MånedsguidesHBO Max

Nyt på HBO Max i april 2023

HBO Max byder i måned på premieren på den fjerde og sidste sæson af serien “Barry”. Du får også den helt nye serie Love & Death med Elizabeth Olsen og Jesse Plemons i hovedrollerne.

Filtrér oversigten

mandag 3. april
Royal Crackers | OFFICIAL TRAILER | adult swim
3 apr 2023
00:01

Royal Crackers

Serie | Animation | Seriepremiere
Læs omtale

Royal Crackers var engang kongen af snacks, men imperiet er ved at smuldre. Da familiens patriark og tyranniske virksomhedsgrundlægger Theodore Hornsby ender i “super koma”, vil resten af Hornsbyerne bruge deres manglende talent og forretningssans og forsøge at gøre Royal Crackers til den succes, det engang var. Komedie fra Adult Swim følger familien Hornsby, mens de kæmper om kontrollen over deres engang så succesfulde kiksefirma. 10 episoder.

Tre episoder udkommer på premieredagen efterfulgt af en episode ugentligt.

The Walking Dead - sæson 11
3 apr 2023
00:01

The Walking Dead – Sæson 11C

Serie | Horror | 8.1 | 2010–2022
Læs omtale

I den sidste sæson af The Walking Dead møder gruppen Commonwealth, et stort netværk af lokalsamfundet, der har avanceret udstyr og over halvtreds tusinde overlevende, der bor i forskellige bosættelser. Men den mystiske fraktion, Reapers, er stadig en bande, man skal regne med. Serien er udviklet til tv af Frank Darabont og er baseret på tegneserien af Robert Kirkman, Tony Moore og Charlie Adlard.

11 episoder. Alle episoder udkommer på premieredagen.

lørdag 8. april
Jason Isbell: Running With Our Eyes Closed | Official Trailer | HBO
8 apr 2023
00:01
Læs omtale

“I won’t be satisfied unless this album is an accurate representation of where I am as a person.” Jason Isbell: Running With Our Eyes Closed, the newest film in the #MusicBoxHBO series and an intimate look at life, love, and perseverance

Mumier pu00e5 udebane | Officiel Trailer
8 apr 2023
00:01

Mumier på Udebane

Film | Børn | 5.8 | 2023
Læs omtale

I Egypten, langt inde i jordens indre, findes der en 3000 år gammel by som beboes af mumier. Efter kejserligt mandat skal prinsesse Nefer giftes med Thut, men ingen af dem ønsker at gifte sig. Nefer fordi hun higer efter frihed, og Thut fordi han er allergisk over for forpligtelser. Men gudernes ønsker er uomgængelige, og Thut bliver nødt til at gifte sig med Nefer indenfor syv dage og bringe den gamle ring, som Faraoen har givet ham, i intakt stand til brylluppet.

I mellemtiden, på jordens overflade, gennemfører Lord Silvester Carnaby en arkæologisk ekspedition, hvor han for første gang finder noget af værdi: en egyptisk grav, hvor han udover flere trofæer finder en vielsesring. Det er hans mulighed for at gå over i historien som anerkendt arkæolog og se sin drøm blive til virkelighed, dog regner han ikke med, at denne ring allerede har en ejer …

Da Thut opdager, at hans ring er blevet stjålet, har han intet andet valg end at kravle ind i den menneskelige verden og infiltrere nutidens London. Han er ledsaget af sin yngre bror Sekhem, en 8-årig dreng, der ønsker at genvinde Thuts karetracer-heltestatus; og Croc, den lille krokodille og Sekhems kæledyr; samt Nefer, der benytter lejligheden til at flygte fra ægteskabet og forfølge sine drømme.

