter er byggematador og tjener styrtende. Han er grådig, hensynsløs, og lytter ikke til nogen. Han har snydt og ydmyget sin lillebror, Henrik, mange gange, både som barn og voksen. Som voksne har de to brødre opdelt familiens ejendomme og arvede formue i to separate virksomheder, så de kan undgå at have noget med hinanden at gøre. Peter vil dog altid føle sig snydt og forfordelt, selvom Henrik er den, der hyppigst bøjer af og lader ham få sin vilje. I Peters verden er det hele altid nogen andres skyld.
CHRISTEL (Asta Kamma August)

Foto Julia Vrabelová Zentropa TV 2.
CHRISTEL er alenemor til Lucas på 11 år. Hun arbejder som receptionist. Christel kommer fra Vestegnen og har lært at kæmpe og stå op for sig selv. Men hun er også hård ved sig selv. Sønnen Lucas betyder alt, og hun vil ofre alt for at give ham den bedste fremtid. Det er de to mod verden – faderen til drengen er for længst ude af deres liv. Christel har et sundt og godt liv med venner og måske en gang imellem en elsker. Christel og Lucas har, hvad de skal bruge, men bestemt ikke mere end det.
LUCAS (Max Kaysen Høyrup)

Foto: Julia Vrabelová /Zentropa/ TV 2.
LUCAS er Christels søn på 11 år. Han er en følsom dreng, som bekymrer sig om verden og fremtiden. Han kæmper med at passe ind, på nær på fodboldbanen, hvor han er et naturtalent. Christel er centrum i hans verden, selvom han også udfordrer hende. Lucas’ anden vigtigste person er Laura, som passer på ham i klubben og hjælper ham med at holde styr på nogle alt for store tanker, som til tider overvælder den lille gut. Laura og Lucas forstår hinanden og er på en måde forbundne. Hans sensitivitet rækker muligvis udover vores verden, og Laura er den eneste, der rigtigt ser det og tager denne side af ham alvorligt.
HOLGER (Thomas Bo Larsen)

Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.
HOLGER er Fannys storebror. Han er familiens sorte får og har ikke altid kunnet holde sig indenfor lovens rammer. Nu er han beskæftiget som asfaltarbejder i kommunen. Han tager tingene, som de kommer, og holder begge ben på jorden. Han holder meget af Fanny og har været trist over at se hende kæmpe og miste sig selv på det seneste. Han er også meget glad for Laura, selvom de sjældent ses. Fanny og Laura er kvinderne i Holgers liv.
Billedegalleri
’Familier som vores’ er skrevet af Thomas Vinterberg og Bo Hr. Hansen, Thomas Vinterberg har instrueret alle syv afsnit, og serien produceres af Zentropa Entertainments
- Første
- Forrige
- 1
- ...
- 20
- ...
- 40
- ...
- 60
- ...
- 80
- ...
- 100
- ...
- 120
- ...
- 140
- ...
- 160
- ...
- 180
- ...
- 200
- ...
- 220
- ...
- 240
- ...
- 260
- ...
- 280
- ...
- 300
- ...
- 320
- ...
- 340
- ...
- 360
- ...
- 380
- ...
- 383
- 384
- 385
- 386
- 387
- 388
- 389
- ...
- 400
- ...
- 420
- ...
- 440
- ...
- 460
- ...
- 480
- ...
- 500
- ...
- 520
- ...
- 540
- ...
- 560
- ...
- 580
- ...
- 600
- ...
- 620
- ...
- 640
- ...
- 660
- ...
- 680
- ...
- 700
- ...
- 720
- ...
- 740
- ...
- 760
- ...
- 780
- ...
- 800
- ...
- 820
- ...
- 840
- ...
- 860
- ...
- 880
- ...
- 900
- ...
- 920
- ...
- 940
- ...
- 960
- ...
- 980
- ...
- 1000
- ...
- 1020
- ...
- 1040
- ...
- 1060
- ...
- 1080
- ...
- 1100
- ...
- 1120
- ...
- 1140
- ...
- 1160
- ...
- 1180
- ...
- 1200
- ...
- 1220
- ...
- 1240
- ...
- 1260
- ...
- 1280
- ...
- 1285
- Næste
- Sidste
Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.









