Månedsguides

Nyt på DRTV i januar 2022

DR oplyser om deres streamingpremierer 3 uger frem, så nu har vi samlet overblik over de nye titler der enten allerede har fået premiere eller er på vej lige om lidt.

Filtrér oversigten

lørdag 1. januar
Doggystyle - Sæson 3 DR TV
1 jan 2022
06:00

Doggystyle – Sæson 3

Serie | Dansk Drama | Ny Sæson
Læs omtale

Den danske serie Doggystyle er tilbage med sin tredje sæson fra nytårsdag.

Asta drømmer om at blive elsket og beundret. Hun søger kærligheden i en mand med det rigtige image og jagter en karriere som skuespiller.

Se alle afsnit fra den 1. januar kl 06:00 på DRTV.

Ketty ved besked DR TV
1 jan 2022
06:00

Ketty ved besked

Comedy / Talk
Læs omtale

Fra en afsidesliggende, ukendt lokation er konspirationsteoretikeren Ketty gået online for at kommentere på de alverdens problematikker og spørgsmål, der fylder i hovedet på landets yngre generation. Ketty holder sig ikke for fin til noget som helst, og alle emner, spørgsmål og dilemmaer bliver behandlet. Om det drejer sig om frustration over ikke at kunne holde liv i en stuebirk, eller hvordan man kommer sig over, at ens bedste ven har stjålet ens kæreste. Én ting er sikkert – man er på ingen måde blevet klogere, når Ketty har givet sit besyv med.

Ketty ved besked

Fra en afsidesliggende, ukendt lokation er konspirationsteoretikeren Ketty gået online for at kommentere på de alverdens problematikker og spørgsmål, der fylder i hovedet på landets yngre generation. Ketty holder sig ikke for fin til noget som helst, og alle emner, spørgsmål og dilemmaer bliver behandlet. Om det drejer sig om frustration over ikke at kunne holde liv i en stuebirk, eller hvordan man kommer sig over, at ens bedste ven har stjålet ens kæreste. Én ting er sikkert – man er på ingen måde blevet klogere, når Ketty har givet sit besyv med.

Se de første fire afsnit i de første fire dage i januar og herefter et nyt afsnit hver fredag på DRTV.

søndag 2. januar
Et liv i ti billeder DR TV
2 jan 2022
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2021.

Kan et helt liv fortælles i 10 billeder? Gennem ikoniske billeder og private fotos tager denne serie dig med ind på livet af seks af verdens mest kendte mennesker.

Se alle afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

Tro til salg DR TV
2 jan 2022
06:00

Tro til salg

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2021.

Er de gamle religioner noget værd for den moderne forbruger?
DR2 har samlet et reklameteam, der vil finde frem til kerneproduktet i kristendommen, asatroen, islam og buddhismen, når de sætter tro til salg.

Se alle fire afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

mandag 3. januar
Byen med det giftige vand DR TV
3 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2022.

"Det er en bombe under os", siger lokaljournalisten Thomas. Der er pesticider i drikkevandet på det lille vandværk ved Krogsbølle på Nordfyn. Og ikke bare lidt, men 40 gange mere end det tilladte. Halvdelen af byen tør ikke drikke vandet og kræver rent vand nu, mens den anden halvdel støtter vandværksbestyrelsen, der har fået to år af myndighederne til at skaffe rent vand.

Se alle afsnit fra den 3. januar kl. 06:00 på DRTV.

Pip og Poppy DR TV
3 jan 2022
06:00

Pip og Poppy

Serie | Børn | Seriepremiere
Læs omtale

Selv de mindste børn kan opleve de helt store venskaber. Den slags venskab har kaninen og musen i Ramasjangs nye animerede serie "Pip og Poppy".
Serien bygger på en anerkendt tysk/engelsk børnebog-serie – og er animeret af folkene bag blandt andet Oscar-vinderen "Grøffeldyret".
”Pip og Poppy” er både sjov, rørende og underholdende – og alt tyder på, at en ny børne-tv-klassiker er født.

Se de første 18 afsnit af ”Pip og Poppy” i DRTV fra mandag d. 3. januar kl 06.00.

tirsdag 4. januar
Danmarks næste klassiker 2022 DR TV
4 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dansk kulturprogram fra 2021.

I den nye sæson af Danmarks næste klassiker tager fem nye, fantastisk dygtige danske møbeldesignere kampen op for på blot tre uger at skabe Danmarks næste klassiker. De starter blødt ud, helt bogstaveligt: de fem designeres første opgave er at designe en sofa. Men et enkelt kriterium sender designerne på glatis. Og allerede fra første uge bliver de presset på ideer, funktion og kreativitet.
Endnu en gang holder værten Mette Bluhme Rieck styr på deltagerne, mens Kasper Salto og Louise Campbell stiller opgaver og vurderer, hvem der har lavet Danmarks næste klassiker.

Se første afsnit fra den 4. januar kl. 06:00 på DRTV.

Klassen - Sæson 12 DR TV
4 jan 2022
06:00

Klassen – Sæson 12

Serie | Drama | Ny Sæson
Læs omtale

Adam prøver stadig at vinde Mias kærlighed. Johanne har fundet ud af, at hun har følelser for sin gode ven Jeppe. Men han lader til at være kommet videre. Klassen kæmper med sladder, den hårde tone på de sociale medier, trolling og identitetstyveri – og ikke mindst om at blive accepteret og inkluderet i fællesskabet.

onsdag 5. januar
De særligt farlige DR TV
5 jan 2022
06:00

De særligt farlige

Dokumentar
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2022.

I Danmark kan man ikke komme i fængsel, hvis man er udviklingshæmmet – ligegyldigt hvilken kriminalitet, man har begået.
I stedet bliver man dømt til anbringelse. De farligste udviklingshæmmede i Danmark ender på den sikrede institution Kofoedsminde på Lolland.

Se alle afsnit fra den 5. januar kl. 06:00 på DRTV.

I hus til halsen 2022 DR TV
5 jan 2022
06:00

I hus til halsen 2022

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

På halvandet år har der kun været én fremvisning i Henny og Birgers hus, men de har brug for at sælge nu.

Designer Søren Vester har som blebarn været i huset før, for han er født og opvokset i Durup, hvor han kender alle. Det får han brug for, når ejendomsmægler Line Frank presser ham med en pludselig fremvisning.

Tømrer Dennis Salomonsen giver gode tips til, hvordan man skifter en køkkenbordplade, og til hvordan man nemt moderniserer køkkenfliserne.

Se første afsnit fra den 5. januar kl. 06:00 på DRTV.

torsdag 6. januar
Løvens Hule 2022 DR1 DRTV
6 jan 2022
06:00

Løvens Hule 2022

Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Traditionen tro starter DR året med Løvens Hule. Du kan se med fra 6. januar på DRTV og DR1. Det er igen Jacob Risgaard, Christian Arnstedt, Mia Wagner, Jan Lehrmann og Jesper Buch der tager i mod iværksætterne og vurderer deres idéer.

Løvens Hule 2021 Melissa
Foto: Per Arnesen

Melissa vil med sin webshop Klub Venus gøre op med tabuer forbundet med sex. Men kan løverne se en god forretning i hendes mission?

Eller vil de hellere investere i Johs og Alexanders innovative produktion af larver til fødevarer?

Johs og Alexander Løvens Hule 2022
Johs og Alexander Løvens Hule 2022 Foto: Per Arnesen

DR har frigivet disse øvrige billeder fra den første af ni nye episoder af Løvens Hule.

Tine og Mathias Løvens Hule 2022
Tine og Mathias Løvens Hule 2022 Foto: Per Arnesen
Lucas Løvens Hule 2022
Lucas Løvens Hule 2022 Foto: Per Arnesen
William - Det umulige valg DR TV
6 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentar fra 2022.

Skal William leve, eller skal han have lov at dø?
I ti år har Williams forældre været fanget i det dilemma.
Som fireårig gennemgik William en knoglemarvstransplantation, der efterlod ham så hjerneskadet, at han siden har været holdt i live af en respirator. Lægerne tilbød for ti år siden at slukke for Williams respirator – dengang takkede forældrene nej. Det valg har hans mor siden fortrudt og vil give sin søn fred, mens hans far vil holde William i live så længe som muligt. Men hvem skal træffe den afgørelse?

Se dokumentaren fra den 6. januar kl. 06:00 på DRTV.

fredag 7. januar
Det store Ramasjang Mysterie 3 DR TV
7 jan 2022
06:00

Det store Ramasjang Mysterie 3

Serie | Børn | Ny Sæson
Læs omtale

Kristian Gintberg og skurkene er tilbage!

Så er der et nyt mysterie for børn og barnlige sjæle. Der er dømt lige dele sjov og spænding, når Ramasjang blænder op for tredje sæson af ”Det store Ramasjang Mysterie” med Kristian Gintberg. Denne gang får Danse Staffan, Hanne Riffel og de andre skurke hjælp af superskurken Hella – spillet af Stephania Potalivo. Hun vil lokke Kristian i en fælde, stjæle kronjuvelerne og krone sig selv til Dronning af Danmark. Heldigvis er de tre børn Nikoline, Jose og Bjørn ikke sådan at løbe om hjørner med, og snart går den vilde jagt.

Se de første to afsnit på DRTV fra fredag den 7. januar kl 06.00.

Kriminalkommissær Barnaby DR TV
7 jan 2022
06:00
Læs omtale

Britisk krimiserie fra 2021.

Idylliske landsbyer – og farverige mord. Kriminalkommissær Barnaby opklarer forbrydelser i det smukke Sydengland.

Se alle afsnit fra den 7. januar kl. 06:00 på DRTV.

Ordleg med Børste DR TV
7 jan 2022
06:00

Ordleg med Børste

Serie | Børn | Seriepremiere
Læs omtale

Ny serie med Børste

Børste er vild med ord! Derfor leger han sjove lege i køkkenet, i dyreparken og i butikken. Børste inspirerer de 1-3-årige børn til at udforske sproget, både når det gælder former, farver, antal og størrelser.

Se alle afsnit fra den 7. januar kl. 06:00 på DRTV.

lørdag 8. januar
Nak & Æd - en gås på Amager DR TV
8 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dansk natur- og madprogram fra 2022.

Vinteren har ramt Danmark, og en kold vind står ind over Amager. Gæs i tusindvis trækker nordfra ned over Københavns Lufthavn. Men gæs i luften er til fare for flytrafikken og må derfor reguleres hele året omkring lufthavnen. I en større sags tjeneste giver Jørgen og Nikolaj en hånd med i reguleringen af gæs. Men det kræver sin jæger at modstå den isnende kulde og hårde blæst. Så denne gang er det på med hue og vanter, før jagten kan begynde.

Se første afsnit fra den 8. januar kl. 06:00 på DRTV.

søndag 9. januar
Dronning Margrethe - 50 år på tronen DR TV
9 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dronningen har gennem de sidste 50 år mødt utallige udenlandske statsoverhoveder. En række af dem – nuværende og tidligere statsledere, samt repræsentanter for de udenlandske kongehuse – fortæller om deres møder med dronningen. Vi møder blandt andre den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, det norske og svenske kongepar, og en række politikere, der fortæller unikke historier og spændende anekdoter om deres møder med den danske dronning.

Se begge afsnit fra den 9. januar kl. 06:00 på DRTV.

Gift ved første blik USA XII DR TV
9 jan 2022
06:00

Gift ved første blik USA XII

Reality | Ny Sæson
Læs omtale

Kan et arrangeret ægteskab være vejen til den store kærlighed?
Oplev her den amerikanske udgave af det danske kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik'.

onsdag 12. januar
På sporet af dronningerne DR TV
12 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2022.

Liv Thomsen drager ud på en rejse i sporet af de danske dronninger. Hun møder seks fascinerende, farverige og vidt forskellige dronninger, som alle har sat deres aftryk på Danmarkshistorien.

Se alle afsnit fra den 12. januar kl. 06:00 på DRTV.

fredag 14. januar
Skyldig 3 DR TV
14 jan 2022
06:00

Skyldig 3

Serie | Drama
Læs omtale

En skæbnesvanger aften har søskendeparret Oskar og Maria besøg af deres venner. Maria skal fortælle sine veninder en hemmelighed og Oskar lave film med sine venner. Men aftenen går ikke som planlagt. Dagen efter er der blevet delt et nøgenbillede af Maria. Maria er knust, og eftersom politiet ikke vil hjælpe, starter Oskar en efterforskning sammen med sine venner Astrid og Tristan. De vil finde ud af, hvem der har delt billedet – og hvorfor? Oskar vil gøre alt, hvad der står i hans magt, for at gøre Maria glad igen. Men jo længere vennerne kommer i efterforskningen, des sværere bliver det for Oskar at gøre tingene på en god måde og styre sit temperament. Han kommer til at gå langt over stregen i jagten på den skyldige.

Se første afsnit den 14. januar kl. 06.00 på DRTV.

søndag 16. januar
Du fucker med de forkerte DR TV
16 jan 2022
06:00
Læs omtale

Anne Hansen er fake! Hun er en falsk fotograf, der lokker intime billeder ud af unge kvinder ved at love dem arbejde som model. Men nu har Anne Hansens ofre fået nok. De finder sammen på nettet og mødes for at stoppe den falske fotograf. For Anne Hansen – du fucker med de forkerte!

Dansk dokumentarserie fra 2022.

mandag 17. januar
Det forbudte USA: Pornobranchens MeToo DRTV
17 jan 2022
00:00
Læs omtale

BBC-dokumentar fra 2021.

Pornoindustrien er blevet transformeret af sociale medier. Med en ny generation af kunstnere, der tjener formuer på egen hånd på platforme som OnlyFans – og som bruger deres nye magt til at skabe bedre standarder for, hvordan sex finder sted. Louis Theroux rejser til Los Angeles, hvor pornoindustrien nu kæmper med sin egen bølge af #MeToo.

tirsdag 18. januar
Fjendens børn DR TV
18 jan 2022
06:00

Fjendens børn

Dokumentar
Læs omtale

Svensk dokumentar fra 2021.

Patricios datter gifter sig i hemmelighed med den berygtede svenske IS-terrorist Michael Skråmo og følger med ham til Syrien, hvor krigen raser i 2014. Fem år senere bliver de begge slået ihjel, da kalifatet kollapser. De efterlader sig syv små børn, der ender i fangelejren al-Hol. Den svenske regering gør intet for at bringe børnene hjem til Sverige, og Patricio bliver mere og mere desperat. I sorgen over at have mistet sin datter, giver han sig selv et løfte – han må og skal redde sine børnebørn, før det er for sent. Instruktøren Gorki Glaser-Müller er med hele vejen.

Se dokumentaren fra den 18. januar kl. 06:00 på DRTV.

fredag 21. januar
Sport 2021 Tina Müller DR
21 jan 2022
21:30

Sport 2021

DR1
Underholdning
Læs omtale

Kort før jul blev det besluttet at aflyse den stort anlagte sportsgalla ’Sport 2021’ i Jyske Bank Boxen i Herning på grund af corona.

Siden har DR Sporten arbejdet på højtryk for at finde en anden måde at hylde det forgangne års mange store idrætspræstationer på. Det er nu lykkedes, så ’Sport 2021’ bliver sendt på DR1 og DRTV fredag den 21. januar klokken 21.30 i stedet for – som oprindeligt planlagt – lørdag den 8. januar.

Vært for ’Sport 2021’ bliver Tina Müller, som tager seerne gennem et program med en perlerække af indslag fra alle de store og bevægende øjeblikke fra det forgangne sportsår med blandt andet VM i herrehåndbold, fodbold-EM, Tour de France, OL og de Paralympiske Lege.

Ind imellem de forskellige indslag tages seerne også med på besøg hos nogle af de sportsnavne, som var med til at gøre 2021 til et helt uforglemmeligt sportsår.

Undervejs bliver årets sportspriser traditionen tro også uddelt, ligesom et nyt medlem af Hall of Fame skal findes.

’Sport 2021’ er et samarbejde mellem DR, MCH, DIF, Team Danmark og Sport One.

