Streamingnyt

Optagelserne er startet til den nye danske Netflix serie Equinox

Netflix melder at optagelserne er startet til den nye danske Netflix serie Equinox. Serien er baseret på den anmelderroste podcast Equinox 1985.

Rollelisten tæller blandt andre Danica Curcic, Viola Martinsen, Lars Brygmann og Hanne Hedelund

Equinox beskrives som en karakterdrevet, overnaturlig thriller om den unge kvinde, Astrid (Danica Curcic), der bliver stærkt berørt af den uforklarlige forsvinden af sin søster og hendes skoleklasse i 1999. Serien foregår i Danmark og springer frem og tilbage mellem nutiden og 1999, hvor det hele begyndte. Astrid er kun 10 år gammel i 1999, da en klasse af studenter forsvinder sporløst af uforklarlige årsager. Astrid, som var søster til en af de forsvundne elever, bliver traumatiseret og plages af mareridt i årene efter hændelsen.

I 2020 lever Astrid et roligt liv med sin familie, da hendes mareridt pludseligt vender tilbage og hjemsøger hende. Da den eneste overlevende fra 1999 pludseligt dør, beslutter Anna sig for at finde ud af, hvad der skete med hendes søster og skoleklassen. Hun opdager en mørk og foruroligende sandhed, der involverer hende på måder, hun aldrig havde forestillet sig.

”Vi føler os meget heldige med denne talentfulde gruppe af skuespillere. Det er så spændende at se denne historie, som har været med mig så længe, komme til live på sådan en smuk måde,” siger Tea Lindeburg.

Serien består af seks afsnit og er instrueret af Søren Balle. Den vil få premiere på Netflix verden over. Premieredatoen er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: Netflix PR

Læs også

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard