I forhold til nyere tids film om besættelsen rummer denne film to væsentlige forhold, der gør den næsten dokumentarisk ægte. Tidsrummet mellem 1945 og 1955 stod næsten stille i udvikling, så man havde den ægte danske regi og holdning i behold. Desuden er filmen bygget over den legendariske modstandsmand Flemming B. Muus’ bog fra 1953. Muus var medlem af Danmarks Frihedsråd og Royal East Kent Regiment i England. Desuden var han en overgang chef for de danske faldskærmstropper. Så det er ikke nogen almindelig fiktions-forfatter, der fortæller historien om den lille cigarforretning på Nørrebro. Set med nutidens øjne kan handlingen godt virke en anelse patetisk, men meningen var at aflive den heltemyte, der efter krigen havde hvilet over frihedskæmperne. “Drengene”, vi møder i filmen, er unge, modige og besjælede af tanken om modstand og frihed, for så at ende som “gamle mænd” – trætte, forfulgte og bange.

1955