Månedsguides

Nyt på HBO Max i februar 2022

HBO Max tilbyder i februar blandt andet fjerde og sidste sæson af Killing Eve. Der er også premiere af sæson 2 af Raised by Wolves.

Filtrér oversigten

torsdag 3. februar
And Just Like That... The Documentary - Trailer
3 feb 2022
00:01
Læs omtale

Med det ærlige og morsomme perspektiv på kærlighed, forhold og sex tog “Sex and the City” os med storm i slutningen af 90’erne. Serien fik hurtigt mange dedikerede fans verden over. Mere end 20 år efter begyndelsen giver denne eksklusive dokumentar et unikt kig bag kulisserne til optagelserne af det nye kapitel, “And Just Like That…”.

Der er både nye og tilbagevendende karakterer i serien, herunder selvfølgelig Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis, men også de originale forfattere, kostumedesignere, producere og crewmedlemmer er med igen. Alle med en fælles mission – at fejre og hylde Carrie, Charlotte og Mirandas tilbagevenden, mens de fortsætter med at navigere i deres venskab og komplicerede liv i New York City.

Interviews i dokumentaren inkluderer blandt andre Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon, Kristin Davis, Sara Ramírez, Mario Cantone, David Eigenberg, Evan Handler, Nicole Ari Parker, Karen Pittman, Sarita Choudhury og Michael Patrick King samt seriens kostumedesignere, Molly Rogers og Danny Santiago.

And Just Like That… The Documentary er instrueret af Fabien Constant og executive producere er Sarah Jessica Parker, Alison Benson, Lydia Tenaglia og Chris Collins er.

Naomi
3 feb 2022
00:01

Naomi

Serie | Adventure | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Ny DC-baseret superhelteserie, premiere 3. februar.
Naomi er en superheltedramaserie skabt af den anerkendte instruktør Ava DuVernay baseret på Brian Michael Bendis’ tegneserie af samme navn. Naomi McDuffie er en tegneserieelskende teenager og indehaver af et Superman-fanwebsted. Efter en overnaturlig begivenhed i Port Oswego, Oregon, beslutter Naomi sig for at finde ud af, hvad der egentlig skete. På jagt efter svar i det utrolige multivers udfordrer hendes opdagelser alt, hvad vi tror om vores helte.
13 afsnit af 60 min.

The Cleaning Lady (FOX) Trailer #2 HD - Elodie Yung series
3 feb 2022
00:01

The Cleaning Lady

Serie | Thriller | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Thony De La Rosa, en cambodjansk læge, hvis søn Luca er diagnosticeret med en sjælden sygdom, kommer til USA i jagten på medicinsk behandling til ham. Men da den eneste matchende knoglemarvsdonor trækker sig, og hendes visum udløber, er hun fanget i Las Vegas, tvunget til at forsørge sin søn ved at arbejde som rengøringsdame. Efter at have været vidne til et mord ved et tilfælde, bliver hun rekrutteret af gangsteren Arman Morales, hvor hun nu skal bruge sine medicinske færdigheder til at ”gøre rent” efter bandens blodige forbrydelser.

10 afsnit af 60 minutter

fredag 4. februar
Raised by Wolves – Sæson 2
4 feb 2022
00:01

Raised by Wolves – Sæson 2

Serie | Fantasy | Ny Sæson | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Raised by Wolves er tilbage med en ny sæson. Du får to episoder på premieredagen, derefter én episode hver uge. Der er 10 afsnit i sæsonen i alt.

Android-parret Mother og Father og deres seks menneskebørn tilslutter sig i sæson 2 en nydannet ateistisk koloni i Kepler 22 b’s mystiske, tropiske zone. Men det nye, mærkelige samfund viser sig svært at navigere i, og det er kun starten på deres problemer. Snart truer Mothers “naturlige barn” med at drive den smule, der er tilbage af menneskeheden til den totale undergang. Raised by Wolves er skabt af Aaron Guzikowski og Ridley Scott, og har danske Amanda Collin, Abubakar Salim og Travis Fimmel i hovedrollerne.

mandag 7. februar
My Brilliant Friend Season 3 (Teaser Trailer #1)
7 feb 2022
00:01
Læs omtale

Sæson 3 af HBO og RAI’s My Brilliant Friend med undertitlen: “Those Who Leave and Those Who Stay” er baseret på den tredje bog i Elena Ferrantes fantastiske og rørende kvadrilogi.

My Brilliant Friend følger Elena Greco og den vigtigste ven i hendes liv, Raffaella Cerullo, som hun altid har kaldt Lila, og som hun mødte i første klasse i folkeskolen i 1950. Deres fælles historie dækker mere end 60 år af deres liv og udforsker mysteriet om Lila, Elenas geniale veninde, som på nogle punkter både er hendes bedste ven og hendes værste fjende.

Sæson 3, der er filmet på italiensk med Margherita Mazzucco og Gaia Girace i hovedrollerne, begynder med Elena og Lila, der nu begge er voksne kvinder i 1970’erne. Lila har taget sin søn, forladt sin mand og et behageligt liv for at arbejde som fabriksarbejder under hårde vilkår, mens Elena har forladt sit kvarter for at studere i Pisa. Hun er nu forfatter til en succesfuld roman, der baner vejen til en rig og kultiveret verden. Begge navigerer de nu i en tilværelse med håb og usikkerheder – stadig forenet af deres stærke og ambivalente bånd.

Sæson 2 af My Brilliant Friend modtog strålende anmeldelser, og Vanity Fair kaldte den “opslugende”, “vanedannende”, såvel som “seriøs, romanistisk kunst og ægte prestige-tv.” Rolling Stone anså det for “mesterligt”, “smukt og gribende”, mens IndieWire bemærkede, “det er svært at tænke på en mere forbløffende serie på tv.”

Sæsonen består af 8 afsnit af 60 min. Sæson 1 og 2 kan streames nu på HBO Max.

 

tirsdag 8. februar
The Matrix Resurrections – Official Trailer 1
8 feb 2022
00:00

The Matrix Resurrections

Film | Action
Læs omtale

The Matrix Resurrections er tilgængelig på HBO Max fra den 8. februar. Matrix-trilogien kan streames på HBO Max nu.

I The Matrix Resurrections genforenes stjernerne Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss i de ikoniske roller som Neo og Trinity, der vender tilbage til en verden med to virkeligheder: hverdagen og hvad der ligger bagved.

For virkelig at kende sig selv, og for at finde ud af, om hans virkelighed er en fysisk eller blot mental konstruktion, bliver Mr. Anderson nødt til at følge ”the white rabbit” igen. Og hvis Thomas (Neo) har lært noget, så er det, at valg, også selv om det er en illusion, stadig er den eneste vej ud af – eller ind i – Matrix. Selvfølgelig ved Neo allerede, hvad han skal gøre. Men hvad han endnu ikke ved er, at Matrix er stærkere, mere sikker og farligere end nogensinde før. Déjà vu.

Keanu Reeves er tilbage i dobbeltrollen som Thomas Anderson/Neo. Manden, der engang blev reddet fra Matrix for at blive menneskehedens frelser, skal igen vælge, hvilken vej han skal gå.

Carrie-Anne Moss portrætterer den ikoniske kriger Trinity – eller er hun Tiffany: gift, bosat i forstæderne og mor til tre med en forkærlighed for supermotorcykler?

Yahya Abdul-Mateen II (kendt fra Candyman og Aquaman) spiller den kloge og sofistikerede Morpheus, der som altid fungerer som guide for Neo, mens han også jagter sit eget, større formål på en enestående rejse mod selvrealisering.

Jessica Henwick (Star Wars: Episode VII – The Force Awakens) spiller hackeren Bugs, den velkendte white rabbit på mission for at opdage ham, der ofrede sig selv for menneskeheden – og villig til at tage enhver risiko i jagten på den legende, hun idoliserer.

Jonathan Groff (Hamilton og Mindhunter) spiller Thomas Andersons forretningspartner Smith, en glat, selvsikker forretningsmand med ubarmhjertig charme, et afvæbnende smil og et konstant øje på bundlinjen – alt hvad Mr. Anderson ikke er.

Neil Patrick Harris (Gone Girl) spiller The Analyst, Thomas’ terapeut, der arbejder tæt sammen med sin patient for at forstå meningen bag hans vilde drømme og for at skelne dem fra virkeligheden.

Priyanka Chopra Jonas (Quantico) spiller Sati, en ung kvinde med en visdom, der er større end hendes alder og med en evne til at se sandheden, uanset hvor svært det er.

Jada Pinkett Smith (Angel Has Fallen og Gotham) vender tilbage som Niobe, den indædte general, der engang kæmpede for Zions overlevelse og som nu sørger for sit folks velbefindende. Alt sammen på trods af en følelse af vantro og mistænksomhed ved Neos tilbagevenden.

Lana Wachowski instruerer efter manuskript af Wachowski, David Mitchell og Aleksandar Hemon, baseret på karakterer skabt af The Wachowskis. Filmen er produceret af James McTeigue, Lana Wachowski og Grant Hill. Executive producere er Garrett Grant, Terry Needham, Michael Salven, Karin Wachowski, Jesse Ehrman og Bruce Berman.

Wachowskis kreative team bag kulisserne inkluderer “Sense8”-samarbejdspartnerne: fotograferne Daniele Massaccesi og John Toll, production designere Hugh Bateup og Peter Walpole, klipper Joseph Jett Sally, kostumedesigner Lindsay Pugh, visuelle effekt-vejleder Dan Glass og komponisterne Johnny Klimek og Tom Tykwer.

Warner Bros. Pictures præsenterer, i samarbejde med Village Roadshow Pictures, i samarbejde med Venus Castina Productions, The Matrix Resurrections.

 

onsdag 9. februar
Smiling Friends | OFFICIAL TRAILER | adult swim
9 feb 2022
00:01

Smiling Friends

Serie | Animation
Læs omtale

Ny Adult Swim-serie med premiere 9. februar.

Få et smil på læben med Adult Swims spritnye animerede serie Smiling Friends. Smiling Friends Inc. Står klar med en hjælpende hånd til enhver borger, der ringer til deres hotline. Uanset hvor absurde kundernes problemer er, vil folkene hos altid hjælpsomme Smiling Friends sende deres to repræsentanter, kyniske Charlie og stjernemedarbejder Pim, afsted for at redde dagen. Serien er skabt af Zach Hadel og Michael Cusack.

2 episoder ugentligt

torsdag 10. februar
KIMI | Official Trailer | Max
10 feb 2022
00:00

KIMI

Film | Thriller
Læs omtale

Hvad hvis hvert åndedrag … hver lyd … hvert øjeblik blev optaget?

New Line Cinema og HBO Max præsenterer “KIMI”, en thriller fra den Oscar-vindende instruktør Steven Soderbergh med Zoë Kravitz i hovedrollen. Under COVID-19-pandemien i Seattle opdager en tekniker, der lider af agorafobi (Kravitz), beviser på en voldelig forbrydelse, mens hun gennemgår en datastrøm. Da hun forsøger at rapportere hændelsen til sit firma, bliver hun mødt med modstand og bureaukrati. For at gøre det rigtige, er hun tvunget til at se sin største frygt i øjnene.

I rollerne ses Kravitz (kommende “The Batman”), Byron Bowers (“No Sudden Move”), Jaime Camil (“Schmigadoon”), Erika Christensen (“Traffic”), Derek DelGaudio (“Derek DelGaudio’s In & Of Itself”), Robin Givens (“Riverdale”), Charles Halford (“Logan Lucky”), Devin Retray (“Side Effects”), Jacob Vargas (“The 33”) og Rita Wilson (“Mamma Mia!”).

Soderbergh, hvis tidligere hit for HBO Max var den stjernespækkede “No Sudden Move”, instruerede “KIMI” efter manuskript af den berømte manuskriptforfatter David Koepp. Filmen er produceret af Koepp og Michael Polaire.

The Girl Before
10 feb 2022
00:01

The Girl Before

Serie | Drama
Læs omtale

Miniserie fra HBO Max og BBC One. Premiere 10. februar.

The Girl Before fortæller historien om Jane (Gugu Mbatha-Raw), som får en enestående mulighed for at flytte ind i et smukt, ultra-minimalistisk hus designet af en gådefuld arkitekt (David Oyelowo). Der er kun én hage ved det: Beboere skal overholde arkitektens liste af krævende regler. Jane begynder langsomt at mærke, at huset ændrer hende, og da hun gør en chokerende opdagelse om den tidligere beboer, Emma (Jessica Plummer), er hun tvunget til at konfrontere nogle særdeles foruroligende ligheder mellem dem. Mens de to kvinders tidslinjer flettes sammen, begynder Jane at stille spørgsmålstegn ved, om hendes skæbne vil blive den samme som pigen før hende … The Girl Before er baseret på bogen af samme navn af J.P. Delaney.

Alle 4 episoder udgives på premieredagen

fredag 11. februar
blackout
11 feb 2022
00:01

Blackout – Sæson 1

Serie | Thriller | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

En kædereaktion i det europæiske elforsyningsnet mørklægger kontinentet. Hackeren Pierre Manzano indser, at det skyldes en kode, han har udarbejdet. I Tyskland leder Frauke Michelsen det nationale kriseberedskab. Katastrofen lurer.

mandag 14. februar
State of the Union Season 2 Official Trailer | SundanceTV
14 feb 2022
00:01
Læs omtale

Sæson 2 af den Emmy-vindende serie har premiere den 14. februar.

Brendan Gleeson (The Tragedy of Macbeth, In Bruges), Patricia Clarkson (Sharp Objects) og Esco Jouléy (High Maintenance) spiller hovedrollerne i den helt nye udgave af Nick Hornbys prisvindende drama, der finurligt udforsker forhold og den menneskelige oplevelse. I denne sæson trækker den frisindede Ellen (Clarkson) sin traditionelle mand Scott (Gleeson) ud af sin komfortzone og med ind på en hipstercafé i Connecticut, hvor de har 10 minutter til at drikke en kop kaffe, samle deres tanker og skændes om alt fra kvækerisme til stedord før deres aftale med ægteskabsrådgiveren. Som ugerne går, begynder de at dekonstruere deres 30-årige ægteskab.

lørdag 19. februar
Painting With John | Season 2 Official Trailer | HBO
19 feb 2022
00:01

Painting with John – sæson 2

Dokumentar | Ny Sæson | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Dokumentarserien følger multikunstneren, John Lurie, der bedst slipper kreativiteten løs, når han kombinerer barnlighed og sjov og ballade med komplicerede kunstneriske teknikker. Lurie, der primært er kendt for sin musik, giver en slags meditativ vejledning i livet, og dokumentarserien er fyldt med smukke billeder og originalmusik. Det er Lurie selv, der har skrevet og instrueret serien.

lørdag 26. februar
Snowfall – Sæson 5
26 feb 2022
00:01

Snowfall – Sæson 5

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Det er sommeren 1986, et år efter begivenhederne i sæson 4, og Franklin og resten af hans familie er rigere, end de turde drømme om. Men alt går galt, da stjernespilleren Len Bias dør på grund af det produkt, Franklin har handlet med, og nu er politikerne oppe i det røde felt over sagen. Oven i det har LAPD dannet det nye CRASH-hold, der slår hårdt ned på bander, pushere og forbryderbosser.

søndag 27. februar
THE FALLOUT Trailer (2022) Jenna Ortega, Maddie Ziegler Movie
27 feb 2022
00:01

The Fallout

Film | Drama
Læs omtale

Efter et skoleskyderi forsøger gymnasieeleven Vada at navigerer i det følelsesmæssige efterspil, hun oplever. Forholdet til hendes familie, venner og hendes syn på verden er for altid ændret. Skrevet og instrueret af Megan Park.
92 minutter.

Desuden i februar på HBO Max

uden angivet konkret premieredato endnu.

PAINTING WITH JOHN
Sæson 2 kommer i februar

Dels meditativ guide, dels intim-chat. Painting With John er en komedieserie uden manuskript instrueret af og med kultkunstneren John Lurie, der kan skrive musiker, skuespiller, instruktør, maler og medstifter af The Lounge Lizards på cv’et. I hver episode finpudser Lurie sine indviklede akvarelteknikker og deler sine overvejelser om, hvad han har lært om livet.

CAROLE KING & JAMES TAYLOR: JUST CALL OUT MY NAME
Ny dokumentarfilm kommer i februar

Dokumentarfilmen indeholder hidtil usete optagelser fra deres koncertdebut på The Troubadour i West Hollywood i 1970, og genopførelsen i 2007 til spillestedets 50-års jubilæum samt adskillige fuldlængde sangoptrædener fra deres genforeningsturné i 2010. Se også nye interviews med King og Taylor, som fremhæver det kammeratskab og den kemi, der udstråler fra deres musik og livslange venskab. De reflekterer over deres samarbejdsforhold og deler flere historier om deres sange – herunder “You’ve Got a Friend.” Instrueret af Franck Marshall.

Kilde: HBO Max presse

I samme kategori

Back to top button