
Hvad er nyt på Nordisk Film+ i juli 2025? Det kan du se i vores faste månedsguide herunder, hvor du finder både danske filmklassikere, lidt nordiske og udenlandske titler.

00:10
Læs omtale
Sune er tilbage. Sammen med sin lillebror Håkan, storesøster Anna, mor Karin og far Rudolf tager Sune til Grækenland på sommerferie. Ligesom hver sommer planlægger familien Andersson sin ferie i Myggträsk, men så sker der noget meget uventet. Far Rudolf bestiller en charterrejse til Grækenland. Familien bliver ovenud lykkelig, men der er mange spørgsmål til rejsen. Da de er kommet til Grækenland, indtræffer katastroferne. Sune mister sin evne som charmør, Håkan kan virkelig ikke lide trolden Julle i børneklubben, og mor Karin bliver mere og mere irriteret på Rudolf. Samtidig opdager far Rudolf, at det er all inclusive, og hvilke uanede muligheder det fører med sig.
2012

00:10
Læs omtale
Baron Helmuth, herre til godset “Næsset”, er en primitiv og lidt enfoldig mand med et voldsomt temperament. Han er ugift og bor sammen med sin mor, enkebaronessen.Da Alvilda gør sit indtog på godset må enkebaronessen, meget mod sin vilje, fortrække til et mindre hus. Alene af den grund er hendes indstilling til svigerdatteren straks negativ.For at få lidt adspredelse inviterer Alvilda sin venske fætter grev Scheele på besøg. Han er Helmuths diamentrale modsætning – begavet, elegant og følsom. En gensidig lidenskabelig forelskelse udvikler sig.Først er Helmuth ganske blind for hvad der sker lige for øjnene af ham, men hans mor er ikke sen til at gøre ham opmærksom på det- Da Helmuths sårede forfængelighed ikke kan bære det længere, går han amok og tager en grusom hævn…
1978

00:10
Læs omtale
Man behøver ikke være superhelt for at være helt super! Hedvig har krympet sin fars superheltedragt, og nu kan han ikke længere være byens Superløve. Typisk Hedvig, som er temmelig klodset og holder mest af at spille, men da hendes far vælger stærke og suveræne fætter Adrian til at blive den nye superhelt, er Hedvig nødt til tage kampen op. Tag med på en actionmættet og humoristisk jagt på superløvetitlen!
2022

00:10
Læs omtale
Siden hun var barn, har pigen Tine drømt om det smukke slot, hendes elskede tante er nabo til. Hun forelsker sig også i slottets unge ejer, Karsten, og han gengælder hendes følelser, selvom han længe har sørget over tabet af en kæreste. Denne kæreste viser sig imidlertid slet ikke at være død. I virkeligheden er dette en del af et komplot, som skal franarre Karsten hans ejendom ved at udnytte hans økonomiske problemer.
1974

00:10
Læs omtale
Cykelrytterparret Ivan og Otto, er gamle venner. Men efter at Otto er stukket af med Ivans kone Lilian, er de ikke længere partnere, men dødelige konkurrenter på banen. Vi følger løbet, der dag for dag udvikler sig mere og mere dramatisk og ender som en udholdenhedskamp mellem Ivan og Otto og tillige en kamp om Lilian.
1958

00:10
Læs omtale
I denne vanvittigt underholdende, actionfyldte komedie spiller oscarvinderen Nicolas Cage… Nick Cage! Da den fiktive version af Cage er kreativt uforløst og står på kanten til økonomisk ruin, accepterer han et million-tilbud om at deltage i en farlig superfans fødselsdag. Det tager en uventet drejning, da Cage rekrutteres af en CIA-agent og må bruge sine legendariske evner og kanalisere sine mest ikoniske og elskede karakterer for at blive en ægte actionhelt.
2022

00:10
Læs omtale
Søstrene Katrine og Karoline har delt samme hårde opvækst, men er landet to meget forskellige steder som voksne. Katrine er gift med den succesfulde bygmester Markus, i et højtråbende, seksuelt og barnløst ægteskab. Karoline derimod, lever i et forgældet forhold med den arbejdsløse DJ, Ronny, og kan ikke lade vær med at blive gravid. Katrine udtænker en plan som kan løse alles problemer: Katrine betaler søsterens gæld og lidt ekstra – og får til gengæld hendes barn. De næste 9 måneder bliver brugt på at ordne detaljerne.
2022

