Månedsguides

Nyt på SkyShowtime i januar 2023

SkyShowtime har frigivet deres januar 2023 premiereoversigt, der desværre ikke indeholder serien 1923, som ellers var sat til premiere i december 2022. Der er tre serie og film premierer på vej. Læs mere herunder.

Filtrér oversigten

tirsdag 3. januar
The Infernal Machine
3 jan 2023
00:05

The Infernal Machine

Film | Thriller | 5.2 | 2022
Læs omtale

Guy Pearce har hovedrollen i denne psykologiske thriller om besættelse og bedrag. Bruce Cogburn (Pearce) er en indesluttet og kontroversiel forfatter til den kendte bog The Infernal Machine. Han må komme ud fra sit skjul, da han begynder at modtage utallige breve fra en dedikeret fan. Det fører til en farlig labyrint, hvor Bruce søger efter mennesket bag de kryptiske beskeder, som tvinger ham til at blive konfronteret med sin fortid og i sidste ende afsløre sandheden bag The Infernal Machine.

lørdag 7. januar
Souls | Teaser Trailer | Sky
7 jan 2023
00:05

Souls – Sæson 1

Serie | Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 7.0 | 2022–
Læs omtale

Et emotionelt og visuelt drama, hvor den 10-årige Jacob på mirakuløs vis overlever en bilulykke, hvor han redder sig selv og mange andre. Efter ulykken påstår Jacob, at han har levet før – som Leo, en pilot på et fly, der forsvandt, hvilket skaber grobund for vrede og vantro blandt hans omgivelser. Det fører også til denne utrolige historie om tre forbundne kvinder, hvis liv er dybt påvirket af hændelsen.

Episode 1- 3 på premieredatoen og derefter nye episoder hver uge

fredag 13. januar
Law & Order - Sæson 22 SkyShowtime
13 jan 2023
00:05

Law & Order – Sæson 22

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.8 | 1990–
Læs omtale

Den oprindelige ”Law & Order” med den legendariske Emmy®- prisvindende producer og filmskaber, Dick Wolf, vender tilbage med den fortsatte historiske fortælling i en helt ny sæson med aktuelle sager med inspiration fra nutidens største globale overskrifter. Dette ikoniske, Emmy®-vindende drama har nye stjerner og velkendte favoritter på rollelisten, og med den klassiske todelte opbygning undersøger serien både politiet, som efterforsker forbrydelsen, og de offentlige anklagere, som retsforfølger lovovertræderne.

THE BAD GUYS | Official Trailer 1
13 jan 2023
00:05

The Bad Guys

Film | Animation | 6.8 | 2022
Læs omtale

Aldrig før er nogen mislykket så meget med at prøve på at være gode til at være Bad Guys. I denne nye actionkomedie fra DreamWorks Animation, der er baseret på bestsellerbøgerne fra New York Times, står et skarpt team af kriminelle banditter fra dyreverdenen over for deres mest udfordrende bedrift til dato – at blive mønsterborgere. Hovedrollerne spilles af Oscar®-vinder Sam Rockwell, Marc Maron, Craig Robinson, Anthony Ramos, Awkwafina, Zazie Beetz, Lilly Singh og Emmyvinder Alex Borstein.

mandag 16. januar
1923 Trailer (2022) Harrison Ford, Helen Mirren
16 jan 2023
00:05

1923

Serie | Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 8.4 | 2022–
Læs omtale

Med Harrison Ford og Helen Mirren på rollelisten, så er der en del interesse omkring den nye Yellowstone spin off serie 1923. Der var sat dansk premiere dato her 19. December, men den blev udskudt på ubestemt tid. Siden blev der sat en ny dato, nemlig 16. januar, så nu kan du altså se første afsnit af serien.

I den første spinoff-serie “1883” fulgte vi den første generation af Duttons, der emigrerede til Vesten og slog sig ned i Montana. “1923” serien vil følge, hvordan familien forholder sig til tidens pandemier, historisk tørke, alkoholforbuddet og den store depression i USA.

Harrison Ford spiller rollen som Jacob Dutton bror til 1883’s James Dutton. Cara Dutton spilles af Helen Mirren.

På rollelisten er også: Robert Patrick (Scorpion, The X-Files), Timothy Dalton (Doom Patrol), Darren Mann (Animal Kingdom), Marley Shelton (The Lottery), James Badge Dale (24), Brian Geraghty (Big Sky), Julia Schlaepfer (The Politician), Michelle Randolph (A Snow White Christmas), Brandon Sklenar (The Offer), Jerome Flynn (Game of Thrones).

