Streamingnyt

Equinox

- Se Netflix' anden danske serie nu

Netflix har offentliggjort traileren til den anden danske Netflix Original-serie EQUINOX. Serien har premiere eksklusivt på Netflix den 30. december 2020

Equinox består af seks episoder og er baseret på den anmelderroste podcast Equinox 1985 af Tea Lindeburg. Serien har blandt andre Danica Curcic (Broen, Kriger) og Lars Brygmann (Dicte) på rollelisten.

Det handler Equinox om

Equinox er en karakterdrevet, overnaturlig thriller om en ung kvinde ved navn Astrid (Danica Curcic), der er stærkt berørt af sin søsters og søsterens klasses uforklarlige forsvinden tilbage i 1999. Serien foregår i Danmark og springer frem og tilbage mellem nutiden og året 1999, hvor det hele begyndte.

Astrid er kun ni år gammel i 1999, da en klasse af nyudklækkede studenter forsvinder sporløst af uforklarlige årsager. Astrid, der er søster til en af de forsvundne studenter, bliver stærkt traumatiseret og plages af skrækindjagende syner i årene efter den uforklarlige hændelse. 21 år senere, i 2020, er Astrid vært på et aftenradio-program, da hendes mareridtslignende syner pludselig begynder at dukke op igen. Da en af de tre overlevende fra 1999 kontakter hende gennem hendes radioprogram og kort derefter dør på mystisk vis, er Astrid fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med hendes søster og gymnasieklassen. Her opdager hun en mørk og foruroligende sandhed, der involverer hende på måder, hun aldrig kunne have forestillet sig.

Serien udspringer af den anmelderroste podcast Equinox 1985, der strøg til tops på iTunes podcast-hitliste med sit moderne greb på lyd. Serien Equinox er skrevet for Netflix af skaber Tea Lindeburg og er produceret af Apple Tree Productions af producer Dorthe Riis Lauridsen og executive producer og CEO Piv Bernth. Serien består af 6 episoder og den konceptuerende og skabende instruktør af episode 1-4 er Søren Balle.

Skuespillerne i Equinox på Netflix

  • Danica Curcic (Astrid i 2020)
  • Viola Martinsen (Astrid, 9 år i 1999)
  • Hanne Hedelund (mor)
  • Lars Brygmann (far)
  • Karoline Hamm (Ida)
  • Fanny Leander Bornedal (Amelia)
  • August Carter (Jakob)
  • Ask Emil Mossberg Truelsen (Falke)
  • Alexandre Willaume (Henrik)

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard