Premierekalender

    Vores Premierekalender er stedet, hvor du kan finde det nyeste og det der endnu ikke har fået premiere på streamingtjenesterne. Vi holder øje med nye titler fra Netflix, Viaplay, HBO, C More, Dansk Filmskat og flere løbende. Her samler vi de nye titler i en samlet oversigt, med mulighed for at søge efter titler og gemme til din egen kalender.

     
     
     
     
     
     
     
     
     
    tirsdag 28. september
    Stream med Viaplay - Prøv to uger gratis
    the good doctor season 5
    Ny Sæson
    28 sep 2021
    20:00

    The Good Doctor – Sæson 5
    Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=BIyqelfQFAo” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til The Good Doctor – Sæson 5” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Viaplay har her fra den nye sæson 5 af The Good Doctor fået rettighederne til at vise de nye afsnit lige efter den amerikanske premiere. Således kan du allerede nu se første afsnit af den nye sæson. Sæson 4 har også lige fået premiere på tjenesten, så er du Good Doctor fan er der altså masse at binge watche i den kommende tid.

    Freddie Highmore indtager naturligvis igen hovedrollen i sæson 5, der blandt meget gerne skulle byde på et bryllup. Sæson 5 er dog uden skuespillerinden Antonia Thomas som Dr. Claire Browne, der forlod serien efter sæson 4, i hvert fald som en fast del af serien, gæsteoptrædener kan komme på tale, lyder det.

    Osvaldo Benavides i rollen som Dr. Mateo Rendon Osma er ny fast karakter i serien, efter han blev introduceret i slutningen af sæson 4.

    DR TV
    Søs
    28 sep 2021
    06:00
    Læs omtale

    På DR1 er der mulighed for at blive klogere på nogle af de største danskere malere, der har sat deres penselstrøg og tydelige aftryk på dansk kunsthistorie, når Søs og Molly Egelind introducerer os for blandt andre J.F. Willumsen, Franciska Clausen, P.S. Krøyer og Asger Jorn.

    Søs Egelind tager udgangspunkt i sin egen livlige fantasi og sanser, når hun møder kunstnerne, der i serien er bragt til live gennem en kombination af deres egne selvportrætter og kunstig intelligens. Rejsen går blandt andet til Skagen, Paris og tilbage i 1800-tallet i jagten på viden om, hvorfor kunsten, kunstnerne og deres liv formede sig, som de gjorde.

    Med sig ved sin side har Søs Egelind datteren Molly Egelind, der gør os klogere på kunstnerne og deres samtid.

    – Det har været utroligt spændende at rejse rundt i Danmark og dykke ned i de fantastiske og nye historier om seks af de største afdøde kunstnere, vi kan bryste os af herhjemme. I programmerne bliver kunstnerne bogstaveligt talt bragt til live gennem deres selvportrætter, og jeg håber virkelig, vi kan inspirere seerne til at opleve kunstnerne og deres værker på de mange fine museer her i landet. Kunst skal opleves i virkeligheden, siger vært og skuespiller Søs Egelind.

    ’Søs, Molly og malerne’ i seks afsnit har premiere 28. september på DRTV og samme dag klokken 20.30 på DR1.

    DR TV
    Brixtofte - helt
    28 sep 2021
    06:00
    Læs omtale

    Dansk dokumentarserie fra 2021

    Tirsdag d.8.11. 2016 bliver den kendte bykonge Peter Brixtofte fundet død. Hans datter har ikke kunnet få fat på ham i fire dage, og synet, der møder hende, er ikke til at bære. Peter Brixtofte er en af de mest kulørte, resultatskabende og skandaleombruste borgmestre, Danmark nogensinde har haft. Han skabte den perfekte kommune, med de laveste skatter og de fleste goder. Men på trods af hans politiske talenter og mange synlige succeser endte han livet udskammet og ensom.

    mandag 27. september
    Xee
    Dybvads Sofa sæson 5 Xee
    Ny Sæson
    27 sep 2021
    21:20
    Læs omtale

    “Dybvads Sofa” er et comedytalkshow, hvor komikeren Tobias Dybvad inviterer en håndfuld af de mennesker, han selv griner af, til at kigge forbi og fortælle private historier. “Dybvads Sofa” er nu nået til femte sæson,  og han er atter klar med en ny omgang kendte gæster i sin sofa.

    I premieren sætter Mikael Bertelsen, Annika Aakjær, Mikael Simpsons og Signe Molde sig i sofaen.  Signe Molde er på det sidste blevet i tvivl om, hvorvidt hun er et dårligt menneske. Annika Aakjær afslører, at hun spiller Yatzy juleaften, og Mikael Simpson har været på tourné med Magnum-manden Jørgen Leth. Og så kan du høre verdens måske længste historie om en forsvundet cykel, der fik Mikael Bertelsen til at græde, kramme en saddel og tro på Master Fatmans overnaturlige evner.

    I det andet program, mandag d. 4. oktober – kan du opleve Heino Hansen, Mahamad Habane, Mark Le Fevre og Thomas Warberg i sofaen! Og det er vitterlig sandhedens time i sofaen. Heino Hansen indrømmer en forbrydelse, der involverer en misforståelse, en kendt danskers middagsret og et teater i forstaden. Der foreligger desuden foruroligende, digitale beviser på, at Mahamad Habane har været lidt klam. Mark Le Fevre har engang IKKE været utro med en kvinde, der ellers bankede på i op til flere minutter. Og så har Thomas Warbergs forældre været på drømmeferie i en by, hvor Heinos far engang har smadret mennesker. Alt dette i en herlig aften i Dybvads Sofa.

    Jo – Tobias Dybvad har igen spændende gæster i sofaen, der flyder over med overraskende anekdoter og historier, der for alvor bringer smil frem.

    Max Logo
    Nuclear Family HBO Nordic
    27 sep 2021
    00:01

    Nuclear Family
    Dokumentar [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=toqXM0EJ4hY” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Nuclear Family” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    I HBO’s Nuclear Family, en dokumentar i tre afsnit, følger vi filmskaberen Ry Russo-Young, der gennem sin egen fortid undersøger meningen med familien.
    I 70’erne og i starten af 80’erne, hvor en homoseksuel familiekonstruktion var utænkelig for de fleste, blev Ry og hendes søster født af to lesbiske kvinder gennem en sæddonor. Ry’s idylliske barndom blev truet af en uventet retssag, som sendte chokbølger gennem hendes families liv og som stadig påvirker deres liv i dag.

    3 episoder

    søndag 26. september
    TV 2 Charlie TV 2 Play
    Sygeplejeskolen sæson 4 TV 2
    Ny Sæson
    26 sep 2021
    21:00

    Sygeplejeskolen – Sæson 4
    Serie Dansk, Drama [arve url=”https://omtv2.tv2.dk/media/pw0ksekz/sygeplejeskolen_s4_lancering_lang_play_mindre-oploesning.mp4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Sygeplejeskolen – Sæson 4” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
    TV 2 Charlie Stream her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    TV 2 Charlie serien Sygeplejeskolen er tilbage 26. september med sin fjerde sæson.

    Det er efteråret 1953, og sammenlægningen af Fredenslund og Sankt Helene er en realitet. Hospitalsdirektøren ansætter den tidligere oversygeplejerske fra Sankt Helene, den religiøse søster Elisabeth, som ny viceforstanderinde, og det bliver ikke helt problemfrit. For under overfladen lurer mørke hemmeligheder, og sygeplejeeleverne roder sig ud i svære etiske dilemmaer.

    Mere om handlingen i Sygeplejeskolen – sæson 4

    Forstanderinde Margrethe (Benedikte Hansen) er skeptisk overfor søster Elisabeth, for bag facaden og det høflige smil gemmer der sig alt andet end gode kristne værdier. Med sig til Fredenslund har søster Elisabeth taget diakonisseleven Marie (Andrea Heick Gadeberg), der hurtigt fanger Bjørns (Jesper Groth) opmærksomhed. Marie flytter ind på det trange pigeværelse med Anna (Molly Egelind) og Else (Ulla Vejby). Mens Else har travlt med at lave skønhedsklinik på deres fælles værelse, udvikler Anna og Marie et nært venskab. Men Marie skjuler en alvorlig hemmelighed.

    Lis (Anna Stokholm) og Else knokler for at læse op til den afsluttende eksamen, men Lis’ moderne fremtræden provokerer den nye viceforstanderinde, der i det skjulte begynder at gøre livet surt for hende. Søster Elisabeth er til gengæld venligheden selv overfor Anna, der er elevrådsformand. Men langsomt får Anna også øjnene op for søster Elisabeths sande jeg, og sammen med Marie og de andre elever tager de kampen op mod den nye viceforstanderinde. Det viser sig dog at være sværere end som så.

    Kærligheden blomstrer på Fredenslund. Anna og Ole (Kasper Dalsgaard) har fundet sammen igen. Men Ole er havnet i store økonomiske vanskeligheder, som han ikke vil indrømme overfor Anna. Sygeplejeeleven Peter (Mikkel Becker Hilgart) og stewardessen Birgit (Neel Rønholt) beslutter at gøre deres forhold offentligt, men en ulykke spænder ben for kærligheden. Samtidig udvikler Nina (Katrine Greis-Rosenthal) og Johns (Jon Lange) forhold sig, og Nina får sit højeste ønske opfyldt, men under umulige omstændigheder.

    Dr. Neergaard (Jens Jørn Spottag) gør store fremskridt med sin mavesårsforskning, og dr. Friis (Thue Ersted Rasmussen) øjner chancen for at stige i graderne ved at hjælpe ham. Anerkendelsen udebliver dog, og dr. Friis søger i stedet til John Neumanns kirurgiske afdeling. Da afdelingssygeplejerske Frk. Madsen (Anette Støvelbæk) begår en alvorlig fejl i forbindelse med mavesårsprojektet, som hun prøver at dække over, risikerer Fredenslund helt at miste de nødvendige forskningsmidler.

    Nye karakterer i Sygeplejeskolen sæson 4

    quojg3nw 1Søster Elisabeth

    Den religiøse søster Elisabeth bliver ansat som ny viceforstanderinde på Fredenslund Sygehus. På overfladen er hun en sød og venlig kristen kvinde, der holder på formerne og etiketten, men bag facaden og det høflige smil gemmer der sig en intrigant kvinde, som straffer eleverne psykisk og fysisk. Især Lis’ moderne fremtræden bliver en torn i øjet på søster Elisabeth, som i det skjulte begynder at straffe og nedgøre Lis. Søster Elisabeth har lumske planer om at overtage styringen af den daglige gang på Fredenslund og skubbe den nuværende forstanderinde, Margrethe, af pinden, og hun skyr ingen midler for at nå sit mål. Samtidig dækker søster Elisabeth over en mørk hemmelighed fra Sankt Helene.

    j28vhxzw 1 Marie Skov

    Marie er ny sygeplejeelev på Fredenslund Sygehus. Hun flytter ind på det trange pigeværelse til Anna og Else, hvor hun og Anna udvikler et nært venskab. Marie er en sød og uskyldig pige, der ikke kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd. Fra start får Marie hurtigt et godt øje til Bjørn og viser ham interesse, men så snart han gør tilnærmelser til et kys eller andet kærligt, afviser hun ham og sætter et skjold op. Det viser sig, at Marie gemmer på en alvorlig hemmelighed, som søster Elisabeth er indblandet i. Sammen med Anna forsøger Marie at afsløre søster Elisabeths sande jeg.

    DR TV
    Ondskaben i os DR TV
    26 sep 2021
    06:00
    Læs omtale

    Amerikansk dokumentarserie fra 2019.

    Tatoveringer, satanisme og sylespidse tænder. Mistænkt for kannibalisme og mord. Den karismatiske Pazuzu Algarad skræmmer livet af mange i sit kristne lokalsamfund. Men hvad er den sande historie?

    Se alle fem afsnit fra den 26. september kl 06:00 på DRTV.

    DR TV
    Anne og Anders i Norden DR TV
    26 sep 2021
    06:00
    Læs omtale

    Dansk kulturprogram fra 2021

    Tag med Anne Hjernøe og Anders Agger på en eventyrlig rejse gennem Norden. Engang for mange år siden var det ét stort rige. I dag drømmer vi igen om den nordiske følelse. Om at hænge sammen. Fra indlandsisen til den russiske grænse.

    I første program besøger Anne og Anders Færøerne. Her midt ude i Nordatlanten er forladt udkant blevet til hip forkant og traditionerne noget, som både kan lugtes og smages.

    I andet program besøger makkerparret Sverige, Nordens største by, Stockholm, og den smukke skærgård, hvor solen er sat op til lejligheden. På Gotland laver Anne mad på glødende glas, mens Anders får en eksklusiv adgang til filmmageren Ingmar Bergmans private hjem

    Se programmet fra den 26. september kl 06:00 på DRTV.

    DR TV
    Er der en arkitekt til stede? DR TV
    26 sep 2021
    06:00
    Læs omtale

    Arkitektuddannede Ane Cortzen tager os med til Navitas i Aarhus, CabInn i København, Lily Gyldenkildes Torv i Horsens og 12 kæmpesommerhuse i Asserbo Plantage til et eftersyn og gennemgang af bygninger, der måske-måske ikke har haft arkitektkyndig rådgivning. Med udgangspunkt i de oprindelige planer for bygningerne ser Ane Cortzen nærmere på de færdige bygninger. Hun går nysgerrigt og kritisk til værks, når hun stiller beslutningstagerne bag bygningerne til ansvar for deres beslutninger. Hvorfor endte bygningerne med at se ud, som de gør, hvordan og hvorfor adskiller de sig fra planerne, og var der en arkitekt til stede?

    – Jeg har i mange år undret mig over, at der dukker bygninger op rundt omkring, hvor det med arkitektbriller er tydeligt, at der er gået et eller andet galt. Det handler ikke om, om noget er grimt eller pænt, men om hvordan noget kan stå færdigt og afvige fra den oprindelige idé og lokalplan. Derfor optrevler vi bygningernes tilblivelse fra start til slut for at finde ud af, om der har været en arkitekt til stede, siger vært og arkitekt Ane Cortzen.

    Se alle afsnit fra den 26. september kl 06:00 på DRTV.

    lørdag 25. september
    DR TV
    kronprinsparret priser DR1
    25 sep 2021
    21:00
    Læs omtale

    Tina Müller og Kåre Quist er årets værter ved Kronprinsparrets Priser 2021, når der sættes fokus på ekstraordinære præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde. Showet sendes live på DRTV og DR1.

    Under showet vil der også være mulighed for at nyde flere musikalske indslag, når der er optræden fra en lang række store kunstnere, som for eksempel Drew Sycamore, Christopher, Scarlet Pleasure og Iomfro.

    Ole Ryborg, der til daglig er DR’s EU-korrespondent, vil ved showet trække på sine vejlensiske rødder, når han dykker ned i områdets historie og gør os klogere på dets betydning i Kongernes Jelling.

    Seerne kan altså både se frem til flere musikalske indslag og lokal historie, når Kronprinsparret uddeler de fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris, Kronprinsparrets Sociale Pris samt to Stjernedryspriser.

    Med Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris følger 500.000 kroner. Med hver af Kronprinsparrets to Stjernedryspriser følger 100.000 kroner.

    Hver måned bringer vi premierekalender for streamingtjenesterne, det er disse titler du kan finde i denne oversigt. Ønsker du en mere omfattende liste med titler på streamingtjenester, så tag et kig i voresStreamingguide, der samler indhold fra de store streamingtjenester, med mulighed for at søge efter titler.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard