TV-Nyt

Nyt skjult kamera-program på MTV fra 1. maj – Bugging Out

MTV_BUGGING_OUTI det nye skjult kamera-program ”Bugging Out” på MTV bliver intetanende mennesker udsat for lidt af hvert, når teknologien tager over og får sit eget liv. Programmet har den amerikanske stjerne-tryllekunstner Rob Anderson som vært og får premiere søndag den 1. maj.

De fleste af os kan nok blive enige om, at teknologien har gjort vores liv lidt lettere, en del bedre og meget sjovere. Men hvordan reagerer vi egentlig, når vores iPhones, hovedtelefoner eller kreditkort pludselig får deres eget liv og vender sig mod os?

Det får vi svaret på, når MTV på søndag den 1. maj blænder op det nye skjult kamera-program ”Bugging Out”.

Her tager de to værter, tryllekunstner og YouTube-stjerne Rob Anderson og komiker Traci Stumpf, nemlig gas på intetanende og uskyldige mennesker ved at bruge hverdagens teknologi og gadgets. Og alle de komiske situationer indfanges på skjult kamera.

Flabede GPS’er og vildtflyvende droner

Man kan bl.a. opleve reaktionen fra kunderne på en kaffebar, når deres kreditkort pludselig udløser en magnetisk fejl, der får hele betalingssystemet til at bryde samme – og ydermere hæver 1.000 kroner på kontoen.

Og man kan se de overraskede ansigter på tilfældige taxa-kunder, der pludselig antastes af en talende og provokerende GPS på bagsædet, der nægter at spille andet end heavy metal på fuldt drøn, fordi det passer bedst til deres ansigtstræk.

Første sæson byder på alt fra vildtflyvende droner i indkøbscentret og irriterende mennesker i metroen, der ikke kan finde ud af at bruge deres nye gadgets rigtigt, til offentlige telefonopladere, der stjæler smartphones, så snart folk vender ryggen til.

Rob Anderson slog for alvor igennem med en video, der har over 9 mio. visninger på YouTube, hvor han tryllede hundredevis af dollars frem til en hjemløs. Traci Stumpf er et stort navn på den amerikanske stand-up scene og har også medvirket i hit-showet Totally Clevver.

Den første sæson af ”Bugging Out” har dansk premiere på MTV søndag den 1. maj kl. 21:30

MTV's Bugging Out - Robot Drive-Thru Prank (MAL)

MTV’s Bugging Out – Robot Drive-Thru Prank (MAL)

Kilde: MTV presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard