TV-Nyt

Så er det igen blevet Oscar tid og The Oscars 2022 finder sted natten mellem 27. og 28. marts. Prisuddelingen vises som sædvanlig direkte på TV 2 og TV 2 Play.

I år bliver de gyldne statuetter uddelt for 94. gang, og det hele foregår i Dolby Theater i Hollywood.

Værterne bliver Michèle Bellaiche og Abdel Aziz Mahmoud. Også i år er TV 2s mode- og film-eksperter med hele natten. Filmeksperterne er: Iben Hjejle, Søren Frellesen og Ann Lind Andersen. På modeekspertholdet finder vi: Julia Lahme og Uffe Buchard.

I løbet af Oscar-natten vil der blive omstillinger til TV 2s mand i Hollywood, Jesper Steinmetz, der følger begivenhederne fra den røde løber.

– Det bliver stort i år, fordi vi er tilbage til et rigtigt show med værter for første gang i tre år. Men det bliver også et anderledes år, fordi der som noget nyt er en publikumspris, som man kan stemme på via Twitter, og fordi man har valgt otte kategorier fra, som ikke bliver vist i showet, siger TV 2s filmekspert Ann Lind Andersen, der skal være med i det danske studie under Oscar-showet. Hun fortsætter:

– Ændringerne er et forsøg på at gøre Oscar mere relevant som show, fordi seertallene i USA faldt med 50 procent sidste år. Showet varer lige så lang tid, som det plejer, men i år er der mere tid til de flotte showacts, siger Ann Lind Andersen.

Sådan sendes Oscar 2022 på TV 2

Oscar 2022 TV 2 Michelle
Foto: Peter Hauerbach / Ritzau Scanpix / TV 2

23.20 Oscar 2022: Den røde løber – direkte

Alle de berømte stjerner ankommer til årets glamourøse Oscar-uddeling i Hollywood, Los Angeles. De er iført deres pæneste skrud, og de danske værter Michèle Bellaiche og Abdel Aziz Mahmoud samt modeeksperterne Julia Lahme og Uffe Buchard vil, fra det festlige Oscar-studie, føre seerne sikkert gennem begivenhederne. Sammen vil de kommentere på stjernernes kjoler, styling, skønhed og glamour.

01.05 Oscar 2022: Countdown – direkte

Nedtællingen fortsætter til årets Oscar fest.

01.55 Oscar 2022: Prisuddeling – direkte

Oscar 2022 Værterne: amy schumer regina-hall og wanda sykes foto tv2
Oscar 2022 Værterne: Amy Schumer Regina Hall og Wanda Sykes foto: TV 2

Så er det endelig tid til showet starter officielt. Regina Hall, Amy Schumer og Wanda Sykes er værterne.
Blandt navnene der uddeler priser er: Lady Gaga, Zoë Kravitz, Kevin Costner, Rosie Perez, Chris Rock,Lily James, Uma Thurman, Anthony Hopkins, Rami Malek, Simu Liu, Ruth Carter og John Leguizamo

05.05 Oscar 2022: Vinderne – direkte

TV 2 følger op fra efterfesterne og taler med stjernerne efter Oscar-uddelingen.

Danske Oscar nominerede

Danmark har flere muligheder for at vinde den prestigefyldte filmpris. ‘Flugt’ af Jonas Poher Rasmussen skal dyste i kategorierne ‘Bedste internationale film’, ‘Bedste dokumentar’ og ‘Bedste animerede film’, ‘On My Mind’ af Martin Strange Hansen skal dyste i kategorien ‘Bedste kortfilm’, og den danske filmfotograf Dan Laustsen er nomineret til en Oscar i kategorien ‘Bedste fotografering’ for sit arbejde på filmen ‘Nightmare Alley’.

– Set med danske øjne er jeg især spændt på, hvordan det går ‘Flugt’. Jeg synes, at ‘Flugt’ har fortjent al sin ros og sine nomineringer. Det er dansk Oscar-historie, at den er nomineret i hele tre kategorier, siger Ann Lind Andersen og fortsætter:

– Danmark har flere nomineringer, men det er med ‘Flugt’, vi har de største chancer. Især i kategorierne ‘Bedste internationale film’ og ‘Bedste dokumentar’. I ‘Bedste animation’ er konkurrencen for hård. Og jeg tror ikke rigtigt på, at de andre danske nomineringer vinder, siger Ann Lind Andersen.

Oscar 2022 nominerede

Bedste film

Bedste instruktør

Bedste mandlige hovedrolle

Bedste kvindelig hovedrolle

Bedste mandlige birolle

Bedste kvindelige birolle

Bedste originale manuskript

Bedste adapterede manuskript

Bedste animationsfilm

Bedste internationale film

  • Danmark: Flee (Flugt)
  • Bhutan: Lunana: A Yak in the Classroom
  • Italien: The Hand of God
  • Japan: Drive My Car
  • Norge: The Worst Person in the World

Bedste produktionsdesign

Bedste kostumedesign

Bedste filmfotografering

Bedste filmredigering

Bedste makeup og hår

Bedste lyd

Bedste visuelle effekter

  • Dune
  • Free Guy
  • No Time to Die
  • Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
  • Spider-Man: No Way Home

Bedste original score

Bedste originale sang

  • “Down To Joy” – (Belfast)
  • “Dos Oruguitas” – (Encanto)
  • “Somehow You Do” – (Four Good Days)
  • “Be Alive” – (King Richard)
  • “No Time To Die” – (No Time to Die)

Bedste dokumentarfilm

Bedste korte dokumentarfilm

  • Audible
  • Lead Me Home
  • The Queen of Basketball
  • Three Songs for Benazir
  • When We Were Bullies

Bedste animerede kortfilm

  • Affairs of the Art
  • Bestia
  • Boxballet
  • Robin Robin
  • The Windshield Wiper

Bedste live action kortfilm

  • Ala Kachuu – Take and Run
  • The Dress
  • The Long Goodbye
  • On My Mind
  • Please Hold

Masser af Oscar på TV 2 PLAY
Udover dækningen på TV 2 er der også masser af Oscar på TV 2 PLAY. Her kan man følge Oscaruddelingen live, men derudover vil der løbende blive lagt højdepunkter op fra årets uddeling i løbet af natten. På TV 2 PLAY er der også et unikt interview med den danske instruktør Jonas Poher Rasmussen, der har lavet den tredobbeltnominerede ‘Flugt’. Desuden kan man se Martin Strange Hansens Oscar-nominerede kortfilm ‘On My Mind’ på TV 2 PLAY.

Hvor kan man se Oscar 2022 på TV og Streaming?

Du kan se Oscar 2022 på TV og Streaming på TV 2 Play fra 27. marts 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Læs også

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button