Sammen kommer de tre mumier på udebane, hvor de skal navigere rundt i det moderne London, finde den ring, som Lord Silvester Carnaby har stjålet fra dem, og, noget der ikke var i Thut og Nefers planer, lære at kunne lide hinanden.

tirsdag 11. april
2 Døgn - Sæson 2 HBO Max
11 apr 2023
00:01

2 Døgn – Sæson 2

Serie | Action | Ny Sæson | 8.1 | 2021–
Læs omtale

Den indadvendte Otto flytter ind hos sin fætter. Efter en aften i byen ender de i kløerne på en kriminel, der sender dem hovedkulds ind i en dyster forbryderisk underverden. Her kæmper drengene for deres liv, venskab og moral. Sebastian Bull, Oscar Dyekjær Giese og Kasper Løfvall Stensbirk medvirker i denne danske actionserie. Fire episoder.

Alle episoder udkommer på premieredagen.

fredag 14. april
#BringBackAlice | Official Trailer | HBO Max
14 apr 2023
00:01

Bring Back Alice

Serie | Drama Thriller | Seriepremiere | Ugentlige afsnit
Læs omtale

Da den ene af to savnede teenagepiger vender tilbage efter et år, befinder hun sig i en ny virkelighed fuld af hemmeligheder.

lørdag 15. april
A Black Lady Sketch Show – Sæson 4
15 apr 2023
00:01

A Black Lady Sketch Show – Sæson 4

Comedy / Talk | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.5 | 2019–
Læs omtale

Den HBO Original Emmy-vindende serie vender tilbage med sin fjerde sæson. Sketch-komedieserien byder på et ensemble af sorte kvinder, der lever relaterbare og sjove oplevelser i en magisk virkelighed, der undergraver de traditionelle forventninger. Tilbageførende kernemedlemmer omfatter Robin Thede, Gabrielle Dennis og Skye Townsend. Sæson fire byder også på tre nye stjerner i front: DaMya Gurley, Tamara Jade og Angel Laketa Moore samt mere end 20 kendte gæstestjerner. A Black Lady Sketch Show har modtaget 13 Primetime Emmy-nomineringer og tre Emmy-priser.

Seks episoder. Én episode ugentligt.

mandag 17. april
100 Foot Wave Season 2 | Official Trailer | HBO Max
17 apr 2023
00:01

100 Foot Wave – Sæson 2

Dokumentar | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.1 | 2021–
Læs omtale

Den Emmy-vindende dokumentarserie 100 Foot Wave vender tilbage til Nazaré, Portugal, med en vild og adrenalinfyldt anden sæson. I denne sæson følger legenden Garrett McNamara, hans verdensklasse surfing-kammerater og nogle overraskende nytilkomne, mens de fortsætter med at skubbe grænserne for deres sport, deres sind og ikke mindst deres egen krop. Instrueret af Chris Smith.

Seks episoder. Èn episode ugentligt.

Barry – Sæson 4
17 apr 2023
00:01

Barry – Sæson 4

Serie | Action Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.4 | 2018–2023
Læs omtale

Bill Hader er tilbage som Barry i den fjerde og sidste sæson af serien på HBO Max. Den amerikanske premieredato er 16. april, så den lander her i DK, den 17. april. Der er 8 afsnit tilbage af serien.

Der er frigivet en lille teaser trailer, der følger op på sæson 3-finalen.

Bill Hader bekræfter at sæson 4 bliver seriens sidste, efter eget ønske, eftersom han mener de har fundet den naturlige afslutning i skriveprocessen på sæsonen.

Her taglinjen til den fjerde sæson:

Cousineau (Winkler) hyldes som en helt, da Barrys (Hader) anholdelse har chokerende konsekvenser. Det hele har ført op til dette eksplosive og morsomme sidste kapitel af Barry.

Para - We Are King - Sæson 2 HBO Max
17 apr 2023
00:01

Para – We Are King – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 6.2 | 2021–
Læs omtale

Nogle gange er katastrofen kun én beslutning væk. Para – We are King følger fire unge kvinder i Berlin-bydelen Wedding, der søger efter lykke i en verden, hvor lys og mørke ligger meget tæt på hinanden. Den tyske dramaserie er skabt af Hanno Hackfort, Bob Konrad og Richard Kropf, og har Jeanne Goursaud, Soma Pysall, Roxana Samadi og Jobel Mokonzi i hovedrollerne.

Seks episoder

onsdag 19. april
Dave – Sæson 3
19 apr 2023
00:01

Dave – Sæson 3

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.3 | 2020–
Læs omtale

En neurotisk forstadsknægt i midten af 20’erne er overbevist om, at han er bestemt til at blive en af de største rappere nogensinde. Nu skal han bare bevise det over for alle andre. I sæson tre headliner Dave sin første turné nogensinde, og leder undervejs efter kærligheden. Men da han og gruppen krydser Amerika, opdager de på egen hånd, hvor mangfoldigt det kulturelle landskab i USA virkelig er – og hvor meget berømmelse lægger pres på kærlighed og venskab. Komedien er baseret på rapperen og komikeren Dave Burds eget liv. Serien er produceret af FX Productions.
10 episoder.

Tre episoder udkommer på premieredagen efterfulgt af én episode om ugen.

mandag 24. april
Somebody, Somewhere – Sæson 2
24 apr 2023
00:01

Somebody, Somewhere – Sæson 2

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.9 | 2022–
Læs omtale

Den anmelderroste HBO Original-komedieserie, Somebody, Somewhere, med komikeren og sangeren Bridget Everett, som både har hovedrollen og producerer, vender tilbage på HBO Max med sin anden sæson. Serien følger Sam (spillet af Everett), en ægte Kansas-borger på overfladen, som prøver at passe ind i hjembyen. Sang, der kæmper med tab og ønsket om at blive accepteret, viser sig som Sams kærkomne frelser og hjælper hende med at opdage sig selv. Sæson to minder os om, at familier kan være svære – selv de sjove af slagsen.

Syv episoder. Én episode ugentligt.

torsdag 27. april
Love & Death
27 apr 2023
00:01

Love & Death

Serie | Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 7.6 | 2023
Læs omtale

Love & Death, en ny Max Original-serie med Elizabeth Olsen og Jesse Plemons i hovedrollerne, får premiere torsdag den 27. april på HBO Max. De første tre afsnit udkommer på premieredagen, efterfulgt af et afsnit om ugen frem til den 25. maj.

Dramaserien er skrevet af David E. Kelley og er instrueret af Lesli Linka Glatter og fortæller den sande historie om parrene Candy og Pat Montgomery og Betty og Allan Gore. De to kirkegående ægtepar fra Texas nyder det lykkelige landsbyliv, indtil en hemmelig affære får det ene af dem til at samle en økse op.

Seriens rollebesætning omfatter Elizabeth Olsen, Jesse Plemons, Lily Rabe, Patrick Fugit, Krysten Ritter, Tom Pelphrey, Keir Gilchrist og Elizabeth Marvel.

Miniserien er inspireret af bogen “Evidence of Love: A True Story of Passion and Death in the Suburbs” og en række artikler udgivet i Texas Monthly (“Love & Death in Silicon Prairie”, del I & II).

Superman & Lois Season 3 Trailer (HD) Tyler Hoechlin superhero series
27 apr 2023
00:01

Superman & Lois – Sæson 3

Serie | Action Adventure | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.8 | 2021–
Læs omtale

Sæson 3 af Superman & Lois begynder få uger efter Supermans nederlag mod Ally Allston. Clark (Tyler Hoechlin) og Lois (Elizabeth Tulloch) arbejder nu sammen på Smallville Gazette og nyder livet i den lille by. Men parrets balance mellem arbejde og privatliv bliver sat på prøve, da en undercover-opgave afslører en dødbringende fjende, der ændrer Kent-familien for altid. Superman vil flytte himmel og jord for sin familie, men med en så nådesløs skurk er selv det måske ikke nok. Serien er baseret på DC Comics-karaktererne skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster.

Bemærk at serien vises ugentligt men med pauser nogle gange.

The Dog House - Sæson 4 HBO Max
27 apr 2023
00:01

The Dog House – Sæson 4

Reality | Ny Sæson
Læs omtale

The Dog House er “the dog dating show”, hvor mennesker og hunde bliver matchet og – forhåbentlig – forelsket. Den BAFTA Award-nominerede dokumentar foregår i Wood Green Animal Charity i Godmanchester, Storbritannien. Vi følger medarbejdernes arbejde, som matcher hjemløse hunde med potentielle nye ejere.
10 episoder.

Alle episoder udkommer på premieredagen.

fredag 28. april
Headless Chickens (Pollos sin cabeza) HBO Max
28 apr 2023
00:01

Headless Chickens (Pollos sin cabeza)

Serie | Komedie | 2023
Læs omtale

Den spanske Max Original fodboldkomedie, skabt af Alex de la Iglesia (30 Coins) og Carolina Bang (The Last Circus), følger fodboldagenten Alberto Martín Ruiz, også kendt som ‘Beto’, da han forlader det behagelige liv som medarbejder på et stort fodboldbureau for at starte sin egen forretning. Mens han navigerer mellem sin daglige, deliriske kamp med fodboldspillere og sit stressede familieliv, er hans eneste trøst kæresten, Sonia. Men lige da tingene begynder at fungere, rammer katastrofen – hans største klient smutter, og hans kæreste dumper ham.

Syv episoder. Alle episoder udkommer på premieredagen.

Mortal Kombat Legends: Snow Blind | Official Trailer | Warner Bros. Entertainment
28 apr 2023
00:01

Mortal Kombat Legends: Snow Blind

Film | Action | 6.6 | 2022
Læs omtale

Den ondskabsfulde og magtsyge Kano er fast besluttet på at overtage kontrollen med Earthrealm, én sjæl ad gangen. Med hjælp fra en trio bestående af Black Dragon-lejesoldater angriber han nådesløst den ene forsvarsløse by efter den anden. Valget er enkelt: Knæl eller dø. Oprørskrigeren Kenshi får hjælp af Kuai Liang, som er den eneste, der er stærk nok til at udfordre den onde Kano. Men Kuai Liang har lagt sine krigeriske dage bag sig, og Kenshi er for udisciplineret til at overvinde Kano alene. Hvis ikke Kuai Liang kan bryde gennem den mur af tvivl, som holder ham tilbage, vil Earthrealm falde. Der er meget på spil, og de potentielle konsekvenser har aldrig været større!

VENGEANCE IS MINE Trailer (2021) Thriller Movie
28 apr 2023
00:01

Vengeance is Mine

Film | Action | 5.3 | 2021
Læs omtale

Harrys liv ligger i ruiner. Det er lettere sagt end gjort at komme videre med livet, når ens kone og datter er blevet myrdet. Da han finder ud af, hvordan han kan finde morderne, vågner Harry af sorgen og fyldes med vrede og hævnlyst. Den eneste udvej er at begive sig på jagt og tilintetgøre gerningsmændene. Vengeance is Mine er en hårdkogt hævnthriller i klassisk format fra instruktøren bag Cleanskin og Blue Iguana.

Andre HBO Max premierer i april

  • Ben 10 vs. The Universe: The Movie, 1. april
  • FBoy Island Danmark – premiere 2. april
  • Ocean’s 8, 7. april
  • Ocean’s Eleven, 7. april
  • Ocean’s Thirteen, 7. april
  • Ocean’s Twelve, 7. april
  • Superman (1978), 7. april
  • Citizen Kane, 14. april
  • The Show, 21. april
  • The Last 10 Years, 28. april
  • Deliverance, 28. april

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Snowfall - Sæson 6 HBO Max
tirsdag

Snowfall – Sæson 6

Serie | Drama Krimi
Sidste afsnit: 25/04/23
Læs omtale

Den sjette og sidste sæson finder sted i 1986, og en borgerkrig truer med at ødelægge Saint-familien. Franklin (Damson Idris) bliver desperat tvunget til at røve sin tante Louie (Angela Lewis) og onkel Jerome (Amin Joseph) efter at være blevet sendt til tælling af den tidligere CIA-agent Teddy McDonald (Carter Hudson). I mellemtiden har Louie overtaget Franklins rolle som Teddys eneste køber og skabt et rivaliserende imperium mod sin nevø. Franklin risikerer nu at miste alle, han elsker, og alt, hvad han har opbygget. Når alles ryg er mod muren, hvem bliver man så for at overleve?

10 episoder – én episode om ugen.

Perry Mason – Sæson 2
tirsdag

Perry Mason – Sæson 2

Serie | Drama
Sidste afsnit: 25/04/23
Læs omtale

Matthew Rhys, (The Americans), har hovedrollen som Perry Mason i HBO serieudgave, som er tilbage med sin anden sæson 7. marts

Mere om den nye sæson:

Efter Dodson-sagen er afsluttet, bliver en slægtning til en magtfuld oliefamilie brutalt myrdet. Da anklageren sætter sig for at udpege de mest åbenlyst mistænkte gerningsmænd, befinder Perry, Della og Paul sig i centrum af en sag, der afslører vidtrækkende konspirationer, og trioen står over for spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at være skyldig.

På rollelisten i sæson 2 ser vi Matthew Rhys, Juliet Rylance, Chris Chalk, Diarra Kilpatrick, Eric Lange, Justin Kirk, Katherine Waterston, Hope Davis, Fabrizio Guido, Peter Mendoza, Mark O’Brien, Paul Raci, Jen Tullock, Jon Chaffin, Onahoua Rodriguez , Jee Young Han, Sean Astin, Tommy Dewey, Shea Whigham og Wallace Langham.

Executive producers er Jack Amiel, Michael Begler, Amanda Burrell, Robert Downey Jr., Susan Downey, Joe Horacek, Matthew Rhys og Tim Van Patten; co-executive producer Regina Heyman; baseret på karaktererne skabt af Erle Stanley Gardner.

Perry Mason, sæson 2 (8 x 60 min.) har premiere den 7. marts på HBO Max.

Rain Dogs
tirsdag

Rain Dogs

Serie | Komedie
Sidste afsnit: 25/04/23
Læs omtale

Rain Dogs er en HBO-komedieserie i otte episoder fra BBC One og Sid Gentle Films Ltd. Serien har premiere på HBO Max den 7. marts.

Rain Dogs – det handler den om

Rain Dogs er en ukonventionel kærlighedshistorie mellem en singlemor fra arbejderklassen, hendes 10-årige datter og en privilegeret, homoseksuel mand.

Den mørke komedie har Daisy May Cooper, Jack Farthing, Ronke Adekoluejo, Adrian Edmondson og Fleur Tashjian I hovedrollerne, som en dysfunktionel familie i udkanten af samfundet, der forsøger at holde balancen i en skæv verden.

Rain Dogs er en HBO og BBC One co-produktion, skrevet og skabt af Cash Carraway, der også fungerer som executive producer.

Succession Season 4 | Official Trailer | Max
mandag

Succession – Sæson 4

Serie | Drama
Sidste afsnit: 29/05/23
Læs omtale

Succession sæson 4 er på 10 episoder og har premiere 27 marts på HBO Max.

Familiefejder og magtkampe er i centrum i genforeningen af patriarken Logan Roy (Brian Cox) og hans fire voksne børn Kendall (Jeremy Strong), Siobhan (Sarah Snook), Roman (Kieran Culkin) og Connor (Alan Ruck).

I fjerde sæson nærmer salget af mediegiganten Waystar Royco til tech-iværksætteren Lukas Matsson (Alexander Skarsgård) sig. Salget fremkalder angst og familiesplid hos The Roys, mens de forestiller sig, hvordan livet vil se ud, når handlen går igennem. Magtkampe blusser op, efterhånden som de indser, at deres politiske gennemslagskraft vil blive alvorligt indskrænket.

Mange nordiske skuespillere med i Succession – Sæson 4

Udover Alexander Skarsgård, så er også svenske Kristofer Kamiyasu (The Hitman’s Wife’s Bodyguard, The Princess), norske Christian Rubeck (The Trip, The Lørenskog Disappearance) og norske Ellen Bendu (Bloodride, Nach).

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

I samme kategori

Back to top button