Underdirektør Anders Kern Boje, der er ansvarlig for sporten i DR, siger:

– Selv om vi ikke kan præsentere et show, som det, vi var i gang med at planlægge, mener vi, at vi har fundet en form, hvor de mange fantastiske sportspræstationer i 2021 får den hyldest de fortjener, samtidig med at vi får uddelt årets sportspriser.

mandag 24. januar
Paw Patrol DR TV
24 jan 2022
06:00

Paw Patrol

Serie | Børn
Læs omtale

Helt nye afsnit med børnenes mest elskede hundehvalpe

De populære redningshunde fra Paw Patrol tager sammen med drengen Ryder ud på nye spændende missioner i Ramasjang – og denne gang får de hjælp af den nye seje hvalp Rex, der er dinosaurekspert og har støttehjul på bagbenene.
Der udkommer et nyt afsnit på DRTV hver dag fra mandag d. 24. januar kl. 16.30, lige til ”ulvetimen”.

fredag 28. januar
DER PALAST - Offizieller Trailer
28 jan 2022
06:00

Dobbeltgængerne

Serie | Drama
Læs omtale

Tysk dramaserie fra 2021.

De blev skilt ad som spædbørn. Voksede op i Øst- og Vesttyskland og anede intet om hinandens eksistens. I 1988 møder tvillingerne Christine og Marlene pludseligt hinanden – og bytter identitet.

Se alle seks afsnit fra den 28. januar kl 06:00 på DRTV.

lørdag 29. januar
Nak & Æd - et mankefår i Spanien DR TV
29 jan 2022
06:00
Læs omtale

Sæsonafslutningen på Nak og Æd
Dansk natur- og madprogram fra 2022.

Med hjælp fra Picasso og kunstnerdrikken absint får Jørgen og Nikolaj bygget og pyntet en meget anderledes men smuk lejr i de spanske bjerge i Murcia. Her lever et invasivt får, som de to venner drømmer om at få på kornet og ned i gryden. Men i bjergene har det klatredygtige får alle fordelene overfor det mindre adrætte vennepar. Og det bliver ikke nemmere af, at mankefåret har en uovertruffen sans for at opdage enhver bevægelse.

Danmarks Indsamling 2022 DR TV
29 jan 2022
19:00

Danmarks Indsamling 2022

Underholdning
Læs omtale

Se med direkte fra Esbjerg Musikhus, når Danmarks Indsamling sætter alle sejl til at hjælpe coronakrisens børn i verdens fattigste lande. Søs Fenger, Lau Højen, Lis Sørensen, Poul Krebs og Tina Dickow spiller live fra scenen. I callcenteret sidder en lang række kendte danskere parat og besvarer seernes opkald, og du kan møde stjernerne fra Den Store Bagedyst og Den Store Juniorbagedyst der for første gang bliver samlet i den ultimative bagekonkurence.

søndag 30. januar
Mere voksen end Bjerrehuus II DR TV
30 jan 2022
06:00
Læs omtale

"Hvor er din far henne i dag, Oscar?" Oscar har en far, der ikke er til at komme udenom, og det er ikke altid nemt at være søn af Danmarks Største Drengerøv.
For alt, hvad Oscar gør, bliver set i lyset af hans fars vilde liv, og alle har en holdning til, hvilken Bjerrehuus Oscar skal være – og især IKKE skal være. Og det er ikke fedt, når man som Oscar bare gerne vil have lov til at være sig selv!

Se alle tre afsnit fra den 30. januar kl 06:00 på DRTV

mandag 31. januar
Spionkrigen i Ringsted DR TV
31 jan 2022
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2022.

En omfattende menneskejagt i Danmark i 2018 bliver startskuddet til et spiondrama. DR Dokumentar fortæller i en ny serie den utrolige historie, der begynder med, at en efterretningsagent kommer til Ringsted for at forberede et attentat. Den rummer også likvidering på åben gade, tortur, flugt, terrorangreb og spionage – og en blodig strid mellem to stormagter fra Mellemøsten. Alt sammen centreret om en familie fra Ringsted. Tilrettelæggelse: Søren Kristensen og Niels Fastrup

Se alle 4 afsnit fra den 31. januar kl 06:00 på DRTV.

I samme kategori

Back to top button