00:10
Læs omtale
Romantisk drama om kærligheden mellem to unge arbejdere, den enlige mor Mathilde og BW-arbejderen Karl. De bor begge i et københavnsk baggårdsmiljø, men i 1944 var det vanskeligt at få kombinationen fattigdom og ugift mor til at gå op i en harmonisk helhed.
1944

00:10
Læs omtale
Der er stor forskel på at blive ældre og blive voksen. Det må Paulie sande på den hårde måde, da tanken om at lægge ungkarle-livet bag sig og hellige sig ægteskabets monogami pludselig en dag, får koldsveden til at pible frem…. kun en uge før brylluppet med hans livs kærlighed. Det kickstarter syv forrygende dage, hvor Paulie sammen med sine fire bedste venner, forsøger at få det bedste ud af den sidste tid som ungkarl…
2006

00:10
Læs omtale
Mads og Katrine er et par brave gårdmandsfolk, men siden de mistede deres lille datter, har Katrine ikke brudt sig om at se “andre folks børn” hos sig. Det ændrer sig dog, da Mads på en feriedag i København overtaler hende til at invitere hele seks københavnske børn – og musen Hannibal – på sommerferie på gården. Det bliver en sommerferie fuld af oplevelser og overraskelser – ikke mindst, da familien finder ud af, at en hemmelig gæst har sneget sig med på turen…
1958

00:10
Læs omtale
“Tyven, Tyven” er en film om en ung far, Harald, som i sin fortvivlelse over ikke at kunne se sin datter, stjæler hende – og stikker af. De oprindelige planer går i vasken, både Lisas mor, politiet – og ikke mindst Lisa selv, stikker store kæppe i hjulene, når han prøver at tage loven i egen hånd. Politiet forfølger sagen med stor glød, ikke mindst efter at medierne får snus i sagen. En stadig mere presset Harald improviserer så godt han kan – ingen let opgave med både politi og presse halsende efter sig. Værre bliver det af, at Lisa bliver stadig mere krævende og mistænksom, og er overbevist om, at faren er bankrøver. Det, der begynder som en fortvivlet flugt mod udlandet, bliver en særpræget ferie i indlandet. Mens verden snævres ind omkring dem, nærmer far og datter sig et forhold, de troede var tabt. Samtidig må både Lisas mor og bedstemor gøre op med, hvad de har gjort – og ikke gjort.
2002

00:10
Læs omtale
Hvert år vender stadig flere danskere den regnfulde danske sommer ryggen for i stedet at feriere i Mallorcas solskin. Med Anders Christensen som rejseleder følger vi med ét de mange rejseselskaber – nogle af deltagerne er nye ansigter, andre gamle bekendte fra Eventyrrejsen.
1961

00:10
Læs omtale
Den lille familie har diskussioner om sommerferien. Børnene vil på landet, men den elskelige far vil blive hjemme i rækkehuset. Efter en rigtig “nervekrig” overgiver far sig, og familien tager til Jylland. Alle bor hos en fiskerenke i en lille fiskerby. Far slapper af med krimiromaner. Onkel Anders leger kunstmaler. Søs bliver (igen) forelsket, og Lille Per, Mie og Ole boltrer sig som fisk i vandet med masser af skægge oplevelser. En film fuld af sommersol og sprudlende humør.
1955

00:10
Læs omtale
Den udbrændte betjent Jack Mosley bliver overtalt til at køre et vidne fra stationen til retten kun 16 karréer væk. Men flere af Jacks kolleger ønsker ikke, at vidnet skal vidne, og de gør alt for at forhindre dem i at nå frem til retten. Det er historien om, hvordan to mænd forandrer sig og forandrer hinanden under en heftig 16 karréers kamp på liv og død.
2006

00:10
Læs omtale
Den ellers så glade dreng, Mugge, viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere. Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner. Han døber skolen Friheden. Samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på den militante eliteskole Killer Instinct School System. Mugge og Sofia glider langsomt fra hinanden, og snart hænger deres venskab i en tynd tråd. Da konkurrencen “Kommunemesterskabet i skole” annonceres, optrappes Mugge og Sofias konflikt yderligere. Men pludselig hærger et gigantisk gensplejset monster af en puddelhund kvarteret, og de to tidligere venner bliver tvunget til at samarbejde, på trods af deres forskelligheder.
2022

00:10
Læs omtale
Væmmelige Ulla holder henrivende Linda nede i et jerngreb, og farmand tør ikke sige noget. Kun kokkepigen tør – men ikke ret meget. Som gæst bor kusine Grethe på landstedet. Hun synes også Ulla er væmmelig, for Ulla har snuppet hendes forlovede. Ind fra højre – på bane 1 – kommer nu den ridderlige (!) operetteskuespiller Poul Lind, der absolut skal holde ferie i nærheden af det dejlige, danske landsted. Poul Lind finder ud af, at henrivende Linda har noget, andre piger ikke har (-gæt!)… – Men også væmmelige Ulla har lagt et lille fnis ind hos Hr. Lind, så henrivende Linda ser sig tvunget til at bortføre operetteskuespilleren og forføre ham på faderens opankrede lystyacht…
1948

00:10
Læs omtale
BROOKLYN’S FINEST er et unikt politiactiondrama, der udspiller sig ved boligblokkene i Brooklyn, et af New Yorks travleste politidistrikter. Filmen følger tre politimænds sammenvævede historier: Eddie (RICHARD GERE), Sal (ETHAN HAWKE) og Tango (DON CHEADLE) er alle dømt til undergang. Ad forskellige veje render de hver især ind i vold og korruption, mens de forsøger at overvinde deres egne dæmoner.
2009

00:10
Læs omtale
Fem tilfældige unge holder ferie hver for sig på et sommerpensionat i Norge. Men feriestemningen, pensionatet og den indbydende natur får stille og roligt nye “sommeridentiteter” til at træde frem i de fem. Efterhånden kommer de hinanden nærmere, og deres skærpede sommersanser skaber både naive forviklinger og mavesummende fornemmelser. At lege skjul er ikke noget, man gør i fællesskab – men parvis for at få lidt fred for de andre…
1970

00:10
Læs omtale
En ufrivillig skilsmisse fremtvinger nye og komplicerede livsvalg for Linda. Eksmanden har fundet sig en nydelig, yngre model, som ikke bare har taget manden fra hende, men også gradvist overtaget morrollen for Lindas tiårige datter. Samtidig er den nye kvinde i gang med en totalrenovering af det hyggelige hjem, Linda engang lagde sin sjæl i. Ikke nok med det – bedsteveninden er i gang med at blive den unge kvindes nye yndling. Desperate situationer kræver desperate løsninger, og da tilbuddet om en pigetur pludselig slynges på bordet, indser Linda, at hun må handle hurtigt for ikke også at miste sin bedste veninde.
2022

00:10
Læs omtale
De tre søskende Julian, Dick og Anne er i mægtigt humør og glæder sig, for de skal holde sommerferie hos deres kusine Georg(ina) i Kirrinhuset. Georgs humør er derimod på nul-punktet, for hun har fået besked på, at hun skal læse nogle timer hver dag med sin lærer. Men ferien bliver alligevel mere spændende, end de fire havde regnet med, for hos hr. og fru Sanders på Kirringården finder de nemlig et gammelt kort, der viser dem, hvor en hemmelig vej ligger! Og nu begynder der at ske en masse spændende ting…
1969

00:10
Læs omtale
Dirch præsenterer sig denne gang i en ny rolle, ikke ny som skuespiller, men som medproducent i filmen. Omkring sig har Dirch den herligste stab af medspillere, Ove Sprogøe som majoren, en figur som Sprogøe har taget lige på kornet, Judy Gringer – hendes første virkelige hovedrolle i en dansk film, mere indtagende end nogensinde, Ebbe Langberg, Sigrid Horne-Rasmussen, Paul Hagen, Hanne Borchsenius og Ghita Nørby.Og handlingen – der sker noget, ja meget, en herlig cocktail af lidt spionageri, hemmelige rakettegninger og Dirch som soldaten, der ikke rigtig kan følge trop og derfor ender som alle tiders oppasser for en ligedan major – og så er der lagt op til den mest forrygende farce, hvor alle boltrer sig på livet løs.
1964

