MånedsguidesTV 2 Play Nyt

Nyt på TV 2 Play Juli 2025

- Klovn og Først til Verdens Ende er tilbage

Hvad kommer der af nyt på TV 2 Play i juli måned? Jo du kan se frem til en ny omgang Klovn, når sæson 10 af serien har premiere 20. juli. Casper forbereder sig på en egentlig 3. verdenskrig, mens Franks 3. verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge.

Sommermåneden byder også på rejsedyst på tid, når 2025 udgaven af Først til Verdens Ende har premiere. Fra producenterne af Balladen i Kolonihaveforeningen kommer den nye dokumentar Slaget om Tisvilde.

Her er TV 2 Play premierer i juli 2025

Beliggenhed Beliggenhed Beliggenhed 2025
Læs omtale

Mæglerfirkløveret Camilla Rubæk, Christian Borregaard, Sara Lygum og Dilsad Sahin er klar med nye programmer, hvor de rykker ud i hele landet og hjælper boligsøgende med at finde det rigtige hjem.

Som Sunket i jorden TV 2

Som sunket i jorden

Dokumentar
Læs omtale

Kristian Bech er igen klar til at opspore forsvundne danskere og hjælpe de pårørende med at få kontakt til deres kære.

tirsdag 1. juli
Døden i Sommerhuset TV 2 Play
1 jul 2025
06:01
Læs omtale

Døden i sommerhuset er en britisk true crime i to afsnit. I den rolige ferieby Nørre Nebel i Vestjylland nyder ægteparret Donald og Paula et par feriedage. Men idyllen krakelerer, da Donald vågner om morgenen og finder Paula død i swimmingpoolen. Men døde Paula ved at uheld, eller var det drab? Og hvem er Donald i virkeligheden?

tirsdag 8. juli
Slaget om Tisvilde TV 2 Play
8 jul 2025
06:01

Slaget om Tisvilde

Dokumentar
Læs omtale

Slaget om Tisvilde er en ny dansk dokumentarserie i fire dele af folkene bag ‘Balladen om kolonihaven’. I denne nye serie der har premiere på TV 2 Play i juli, så rykker vi til Tisvilde.

For i den attraktive badeby Tisvilde har en musikfestival splittet byen i to lejre. Festivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som nu har forvandlet den ellers så fredfyldte, idylliske sommeroase til en by med konflikt og uforsonlighed. Hvilken slags by skal Tisvilde egentlig være, og hvem har retten til at bestemme?

Slaget om Tisvilde tager altså ligesom Balladen om kolonihaven udgangspunkt i tilsyneladende fredelige og idylliske steder – hvor underliggende konflikter pludselig blusser op og afslører dybe spændinger i fællesskabet.

torsdag 10. juli
Bachelorette Sverige
10 jul 2025
06:01

Bachelorette Sverige – Sæson 3

Reality | Ny Sæson
Læs omtale

Romantiske dates, svære beslutninger og dramatiske roseceremonier! Tredje sæson af ‘Bachelorette Sverige’ giver os det hele, når vi følger 28-årige Sonja og hendes kærlighedseventyr.

mandag 14. juli
Først til Verden Ende 2025 Alle fem hold TV 2
14 jul 2025
20:00

Først til verdens ende – 2025

TV 2
Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når ‘Først til verdens ende’ er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.

Du kan godt gøre klar til det næste store rejseeventyr på TV 2 Play for ‘Først til verdens ende’ vender tilbage med en helt ny og femte sæson i juli, hvor du kan følge fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs uden brug af mobiltelefoner og fly – og med et beskedent kontantbeløb på lommen.

Først til Verdens Ende 2025 ruten

I år begynder ræset ved Grand Canyon i USA, et af verdens syv naturlige vidundere, og derfra strækker kampen om førstepladsen sig 16.000 kilometer hen over kontinentet og gennem mere end 20 stater og territorier i USA og Canada. På deres rejse skal de fem par passere seks checkpoints, før de når frem til det syvende og sidste checkpoint i Key West i Florida. Det par, der når først frem, vinder præmien på en kvart million kroner. Hvert eneste valg på ruten kommer til at få store konsekvenser, og økonomien er endnu mere afgørende end nogensinde før, for i USA og Canada tæller hver en dollar.