På lanceringsdagen kan du se episode 1 og derefter følger et nyt afsnit hver uge.

torsdag 19. januar
YOU WON'T BE ALONE - Official Trailer [HD] - Only in Theaters April 1
19 jan 2023
00:05

You Won’t Be Alone

Film | Drama Horror | 6.3 | 2022
Læs omtale

Fra producenterne af rædselsvækkende mareridt som “The Babadook” og “The Nightingale” udgives en ny, overnaturlig horrorfilm om en ung stum pige, som kidnappes og derefter forvandles til en heks af en ånd fra fordums tid. Den unge heks er nysgerrig på livet som menneske og dræber ved at uheld en beboer i den nærliggende landsby, og hun lever derefter livet som sit offer i hendes skikkelse efter at være krøbet ind i hendes krop. Det pirrer hendes nysgerrighed, og hun fortsætter med at benytte sig af denne gruopvækkende magt for at forstå, hvordan det er at være menneske.

fredag 20. januar
The Undeclared War | Official Trailer | Peacock Original
20 jan 2023
00:05

The Undeclared War

Serie | Thriller | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 6.8 | 2022
Læs omtale

Denne meget omtalte thriller fra den roste manuskriptforfatter/instruktør Peter Kosminski (tidligere Wolf Hall) fokuserer på den “uerklærede krig”, som Rusland fører mod vesten. I et postpandemisk 2024 op til et parlamentsvalg i Storbritannien følger vi et team af skarpe analytikere dybt inde i GC’s hovedkvarter. En velbegavet ung studerende, Saara Parvan, er næsten lige startet i tjenesten, da landet bliver ramt af et ondsindet malwareangreb. Saara får brug for al sin ukonventionelle snilde for at skaffe den britiske og amerikanske efterretningstjeneste et gennembrud i denne komplekse og eskalerende cyberkrig.

Episode 1-3 på premieredatoen og herefter ugentligt. 6 episoder i alt.

mandag 30. januar
Mayor Of Kingstown Season 2 | Streaming 30 January | SkyShowtime
30 jan 2023
00:00

Mayor of Kingstown – Sæson 2

Serie | Drama Krimi Thriller | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.2 | 2021–
Læs omtale

Oplev Academy Award®-nominerede Jeremy Renner og Academy Award-vinder Dianne Wiest i hovedrollerne, i 2. sæson af Mayor of Kingstown, som kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra 30. januar.

Den officielle trailer og kampagnemateriale er frigivet for 2. sæson af den originale dramaserie Mayor of Kingstown. Det sker i forbindelse med, at serien har eksklusiv streamingpremiere på SkyShowtime 30. januar.

Mayor of Kingstown, som er skabt af Academy Award®-nominerede Taylor Sheridan og Hugh Dillon, følger den magtfulde McLusky-familie i Kingstown, Michigan, hvor fængselsindustrien er den eneste lukrative branche. Serien behandler temaer som systemisk racisme, korruption og ulighed, og kaster et nøgternt blik på deres forsøg på at indføre lov og orden i en by, der ikke har nogen. I serien medvirker også Dillon, Taylor Handley, Emma Laird, Tobi Bamtefa, Derek Webster, Nishi Munshi, Hamish Allan-Headley og Aidan Gillen.

Mayor of Kingstown er produceret af MTV Entertainment Studios, 101 Studios og Bosque Ranch Productions og har Sheridan, Dillon, Renner, Antoine Fuqua, David C. Glasser, Ron Burkle, Bob Yari, Michael Friedman, Dave Erickson, Regina Corrado og Stephen Kay som executive producers.

Anden sæson af Mayor of Kingstown er den seneste tilføjelse til Sheridans voksende tilstedeværelse på SkyShowtime, som omfatter 1923, 1883, Tulsa King og den kommende serie Lioness.

Første sæson af Mayor of Kingstown kan streames nu på SkyShowtime.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Yellowstone Season 5 | Official Trailer | SkyShowtime
mandag

Yellowstone – Sæson 5

Serie | Drama
Sidste afsnit: 02/01/23
LoadingTilføj Favoritlisten
Læs omtale

SkyShowtime har nu bekræftet den danske premieredato / tidspunkt på sæson 5 af serien Yellowstone, hvor Oscar- og Emmy-vinderen Kevin Costner spiller hovedrollen som John Dutton.

Sæson 5 får premiere på SkyShowtime kl. 18.00 mandag d. 14. november, hvor seerne får serveret afsnit 1 og 2 af Yellowstone, sæson 5.

I starten på sæson 5 ser vi John Dutton blive taget i ed som guvernør i Montana. Efterhånden som John falder til ro i sit nye embedes magt, tager han modige træk for at beskytte Yellowstone mod sine modstandere.