00:10
Læs omtale
Nynne er en selvfikseret, drømmende, impulsiv og elskovshungrende kvinde på 32, der prøver at leve sit liv efter perfekte standarder. Hun vil se rigtig ud, sige de rigtige ting, være elsket, sjov på den feminine måde og intelligent på den kunstneriske måde. Nynne drømmer om det perfekte liv og har fundet manden i sit liv. Han hedder Henrik og de har været sammen i to år. Problemet er bare, at han forlader hende til fordel for en firetyveårig “lækkerbisk” uden hofter, netop da Nynne tror, at Henrik vil til at fri til hende. Nynne vil have Henrik tilbage. Hun laver derfor en plan sammen med veninderne, der skal få ham til at syntes, at hun er helt uimodståelig og uundværlig! Samtidig vil hun vise hele verden, at hun sagtens kan klare sig selv -uden Henrik.
2005

00:10
Læs omtale
I The Beaver leverer Mel Gibson (dobbelt Oscar-vinder) en sublim skuespilspræstation som den depressive virksomhedsleder Walter Black, hvis familieliv, ægteskab og karriere skranter gevaldigt. En dag finder Walter en bæverhånddukke, som han begynder at kommunikere med sin omverden igennem, og sjovt nok gør den alting lidt nemmere. Lige indtil at bæveren pludselig beslutter sig for, at den også har noget at skulle have sagt! Multi-talentet Jodie Foster (dobbelt Oscar-vinder) spiller Walters kone og står desuden bag instruktionen af The Beaver. En varm film, der aldrig opgiver hverken humoren eller håbet.
2011

00:10
Læs omtale
Folkekomedie om de evige generationskonflikter. Det dominerende overhoved i familien Frost (Holger Reenberg) vil have, at sønnen Hans (Ebbe Rode) skal læse jura. Men Hans tænker slet ikke i de baner – han er vild med jazz. I 1935 var det en konflikt, der ville noget ! Ind på banen kommer familiens gode ven Tobias (Ib Schønberg), der er den centrale, hyggelige mæglerskikkelse i generationernes opgør. Han er både til det sjove og det seriøse. (Hvad der netop er pointen – i denne film som i livet generelt). Schønberg stjæler billedet og scenerne i denne veldrejede komedie med ståsted i en basalt uændret virkelighed.
1935

00:10
Læs omtale
Journalisten Mikael Blomkvist får til opgave at løse en 40 år gammel mordgåde sammen med en af Europas bedste hackere – den piercerede og tatoverede Lisbeth Salander.
2009

00:10
Læs omtale
Komedie med Helge Kjærulff-Schmidt og efter hans eget manuskript. Han har med andre ord skrevet hovedrollen, om en populær og omsværmet brevkasse-læge med ekspertise i sexlivets mysterier, til sig selv. Ikke uventet er han bedre på papiret end på lagnerne, det får han lejlighed til at demonstrere, da en distræt arkæologi-magister (Birgitte Federspiel) opsøger ham direkte for at få nogle brugbare teknikker og råd til at score en landsretssagfører (Kjeld Jacobsen). Lægen bliver lidt efter lidt selv betaget af magisteren, der efter en mindre overfladebehandling slet ikke er så ’magister-agtig’, som hun i øvrigt fremstår.
1952

00:10
Læs omtale
Kvantefysikeren Thomas er i gang med at løse en af videnskabshistoriens allerstørste gåder. På samme tid er han deltidsfar for sønnen Aleksander, som mest af alt ønsker sig mere tid med sin far. I det altopslugende arbejde med at bevise eksistensen af multiverset begynder versioner af ham selv fra parallelle verdner at konfrontere Thomas med de livsvalg, han selv har truffet, og tvinger ham til at finde svaret på det sværeste spørgsmål af dem alle; hvordan han skal være en tilstedeværende far for sin egen søn.
2022

00:10
Læs omtale
Gummi Tarzans rigtige navn er Ivan Olsen, men Ivans Tarzantossede far giver ham øgenavnet, da han for 117. gang kommer hjem fra skole efter at have fået buksevand. Ivans far drømmer om en stærk og modig søn, hvilket Ivan har noget svært ved at leve op til. Så en dag får Ivan en voksen ven som har et evigt gyldigt ordsprog: “Der er altid noget, man er god til, man skal bare vide, hvad det er…”
1981

00:10
Læs omtale
De to brødre på Bomø, Søren og Peter, har fået hunden Bølle, der er vild med fodbold og dygtig til at tippe. Den sørger for, at Søren og Peter vinder 338.000 kr. i tips og ugen efter er der ikke mindre end 117 tolvere – alle fra Bomø. Brødrene bliver interview’et i tv, og her tipper Bølle igen rigtigt for alle landets tippere. Nu lover brødrene, at Bølle ikke tipper mere. Men en Bomø-borger snyder dem, og så bliver fodboldkampen mellem Bomø og Niddinge pludselig vigtig.Brødrene må ha’ Stjerne-holdet til hjælp, så Bomø kan vinde – ellers har Bølle nemlig igen tippet en tolver. Fodboldkampen er lige så forrygende som Dirch og Reichhardt er festlige, men resultatet skal ikke røbes her!
1969

00:10
Læs omtale
Sammen med sine barndomsvenner har Torkild i årevis smuglet, stjålet og hælet sig gennem livet uden at nå de helt store højder – snarere tværtimod. Torkild beslutter sig nu for, at forbryderkarrieren skaI slutte, og et allersidste kup skaI afslutte forbryderbanen og gøre ham gældfri, så et nyt liv kan begynde. Men da Torkild samme nat pludselig står med 4 millioner kroner mellem hænderne, er det alligevel for stor en fristelse.
2000

00:10
Læs omtale
Beatrice og Victor bor i samme lejlighedskompleks i New York. Gennem vinduerne holder de øje med hinanden, indtil Beatrice en dag overværer sin genbo begå et mord.
2013

00:10
Læs omtale
Den unge Jens, tjener og forhåbentlig kommende dramatiker, skal meget ondt igennem, inden han kan få lov til at kalde sig skuespilforfatter. I dette lystspil skal han i hvert fald først og fremmet se at få banket primadonnaen (Karin Nellemose) på plads. Det er ikke nemt. Desuden skal han holde øje med en ‘gammel’ konkurrent i skikkelse af Ib Schønberg. Teaterverdenen set indefra anno 1946 er ikke noget let miljø at begå sig i. Det tjener Jens til stor ære, at han ikke løber skrigende væk, da primadonnaen får sine første hysteriske anfald, men det betaler sig at holde ved, siger man.
1946

00:10
Læs omtale
Mad Money er inspireret af virkelige begivenheder og følger tre meget forskellige kvinder, der arbejder for centralbanken og går sammen om at stjæle gamle pengesedler, der skal makuleres. Diane Keaton, Queen Latifah og Katie Holmes står i spidsen for en lang række prisbelønnede skuespillere i Callie Khouris komedie om, hvad der sker, når kriminalitet virkelig kan betale sig … år efter år.
2008

00:10
Læs omtale
Kim bor alene med sin mor, og som enhver anden 15-årig er hans hoved fyldt med fester, drømme om piger og knallertsnak. Men en dag tager hans liv en drejning, for sammen med pigen Marianne, bliver Kim taget som gidsel under et bankrøveri, og de bliver bragt til røvernes skjulested. Her udvikler der sig en form for venskab mellem Kim, Marianne og røvernes leder. Men de flygter alligevel, da de får chancer og finder et tomt sommerhus, hvor de kan være, og undervejs forelsker de sig. Så da politiet omsider dukker op, har de slet ikke lyst til at blive fundet.
1976

00:10
Læs omtale
I stiv kuling kæmper et stort skib sig mod nord. Ved Svartskjær fyr får de det aftalte signal, og to mystiske pakker bliver kastet over bord. En lille båd farer ud fra land for at samle dem op, men de finder kun den ene. Samtidig er en sælunge blevet væk fra sin mor i de høje bølger ved Skarveskjær. Dens mor leder, og ungen hyler. Næste morgen er vinden løjet af, og havet har lagt sig.
2008