– ‘Først til verdens ende’ handler om det vilde eventyr og de nære relationer, og så handler det om de mennesker, vores medvirkende møder på vejen. Mennesker, som ofte byder på uventede historier og en hjælpsomhed langt ud over det forventede. Og lige præcis de elementer kommer i spil på en helt ny og interessant måde i USA og Canada, siger TV 2-redaktør Anders Fuchs.

‘Først til verdens ende’ viser i denne sæson et kontrastfyldt USA, der tegnes endnu tydeligere op, når ræset rammer præsidentvalget 2024. Et valg, der også herhjemme giver anledning til mange debatter.

– Da vi begyndte planlægningen af denne sæson af ‘Først til verdens ende’ for næsten halvandet år siden, havde ingen forudset den situation, vi står i nu. Men USA’s ændrede rolle i verden har kun gjort vores lyst til at udforske landet og dets befolkning større. For én ting er storpolitik, noget andet er de mennesker, der har deres hverdag, familieliv og fremtid midt i en splittet nation. Dem har vores medvirkende i år været ekstraordinært gode til at komme indenfor hos, siger Anders Fuchs.

De fem par i Først til verdens ende – 2025

Benjamin og Morten – rødt hold

Først til Verdens Ende 2025 TV 2 Benjamin og Morten - rødt hold
Benjamin og Morten – rødt hold

 Benjamin (tv) og Morten, 31 og 36 år, er forlovede og lever som digitale nomader og rejser verden rundt, mens de arbejder. Da de besluttede sig for at rejse ud i verden, var planen, at de skulle leve sådan i to år og derefter gøre status. Nu er de to år gået, og de skal finde ud af, om de skal flytte hjem til Danmark, finde en fast base og starte en familie – eller om eventyret ude i verden skal fortsætte.

Mille og Amalie – blåt hold

Først til Verdens Ende 2025 TV 2 Blåt Hold Mille og Amalie
Først til Verdens Ende 2025 TV 2 Blåt Hold Mille og Amalie

Veninderne Mille (tv) og Amalie, 24 og 23 år, mødte hinanden på en højskole for tre år siden. Mille og Amalie har brug for hinanden på deres livs hidtil vigtigste eventyr. Amalie er født med en sjælden øjensygdom, der gør, at hendes syn er stærkt nedsat. Mille har manglet modet til at rejse ud i den store verden. Derfor skal den berejste Amalie hjælpe Mille med at opleve verden, og Mille skal støtte Amalie, når hendes syn begrænser hende.

Anne Sofie og Michael – lilla hold

Først til Verdens Ende 2025 TV 2 Anne Sofie og Michael - lilla hold
Anne Sofie og Michael – lilla hold

Michael, 57 år, er far til Anne Sofie på 27 år. Michael blev skilt fra Anne Sofies mor, da Anne Sofie var lille. Da Anne Sofie var 18 år, fik far og datter en skelsættende besked om, at Michael ikke var Anne Sofies biologiske far. Beskeden hev tæppet væk under dem begge, og med rejsen håber de på, at de kan få taget nogle gode snakke og bekræfte hinanden i deres relation.

Mohammed og Rand – gult hold

Først til Verdens Ende 2025 TV 2 Mohammed og Rand - gult hold
Mohammed og Rand – gult hold

Mohammed (tv) og Rand, 26 og 27 år, har været venner i 15 år. Som børn har de ikke set så meget af verden, så de glæder sig til at se mere af den sammen. Mohammed vil gerne lære at tro lidt mere på sig selv, og Rand vil gerne blive bedre til at vise følelser. De er begge spændte på, hvordan de bliver taget imod på rejsen, fordi de før har mødt fordomme på grund af deres mellemøstlige baggrund.

Jeanette og Johnni – grønt hold

Først til Verdens Ende 2025 TV 2 Jeanette og Johnni - grønt hold
Jeanette og Johnni – grønt hold

Det nordjyske kærestepar Jeanette og Johnni, 40 og 49 år, mødte hinanden på Tinder for halvandet år siden. De vil gerne flytte sammen, men har endnu ikke prøvet at være sammen i så lang tid ad gangen. Rejsen skal gøre, at de oplever nye sider af hinanden på godt og ondt, så de kan finde ud af, om de, når de kommer hjem, skal finde en fælles bolig og starte et nyt liv sammen.

