Branche-Nyt

Panasonic på vej med tv bokse til satellit og kabel-tv

panasonic tv boksPanasonic har allerede på det tyske marked Blu-ray/harddiskoptagere med satellit og kabel-tv tuner, og disse er også på vej i danske Panasonic Centre. Til sommer vil Panasonic så udvide sit sortiment med PVR set top bokse til enten kabel eller satellit-tv. Så har man ikke et behov for at kunne gemme tv permanent på en Blu-ray skive, så kan der formentlig være penge at spare på disse modeller.

De nye modeller bliver naturligvis med dobbelt tunere, så der både kan ses og optages noget andet samtidigt. Den indbyggede harddisk bliver på 1 TB, således der er plads til mange timers optagelse også af HDTV indhold. Der er desuden indbygget WLAN.

Ligesom på Panasonics 2012 Blu-ray/harddiskoptager modeller, så bliver de nye set top bokse også med mulighed for streaming af live tv eller optagelser til smartphones og tablets på hjemmenetværket. Desuden kan der også streames til DLNA kompatible fjernsyn i husstanden. 

Set top boksene fra Panasonic bliver udrustet med 2 CI+ porte, der muliggør modtagelse af kodede betalings-tv kanaler med det rette kortlæser modul.

Mens Panasonics blu-ray/harddiskoptagere, f.eks. den her på siden anmeldte Panasonic DMR-BCT820EG snart er til salg i Danmark, så bliver disse nye rene tv-boks modeller efter DIGITALT.TV’s oplysninger ikke tilgængelige på det danske marked. 

Yderligere detaljer kommer først fra Panasonic til sommer.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard