Juni på Nordisk Film+ byder traditionen tro på et udvalg af klassiske danske film kombineret med nye amerikanske og nordiske. Blandt de nye titler finder vi f.eks. Dark Waters med Anne Hathaway, Mark Ruffalo og Tim Robbins.
00:10
Læs omtale
Carl og Robert er to dovne typer, som lever i harmoni med omverdenen og lader livet passere i en evig hashrus. De tjener småpenge på at sælge lidt tjald og mener selv, at de sørger for livsnødvendig lindring til en lidende befolkning. Efter historiens værste tørke i Oslos gader står de to nu over for det sidste store kup: 45 kilo nepalesisk hash af høj kvalitet skal sælges videre og gøre Carl og Robert stenrige. Endelig skal drømmen om et hippiekollektiv på landet gøres til virkelighed! Men så dukker Glenn op, en økonomisk bagmand med ambitiøse yuppieplaner. Carl og Robert vækkes af deres sløve harmoni og må slå tilbage. Udstyret med afghanerpels, ghettoblaster og en udslidt Peugeot står de over for en hæsblæsende, dramatisk og hysterisk morsom tur gennem Oslos underverden og ender i Finnskogen.
2008
00:10
Læs omtale
Under rablende skæg ståhej og postyr har Dirch Passer, med sit kuk-kasse apparat, “filmet” denne vidunderligt skægge farce, hvor han selv spiller med, sammen med nogle af dansk films bedste navne. Historien om den skrupforvirrede portier på Fiskeby Badehotel og hans usædvanlige oplevelser med skønne piger og sindssyge gæster – er noget af det morsomste, der er set på dansk film.
1973
00:10
Læs omtale
Der var engang, hvor alle danske provinsbyer afholdt et årligt marked med karuseller, boder, luftgynger, musik, fest og gøgl. Så kom 2.Verdenskrig, og det hele forsvandt. I slutningen af 1940’erne begyndte det så småt igen. Men nu var det de danske kystbyer, der mere mondænt holdt: havnefest. Denne film er baseret på en virkelig hændelse, som fandt sted umiddelbart før krigen.
1957
00:10
Læs omtale
Da den lidenskabelige gambler og bilsælger Claus får rodet sin 19-årige søn Silas ud i en uoverskuelig spillegæld til nogle kriminelle, bliver han tvunget til at sætte sit eget liv på spil for at redde sin dreng.
2017
00:10
Læs omtale
Dark Waters fortæller den rystende og gribende historie om en advokat, der sætter sin karriere og familie på spil for at afsløre en mørk hemmelighed, som skjules af et af verdens største selskaber. Han kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest i et lokalsamfund, som i årtier er blevet udsat for livsfarlige kemikalier.
2019
00:10
Læs omtale
Da den lille ø og fødegården tages fra familien, sværger den unge Søren Søndervold på, at han vil skaffe faderen tilbage som retmæssig ejer. Han drager ind til købstaden og får plads som lærling i en købmandsforretning. Hensynsløst benytter han sig af alle midler med ét formål – at tjene penge. Han viger ikke tilbage for at bruge ufine tricks (som han fjender for øvrigt også bruger – blot ikke med samme talent), og det varer ikke længe, før han står ved målet. Men den unge pige, han virkelig elsker, nægter at have mere med ham at gøre. Da er det, som om alt styrter sammen om ham. Men han får lejlighed til at bevise, at hans brave bondesjæl alligevel er i behold, og alt ender lyst og godt…
1942
00:10
Læs omtale
Handlingen udspiller sig i løbet af en sommer og kredser om Göran, en kærlighedshungrende fyr, som søger kvinden i sit liv. Der er humor og romantik blandt unge, ængstelige cityfolk fra Stockholm og overklassen i Göteborgs skærgård. En våd, svensk midsommerhistorie, som tager udgangspunkt i jagten på den store kærlighed og kulminerer på Doddes klassiskes årlige midsommerfest, hvor den ene intrige afløser den anden.
2009
00:10
Læs omtale
Tidlig ungdomsfilm om kriminalitet. Maskinlærlingen Egon, spillet af den debuterende Ib Mossin, kommer fra Jylland til København og hurtigt i kontakt med dårlige venner. Efter en voldsdom kommer han på ungdomshjem, hvor uddannelsen til hård kriminalitet kan foregå under afslappede former. Et forhold til den søde og reelle pige Ruth (Anni Stangerup) får ikke Egon til at holde sig på den rigtige side af loven.