Ruten i Først til Verdens Ende 2025

Etape 1 – Checkpoint Seattle (episode 1 og 2)

Etape 2 – Checkpoint Golden (episode 3 og 4)

Etape 3 – Checkpoint Bozeman (episode 5)

Etape 4 – Checkpoint Chicago (episode 6 og 7)

Etape 5 – Checkpoint Québec (episode 7 og 8)

Etape 6 – Checkpoint Louisville (episode 8 og 9)

Etape 7 – Checkpoint Key West (episode 10)

tirsdag 15. juli
The Hunting Party (NBC) Trailer HD
15 jul 2025
00:02

The Hunting Party

Serie | Action Krimi | Seriepremiere | 6.6 | 2025–
Læs omtale

The Hunting Party er en amerikansk action krimiserie fra 2025, skabt af JJ Bailey, der tager seerne med på en intens jagt efter nogle af verdens farligste seriemordere.

Serien følger en lille gruppe efterforskere, der får til opgave at opspore og fange en række farlige seriemordere, som er undsluppet fra et hemmeligt, højsikret fængsel kendt som “The Pit”, beliggende under Wyomings landskab. Fængslet, der officielt ikke eksisterer, rummer nogle af de mest brutale kriminelle, og en mystisk eksplosion sætter dem på fri fod, hvilket udløser en hektisk jagt.

Hovedpersonen, Rebecca “Bex” Henderson, spillet af Melissa Roxburgh (kendt fra Manifest), er en tidligere FBI-profiler, der kaldes tilbage til tjeneste for at lede holdet. Hun får selskab af blandt andet Oliver Odell (Nick Wechsler), hendes tidligere partner og elsker, Shane Florence (Josh McKenzie), en tidligere fængselsbetjent fra The Pit, og Jennifer Morales (Sara Garcia), en efterretningsofficer fra hæren. Sammen navigerer de i en verden fyldt med intriger, konspirationer og personlige hemmeligheder, mens de forsøger at forhindre de undslupne mordere i at slå til igen. Handlingen dykker også ned i mysteriet om, hvad der foregik i The Pit, og hvem der står bag eksplosionen.

Serien er blevet fornyet til en anden sæson, hvilket vidner om en vis tillid til dens potentiale, på trods af kritiske anmeldelser, der peger på klichéfyldte plotlinjer og ujævn kvalitet.

søndag 20. juli
Første trailer til 'Klovn' sæson 10 (2025): Casper Christensen & Frank Hvam er tilbage
20 jul 2025
06:01

Klovn – Sæson 10

TV 2
Serie | Dansk Komedie | Ny Sæson | 8.5 | 2005–2022
Læs omtale

TV 2 har sat premieredato på den tiende sæson af ‘Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam. Det bliver fra 20. juli du kan se med. TV 2 har tidligere løftet sløret for, hvad temaet for den nye sæson bliver, og det bliver med udgangspunkt i den aktuelle verdenssituation.

– Jo farligere verden bliver, jo mere rykker vi sammen om det, vi kender og er trygge ved. ‘Klovn’ er som ‘Klovn’ altid har været – sjov og lidt for meget. Casper forbereder sig på en egentlig 3. verdenskrig, mens Franks 3. verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge. Alt er eksplosivt. Der er krig på hjemmefronten, vennefronten og ikke mindst på deres nye filmprojekt. Verden har aldrig været vildere, og ‘Klovn’ har aldrig været vigtigere, lyder det fra fra makkerparret overfor TV 2.

Sæsonen markerer seriens 20-års jubilæum, for oprindeligt så havde ‘Klovn’ premiere tilbage i 2005.

torsdag 31. juli
Mystiske mord - Sæson 2 TV 2 Play
31 jul 2025
06:01

Mystiske mord – Sæson 2

Serie | Krimi | Ny Sæson | 6.8 | 2015
Læs omtale

Mystiske mord – Den canadiske bibliotekar og amatørdetektiv Aurora Teagarden vender tilbage på TV 2 Play, hvor hun skal opklare en række nye mord med de andre true crime-entusiaster fra Real Murders Club.

 

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Danfæ TV2 serie

Danefæ

TV 2
Serie | Dansk Drama
Sidste afsnit: søndag 20/07/25
Læs omtale

Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen har hovedrollerne i den nye TV 2-dramaserie ‘Danefæ’.

Danefæ – det handler den om

Vi møder det arkæologiske power-couple Ester (Lene Maria Christensen) og Michael Toksvig (Anders W. Berthelsen) på deres sølvbryllupsdag. Hun har altid stået i skyggen af sin mand og arbejder på et lille, fynsk vikingemuseum, mens han er direktør for Nationalmuseet og Danmarks mest anerkendte arkæolog.

Da Ester gør et banebrydende fund, der viser sig at være et tusind år gammelt mordmysterie, spidser tingene til. Fundet kan potentielt ændre danmarkshistorien og være en bombe under Michaels store udstilling på Nationalmuseet om Harald Blåtand. Et opgør er uundgåeligt, og Ester vælger at kæmpe for sin sag i stedet for at stå i baggrunden, som hun plejer.

Serien er på seks afsnit og har premiere 15. juni.

Et originalt værk

– ‘Danefæ’ forener på original vis et fascinerende mordmysterie fra vikingetiden med et nutidigt drama, da en dramatisk arkæologisk opdagelse truer med at omskrive historien og sætte både hovedpersonernes forhold og hele nationens selvforståelse på spil. Vi bliver i bogstavelig forstand taget med ned i vores allesammens fælles historie, hvor ligestillingsdebatten og gamle, indgroede magtstrukturer på underholdende vis bliver gjort relevante gennem konflikten mellem de to hovedpersoner. Og det gør ‘Danefæ’ til en fascinerende fortælling i en original arena, som vi glæder os meget til at præsentere for danskerne, siger Marlene Billie Andreasen, senior executive producer på TV 2.

Ud af sin mands skygge

Seriens hovedforfatter, Lars K. Andersen, siger:

– Historien om Ester handler om et menneske, der langt om længe skal stå ved, hvem hun er, og tage sig selv alvorligt. Det har dog omkostninger for Ester at træde ud af sin mands skygge og kæmpe for det, hun tror på, da hun kommer på sporet af et fund, der potentielt kan ændre hele den danske selvforståelse. Min ambition er at lave en serie, der siger noget om at være menneske i den tid, der er lige nu, om vores land og den historie, vi er rundet af.

– ‘Danefæ’ er en varm og underholdende fortælling, der i sin kerne handler om et ægteskab, der ændrer sig fuldstændigt. Samtidig byder serien på et nyt blik på vores fælles historie, og vi inviterer bogstaveligt talt danskerne med ind – og ikke mindst med ned – i den fascinerende proces, det er at grave i fortiden, siger seriens producere, Stinna Lassen og Claudia Saginario fra Uma Film.

Mere om hovedrollerne

ESTER (Lene Maria Christensen)

20240821 danefae ep3 01175 1
Ester (Lene Maria Christensen) i ‘Danefæ’. Foto: Per Arnesen/TV 2.

Ester er 52 og deltids-arkæolog. Hun er ansat på det lille fynske vikingemuseum, Ladby, hvor hendes primære opgave er at registrere de mange hundrede detektorfund, der kommer ind. Det er hun i virkeligheden overkvalificeret til, men Ester har aldrig forstået at møve sig frem. Hun gør tingene i sit eget tempo. Hun er tæt med sønnen Storm, men knap så meget med datteren Liva, der af sind ligner sin far. Ester mødte sin mand, Michael, på studiet, og de er hinandens modsætning. Hun er indadvendt og grundig, han er udadvendt og generaliserende. Ester har været hans evige hjælper i forhold til udstillinger på Nationalmuseet, hans bøger og afhandlinger og opgaverne i hjemmet. Men nu er hun klar til at ændre tingene, for gennem de seneste år har hun brugt hver ledig time til at forberede et stort fynsk udstillingsprojekt om virkelighedens vikingetid, ikke med fokus på de voldelige togter men i stedet på de almindelige mennesker. Alt er klar til, at Esters liv og karriere tager et kvantespring.

MICHAEL (Anders W. Berthelsen)

dsc0078
Michael (Anders W. Berthelsen) i ‘Danefæ’. Foto: Per Arnesen/TV 2.

Michael Toksvig er 57 og direktør for Nationalmuseet. Han er arkæolog ligesom Ester, men der stopper deres ligheder også.  Michael er berømt som hele Danmarks Mr. Viking, en elsket mediepersonlighed, som har populariseret vikingetiden til hele befolkningen. I deres unge år var Michael og Ester rundt på en del udgravninger rundt omkring i verden. Det var her, parret grundlagde deres arbejdsfællesskab, hvor Ester, ud over at passe børnene, stod for research og arbejdet med kilderne, og Michael var den, der vinklede, rettede det endelige arbejde til og lagde navn til et voksende antal anerkendte afhandlinger og bøger. Michael elsker Ester højt og ved vel knapt, hvad han skulle stille op uden hende. På Nationalmuseet leder og fordeler han, er i tæt kontakt med kulturministeren og holder skarpt øje med sin souschef, Christian Svendsen, der er producent på den store, prestigefyldte Harald Blåtand-udstilling, som snart skal åbne.

LIVA (Fanny Leander Bornedal)

dsc2307
Liva (Fanny Leander Bornedal) i ‘Danefæ’. Foto: Per Arnesen/TV 2.

Liva er 24 og Ester og Michaels ældste barn. Hun har studeret til landskabsarkitekt og har de seneste år kæmpet for at få en permahave op at stå på Østfyn. Livas tidlige opvækst i forskellige lande, hvor hendes forældre var på udgravning, har givet hende et globalt sind – og et engagement i klimakampen. Hun er tæt knyttet til sin far, som hun deler temperament og ærgerrighed med. Men hun er endnu for meget oppe i hovedet og for lidt nede i kroppen til, at hun har fået sin permahave til at løbe rundt. Det er til dels hendes egen fejl. Hendes tendens til solorytteri har jaget de andre, der oprindelig var med til at grundlægge haven, væk for længst. Nu har hun ryggen mod muren økonomisk set, men hun er af natur optimist ligesom sin far og overbevist om, at hun har tiden på sin side.

STORM (Carl Tange)

dsc09041 forstoerret nr
Storm (Carl Tange) i ‘Danefæ’. Foto: Per Arnesen/TV 2.

Storm er snart 17 og står over for sin 10. klasses-eksamen på en efterskole i Nordjylland. Han blev sendt på efterskole for at forbedre en ikke særligt prangende afgang fra 9. klasse – og for at komme væk fra et lidt bekymrende hashmisbrug sammen med skatervennerne i Nyborg. Modsat sin storesøster er Storm ordblind og mere kreativ end boglig. Han slår sig på sin fars akademiske værdier og lidt buldrende maskulinitet, men stortrives sammen med sin mor. Selv om han egentlig er langt mere åben og livlig end Ester, har de et tæt forhold.  Langt hen ad vejen er han emotionelt forkælet, men han er også svær ikke at holde af. Han er charmerende og sødmefuld og sjov.

BITTEN (Birthe Neumann)

20240812 danefae ep1 00295.jpg?center=0.3851725321744664,0
Bitten (Birthe Neumann) i ‘Danefæ’. Foto: Henrik Ohsten/TV 2.

Bitten er 77 og tidligere købmand. Hun havde en butik ved hovedvejen ovre i Ullerslev, først sammen med sin mand, men efter hans død alene. Der har været en del mænd i tidens løb, men der er ikke nogen, der skal bestemme over Bitten. Hun er slagfærdig og temmelig bramfri, men hendes egentlig ret grove kommentarer er også rundet af et fynsk sind, så man skal ikke lægge så meget i det. Andet end at hun et eller andet sted altid mener, hvad hun siger. Hun er glad for, at Ester og Michael kom hjem til Fyn og bosatte sig. Hun er virkelig glad for Michael, som hun kan slappe af med. Det er værre med Ester. Hende har Bitten aldrig forstået. Hun var da dygtig i skolen, mere end dygtig, men hun var også underlig og altid alene med sine bøger. At det alligevel er gået så godt for Ester, tilskriver Bitten svigersønnens indflydelse. Hun priser sig lykkelig for, at Michael kom ind i Esters liv.

Optaget flere steder i Danmark

Ud over Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen medvirker blandt andre Birthe Neumann, Fanny Leander Bornedal, Carl Tange, Petrine Agger, Jakob Cedergren, Tina Gylling, Youssef Hvidtfeldt med flere.

Lars K. Andersen er hovedforfatter på ‘Danefæ’, og serien bliver instrueret af Dagur Kári. De seks afsnit er optaget flere steder i Danmark – i Jylland (Jelling), på Fyn (Ladby ved Kerteminde, Syddansk Universitet samt Nord- og Østfyn) og på Sjælland (Fredensborg og Nationalmuseet) og produceres for TV 2 af Uma Film ved producerne Stinna Lassen og Claudia Saginario. Marlene Billie Andreasen er TV 2 senior executive producer, og serien er støttet af Public Service Puljen/DFI, FilmFyn samt Nordisk Film & TV Fond.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

Sport på TV 2 Play i juli 2025

Tour de France 2025 TV 2 Værter

I juli går TV 2 vanen tro i gult. Løbet begynder lørdag 5. juli i Lille og holder sig alle tre uger inden for Frankrigs grænser, inden rytterne rammer afslutningen på Champs-Élysées i Paris søndag 27. juli.