Fra den Oscar®-nominerede Taylor Sheridan byder sæson fem på en anmelderrost besætning, herunder Oscar®-vinderen Kevin Costner, Luke Grimes, Kelly Reilly, Wes Bentley, Cole Hauser, Kelsey Asbille, Brecken Merrill, Forrie Smith, Denim Richards, Ian Bohen, Finn Little, Ryan Bingham og Gil Birmingham. Mo Brings Plenty, Wendy Moniz, Jen Landon og Kathryn Kelly er desuden blevet gjort til en fast del af seriens cast. Den kommende sæson vil også byde på Josh Lucas’ tilbagevenden som unge John Dutton sammen med Jacki Weaver, Kylie Rogers og Kyle Red Silverstein med Kai Caster, Lainey Wilson, Lilli Kay og Dawn Olivieri, der slutter sig til den stjernespækkede rollebesætning.

Mere om Yellowstone generelt

John er patriark i en ranchfamilie i Montana, og ejer af den største ranch i USA. Det er historien om Duttons kamp for at forsvare sit land og sin familie mod udefra kommende indblanding bl.a. fra et indianerreservat og fra landudviklere. Sygdom og familiehemmeligheder lægger pres på Dutton’erne, og politiske forhåbninger og eksterne partnerskaber truer deres fremtid.

Yellowstone er co-skabt af den Oscar®-nominerede manuskriptforfatter Taylor Sheridan (Wind River, Hell or High Water og Sicario) og John Linson. Executive producers omfatter John Linson, Art Linson, Taylor Sheridan, Kevin Costner, David C. Glasser, Bob Yari og Stephen Kay.

Tulsa King | Streaming 28th November | SkyShowtime
mandag

Tulsa King

Serie | Drama Krimi
Sidste afsnit: 23/01/23
LoadingTilføj Favoritlisten
Læs omtale

SkyShowtime har nu sat dansk premieredato på Sylvester Stallone serien Tulsa King, som du ikke behøver at vente til december på at starte på. Den har nemlig premiere på tjenesten i Danmark mandag den 28. november.

Serien består af 10 afsnit. Der er to episoder på premieredatoen herefter et nyt afsnit hver uge.

Tulsa King – det handler den om

I serien om Tulsa King følger vi New York mafia-capoen Dwight “The General” Manfredi (Stallone), der lige er blevet løsladt fra fængslet efter en dom på 25 år. Han bliver af sin chef sendt til Tulsa i den amerikanske stat Oklahoma for at etablere en forretning. Her indser Dwight Manfredi, at hans mafiafamilie muligvis ikke har sendt ham dertil med de bedste intentioner. Han begynder derfor selv at opbygge et “hold” af højst overraskende personer og karakterer, så de sammen kan opbygge et nyt, kriminelt imperium – i Tulsa, der for ham lige så godt kunne være på en anden planet.

Tulsa King – øvrige medvirkende

I de øvrige roller ses Andrea Savage (“I’m Sorry”), Martin Starr (“Silicon Valley”), Jay Will (“The Marvelous Mrs. Maisel”), Max Casella (“The Tender Bar”), Domenick Lombardozzi (“The Irishman”), Vincent Piazza (“Boardwalk Empire”), A.C. Peterson (“Superman & Lois”), Garrett Hedlund (“The United States vs. Billie Holiday”) og Dana Delany (“Body of Proof”).

Serien er excutive produceret af Taylor Sheridan, Terence Winter, Sylvester Stallone, David C. Glasser, Ron Burkle, Bob Yari, David Hutkin, Allen Coulter og Braden Aftergood, og produceret af MTV Entertainment Studios og 101 Studios.

PITCH PERFECT: BUMPER IN BERLIN Trailer (2022)
torsdag

Pitch Perfect Bumper in Berlin

Serie | Komedie
Sidste afsnit: 05/01/23
LoadingTilføj Favoritlisten
Læs omtale

Pitch Perfect: Bumper in Berlin følger Adam DeVine i rollen som Bumper Allen, flere år efter at seerne sidst så ham i film. Nu flytter han til Tyskland for at genoplive sin musikkarriere, da en af hans sange bliver populær i Berlin.

The Calling | Official Trailer | Peacock Original
torsdag

The Calling

Serie | Krimi
Sidste afsnit: 19/01/23
LoadingTilføj Favoritlisten
Læs omtale

Ny Peacock David E. Kelly krimi serie på SkyShowtime.

The Calling fortæller historien om NYPD-detektiven Avraham Avraham (Jeff Wilbusch, “Unorthodox”), hvis tro på menneskeheden er hans superkraft, når det handler om at afdække sandheden. Guidet af en dyb følelse af spiritualitet og religiøse principper må Avraham stille spørgsmål ved sin egen menneskelighed, da en tilsyneladende rutineundersøgelse vender alt på hovedet. Serien er baseret på bestseller-romanen “The Missing File” af Dror Mishani, den første i serien af bøger med karakteren Avraham Avraham.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

I samme kategori

Back to top button