1953
00:10
Læs omtale
Axel Strøbye og Karl Stegger spiller to gnavne naboer, der ikke bestiller andet at skændes og konkurrere mod hinanden. Sommeren står for døren og familien Danmark skal på campingferie. Det går selvfølgelig hverken værre eller bedre end at de to naboer ikke bare havner på samme campingplads, men også bliver placeret ved siden af hinanden. Det bliver en lang sommer…
1965
00:10
Læs omtale
Unge Annie Jensen har det svært med regler. Hun er dårligt nok blevet løsladt efter tre måneder på pigehjem, før et voldsomt værtshusslagsmål atter sender hende i lovens lange arme. Straffen skal hun afsone som “plejebarn” hos bagermester Hyldesen, og det er absolut heller ikke sjovt. Snart er hun på flugt igen – først hos popsangeren Anders og dernæst hos rigmandssønnen Christian – men nettet strammes om unge Annie, og hun må nu én gang for alle afgøre, hvor hun hører til – og hvem hun tilhører.
1967
00:10
Læs omtale
Kapgang foregår over et par uger i året 1976. Martin er en habil kapgænger og i fuld fart på vej ind i de voksnes rækker – han skal nemlig snart konfirmeres. Men en tung skygge lægger sig over hans familie og resten af den lille provinsby, da hans mor pludselig dør – ganske ubelejligt. For hvad gør man, når man både er forelsket i Kristine og måske også lidt i sin bedste ven, Kim? Og når ens far er kuldsejlet af sorg og opsøger byens sexede damefrisør, og man oveni både skal time sin egen seksuelle debut og planlægge bordplanen til sin konfirmation? Man keder sig ikke i Sønder Omme!
2013
00:10
Læs omtale
Aaron Eckhart spiller Frank Penny, en vanæret betjent, der søger oprejsning. Da politidirektørens 11-årige datter bliver bortført, tager Frank sagen i egen hånd for at forsøge at redde hende. Men for at finde pigen får Frank brug for hjælp af Ava Brooks, og hendes nyhedskanal livestreamer hver eneste af Franks bevægelser. Med hele byen som tilskuere kaster Frank og Ava sig ud i en kamp mod uret i denne eksplosive actionthriller.
2019
00:10
Læs omtale
John og Irene er artister, men John har meget svært ved at “sælge” deres dansenummer. Derfor er de ustanselig på farten over hele Skandinavien. Små, snuskede varietéer og restauranter er deres hjem. Det ligegyldige publikum er blevet i miljøet for deres hårde artistliv. Men på trods af alt elsker de hinanden, og da Irene fortæller John, at hun er gravid, bliver John meget lykkelig. Men Irene er mere klartseende. Hun ved godt, at et barn er næsten det eneste, et artistpar ikke kan tillade sig. Hun ønsker barnet fjernet. Den eneste mulighed er en ulovlig abort hos en kvaksalver…
1949
00:10
Læs omtale
Strandbumsen Steve lever et laid back liv med store bølger og små forpligtelser. Men da han vender hjem til Malibu for at skumme fløden på sin surf succes rammer tragedien: Havet er blankt som Paris Hilton! Steve må sælge sin sjæl til djævlen… eller i hvert fald til den mediekonge, der vil lave et realityshow ud af surfer-dudens liv!
2008
00:10
Læs omtale
Det begynder en aften på Rådhuspladsen, hvor storbyens liv pulserer. Vi træffer på den 17-årige Anton Hansen. Han er kommet fra Jylland, hvor han ingen læreplads kunne få, og i hovedstaden har det vist sig lige så umuligt. Da han ingen penge har, holder han til hos en gammel spritter, “Skipper”, der bor i et faldefærdigt skur på en losseplads i sydhavnen. På Rådhuspladsen får to trækkerdrenge øje på ham, og Anton bliver et let offer.
1957
00:10
Læs omtale
Robert Bogerud (28) har sit eget detektivbureau. Robert er klar med trenchcoat og Bogart-hat – han mangler bare en sag. Men ingen tror på Robert. Selv hans far, der er politiefterforsker, affejer hele detektivplanen. Det er ikke let at være Robert, landets eneste privatdetektiv med Downs syndrom. Men en morgen dukker en mystisk kvinde op på Roberts kontor. Skøjtelegenden Olav Stjernen er forsvundet, og familien frygter det værste. I virkeligheden har de desperat brug for en inkompetent detektiv for at berolige Olav Stjernens senile og stenrige mor. Robert er perfekt til opgaven. Familien Stjernens mørkelagte mysterium er meget farligere, end man skulle tro. Med livet som indsats og en arbejdsmetode, der bygger på følelser, forsøger Robert at nå til bunds i sagen. Da hans far endelig træder til for at hjælpe, viser det sig, at Roberts store hjerte er det vigtigste i jagten på sandheden. Og at han slet ikke er så dum, som alle troede.
2013
00:10
Læs omtale
Bolsjefabrikant Julius Basse ser gerne, at datteren Gerda gifter sig med kompagnonen Max Bombak. Men Gerda er lige vendt hjem fra København, hvor hun har mødt playboy’en Hans Berner – en mand med en spændende fortid. Den klodsede Bombak har svært ved at hamle op med smarte Berner, og må have hjælp af Gerdas far for at vinde hendes interesse…
1974
00:10
Læs omtale
På Gästhaus Den Hvide Hest i de østrigske alper er der fuld gang i de romantiske forviklinger. Tjeneren Leopold er forelsket i kromutter Josepha, der har et godt øje til charmerende fabrikant Sigismund, som på sin side lægger an på alle kvinder nærmest af princip. Også Klara og Lene melder sig i kampen om den populære fabrikant, mens tjenereleven Mickey hellere bare vil have en ged.
1964
00:10
Læs omtale
Efter et afvænningsophold må kvinden og divaen Thea, kæmpe sig tilbage for at indtage hendes sværeste rolle af dem alle; rollen som mor. Det er nødvendigt at bryde med fortiden, hvis det skal lykkes hende at skabe kontrol og genvinde sine børns kærlighed.
2009
00:10
Læs omtale
Aaron Hallam var toptrænet elitesoldat i Kosovo, men han kan ikke klare den hæder, han vender hjem til, fordi han konstant hjemsøges af traumer fra den voldsomme krigs rædsler. Han går pludselig amok og indleder sin egen enmandskrig i skovene i det nordvestlige USA. Som en dræbermaskine myrder og parterer han flere jægere og skovbetjente på bestialsk vis, og FBIs specialagent Abby Durrel må indse, at hun har brug for hjælp. Hallams gamle læremester L.T. Bonham er den eneste, der kan standse den specialtrænede morder og en jagt på liv og død trækker nu sit blodige spor igennem Oregons skove.
2002
00:10
Læs omtale
Sognepræsten i Vejlby bliver dømt og henrettet for mordet på sin gårdskarl, Niels Bruus. Herrredsfodgeden må bøje sig for beviserne og dømme ham, selvom han faktisk skulle havde været gift med sognepræstens datter, Mette. Adskillige år senere dukker Niels pludselig lyslevende op og dramaet tager en ny og uventet drejning…
1931
00:10
Læs omtale
Hele hære af heksejægere har gennem århundreder kæmpet mod deres overnaturlige fjende overalt på kloden. En af dem er Kaulder, en tapper kriger, som det lykkedes at dræbe den almægtige heksedronning og alle hendes følgere. Lige før hun dør, forbander dronningen Kaulder med den udødelighed, hun selv besad, og forhindrer ham dermed for evigt i at gense sin kone og datter i efterlivet. I dag er Kaulder den sidste af sin slags, og han har brugt århundreder på at jagte hekse, mens han har lidt under savnet af sine kære. Men uden Kaulder ved af det, er heksedronningen blevet vakt til live igen, og hun vil have hævn over sin drabsmand, hvilket resulterer i et episk slag, som skal afgøre menneskehedens skæbne.
2015
00:10
Læs omtale
Drama af Astrid Henning-Jensen efter Tove Ditlevsens roman “To, som elsker hinanden” (1960). En følelsesladet film med Lone Hertz i rollen som den psykologistuderende Lene, der indleder et forhold til en ældre, gift familiefar, litteraturanmelderen Torben (Ebbe Rode). Lenes uventede gravititet sætter forholdet på en ultimativ prøve. Der spilles smukt på alle siderne i denne dramaturgisk klassiske trekant, der veksler fra fortvivlelse til håb, fra skuffelser til glæder, i den smertelige følelseskonstellation.
1966
00:10
Læs omtale
Det er sankthansaften. Ferien er begyndt, og på en campingplads i Sverige foreslår den socialt inkompetente Svein, at han og konen skal slå sig sammen med Stig og Ingrid, som de overhovedet ikke kender, og fejre det med brask og bram. Nogle drinks senere bliver isen brudt, og selskabet fortæller villigt om deres hverdagstragedier. De ignorerer fuldstændigt det ekstremt varme vejr, det mystiske lys, græshopperne og de døende fisk, for det passer forbandet dårligt med dommedag lige nu. “Mennesker i Solen” er en helt almindelig sommerkomedie, bortset fra at verden går under.
2011
00:10
Læs omtale
En ung reklamemand og hans unge kone, der er tandlæge, har tilsammen en anselig årsindtægt – og det bødes der jo for hos skattevæsenet. De regner ud, at der er adskillige kroner at tjene ved at blive skilt. Husvennen og advokaten går efter store betænkeligheder ind på at hjælpe dem med skilsmissen. Deres “ægteskab” fortsætter dog alligevel efter skilsmissen, men der går ikke længe, før de opdager, at fristelserne lurer lige om hjørnet – og de er svære at modstå..
1955
00:10
Læs omtale
Nu gik det lige så fredeligt i den lille by, men så kommer Jens Nielsen tilbage fra det store udland – Amerika – og vender op og ned på alting.Hans far, byens snurrige og hyggelige altmuligmand, prøver at forlige gemytterne. Det er dog ikke let, når striden står om både undergrund og kvinder. Jens bliver nemlig ejer af egnens største gods, men noget af grunden har den tidligere godsejer foræret byens unge lærer og netop det stykke jord er der muligheder i, så begge de unge herrer vil gerne have fingre i det – til hver deres formål.Det bliver ikke bedre, da lærerens udkårne falder for den flotte godsejer… Mon det lykkes for den fiffige og principfaste far at få udredet trådene og forlige de oprørte sind?
1957
00:10
Læs omtale
Familien Andersen vil gerne på ferie. De kan bare ikke finde ud af hvor. Far vil på vildmarksferie, storesøster Anna vil med den transsibiriske jernbane, lillebror Håkon vil til Langtbortistan med Anders And og mor vil til Grækenland. Isabel på to år vil bare have noget at spise! Sune vil til Sicilien for at se på piger. Dario-drengene Georg og Birger, der har grillbaren, har fortalt, at der er en masse søde piger.Men Sune er også brændt varm på nabopigen Sofie, så han har det ikke nemt. Samtidig med at han prøver at imponere hende, bliver han nemlig jagtet af en ond mortorcykelbølle og er konstant på flugt.
1997
00:10
Læs omtale
I 1964 eksploderede Beatlesfeberen, og The Beatles tog verden med storm. Beatlemaina var født og resten er historie. A Hard Day’s Night giver os et tilbageblik på gruppens tidlige dage. Samtidig fortæller den historien om 36 dage af livet for The Fab Four. Filmen er forfriskende, fornyende og meget morsom, og satte i sin tid standarden for dagens musikvideoer. Filmen blev hyldet af såvel kritikere, filmhistorikere som fans. A Hard Day’s Night er et nostalgisk tilbageblik for dem som husker Beatlemanias glade dage og er samtidig en fortræffelig godbid for dem som oplever denne skat for første gang.
1964
00:10
Læs omtale
I begyndelsen af 1950’erne fremlagde sædelighedspolitiet en statistik, hvori det bl.a. stod, at ca. 5000 unge piger hvert år ankom til København fra landet og heraf blev 800 indbragt til sædelighedspolitiet på Politigården. Nu var mentaliteten utrolig klam på daværende tidspunkt. Havde et ungt menneske ikke papir, ring og forældrenes velsignelse, var man på vej ind i usædelighed, hvis man ikke senest kl.22.30 lå alene i sin seng – med hænderne over dynen.
1951
00:10
Læs omtale
Karrierecoachen Sven er blevet træt af at hjælpe alle andre med at ændre deres liv. Han siger sit job op og rejser til Thailand for at realisere sin drøm om at blive forfatter. På stranden møder han Gitte, en fri yogaudøvende nordmand, som er frisk på nye eventyr i Burmas uudforskede jungler, og så dukker Anja op, en seriøs forlagsredaktør, som har taget en pause fra sin kæreste. Kærligheden bliver indviklet for Sven, og skriveblokeringen nægter at slippe sit tag. Hvad vil han egentlig med sit liv og med hvem?
2011
00:10
Læs omtale
I et tidstypisk parforhold tumler Niels (Jens Østerholm) og Lone (Yvonne Ingdal) rundt med hinanden. Han er en drømmer på jagt efter en ubevidst macho-identitet, og hun er fornuftsmennesket med begge ben på jorden. Men modsætningerne søger ofte sammen, og kærligheden fejler i bund og grund ikke noget.
1964
00:10
Læs omtale
Som ung kahytsdreng bliver Håkon hundset rundt, men snart klarer han sig ganske godt. Da kaptajnen pludselig dør, tager en styrmand ved navn Howell over. Håkon har længe mistænkt Howell for ikke at have rent mel i posen, men der er ikke meget han kan gøre. Da skibet rammes af et lyn og synker, bliver det begyndelsen på et større eventyr, der blandt andet indeholder en skat, pirater og sandheden om kaptajn Howell.
1990
00:10
Læs omtale
Hvert år vender stadig flere danskere den regnfulde danske sommer ryggen for i stedet at feriere i Mallorcas solskin. Med Anders Christensen som rejseleder følger vi med ét de mange rejseselskaber – nogle af deltagerne er nye ansigter, andre gamle bekendte fra Eventyrrejsen.
1961
00:10
Læs omtale
I den sidste af de fire film om “Min søsters børn” går de otte børn i aktion, da misforståelser truer med at ødelægge forældrenes ægteskab. De rejser op til Onkel Eriks ødegård i Sverige, hvor de er med til at afsløre en smuglerbande.
1971