På årets barske rute venter talrige udfordringer som blandt andet legendariske bjerge som Hautacam, Tourmalet, Col d’Aspin, Mont Ventoux og en bjergenkeltstart på Peyragudes. 18. etape med sine 5500 højdemeter og afslutning på Col de la Loze tegner til at blive løbets kongeetape.

Har du Britbox via TV 2 Play? Her er juli premiererne

onsdag 2. juli
grace 2 d5fc935a151e cytkxyl5vepvy2ogghfr
2 jul 2025
00:04

Grace – Sæson 2

Serie | Krimi
Læs omtale

Britisk krimiserie fra 2022 efter romaner af Peter James.

Den pligtopfyldende kriminalkommissær Roy Grace og makkeren Glenn Branson efterforsker brutale mord i den britiske kystby Brighton. Samtidig plages Grace af sin kones mystiske forsvinden for seks år siden.

Grace har givet sit liv til politiet, men alligevel har hans sammenstød med sin chef, ACC Vosper, holdt hans karriere tilbage gennem årene.

Der er 4 nye sager der skal løses i den nye sæson 2

Læs mere om de sager herunder:

Looking Good Dead opens with a young woman’s body being found butchered in Brighton, reminding Roy Grace of his own missing wife and her unsolved fate. Elsewhere in the city, when Zack Bryce finds a USB stick left on a train, he simply tries to do the right thing and return it to its owner. But this attempted act of kindness makes him the sole witness to that same vicious murder. Learning that Zack has made a statement to Grace’s team, the killers have to act. But when they plan the murder of the Bryce family, it’s not just revenge — it’s entertainment.

Not Dead Enough sees Grace and Branson investigating the murder of wealthy socialite and patron of local charities, Katya Bishop, wife of a prominent Brighton entrepreneur, played by ex Doctor Who actor Arthur Darvill, who becomes the main suspect in the investigation. The Bishops seem to have a charmed life until Grace digs deeper behind the respectable facade and discovers all is not what it seems. Doing so, however, places him unknowingly in grave danger.

In Dead Man’s Footsteps, Grace leads the inquiry into the discovery of a woman’s skeletal remains in an old storm drain, believed to be the wife of a failed Brighton conman, who died several years prior in a plane crash. Grace must retrace the man’s steps in the years before his death, which leads him on a murky trail through the world of Brighton’s oldest crime families but it’s not only on the professional front that Roy is chasing ghosts.

When in Dead Tomorrow a body is dredged up from the seabed of the English Channel it initially appears a burial at sea gone wrong, but a strange incision on the victim soon points to something very sinister. When two more bodies are found, news spreads like wildfire through Sussex and Grace begins to unearth that this is part of an altogether more chilling design, one which forces him to confront the question of just how far anyone would go to save the ones they love.

onsdag 16. juli
Sister Boniface Mysteries - Sæson 3 Britbox
16 jul 2025
00:04

Sister Boniface Mysteries – Sæson 3

Serie | Komedie Krimi | Ny Sæson | 7.1 | 2022–
Læs omtale

Søster Bonifatius’ tro på Den Almægtige matches kun af hendes passion for retsmedicin. Hendes evner til detektivarbejde er uvurderlige for politiet i Great Slaughter, som står over for flere mysterier. Hovedparfumøren fra et berømt duftdynasti bliver fundet død, en berømt organist bliver myrdet midt i en melodi, og en kult-sci-fikonvention tager en dyster drejning, da en af gæsterne bliver kidnappet.

onsdag 30. juli
Fader Brown - Sæson 11 Britbox
30 jul 2025
00:04

Fader Brown – Sæson 11

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | 7.8 | 2013–
Læs omtale

Året er nu 1955, og chefinspektør Sullivan og fru Devine er kommet tættere på hinanden, siden vi så dem sidst – noget, der ikke er gået fader Brown og Brenda forbi. Med en farlig madfest, en virkelig forbrydelse på en krimifestival og en landsbyrivalisering med dødelige konsekvenser, er der rigeligt for gruppen at se til. Og da hans gamle ven søster Boniface bliver rodet ind i et mord på en kunst- og håndværksmesse, må fader Brown bevise hendes uskyld – før det er for sent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard