MånedsguidesApple TV+ Nyt

Nyt på Apple TV+ juli 2025

- se ny sæson af Foundation

Hvad er nyt på Apple TV+ i juli 2025? Tilsyneladende mener de ikke, at der skal fyres alt for meget indhold afsted i denne sommermåned, så den store premiere er starten på en ny sæson af Foundation, hvor du kan se frem til at danske Pilou Asbæk tilslutter sig rollelisten.

Du får også den nye naturserie Wild Ones, hvor et elitehold af vildeksperter på ekspeditioner verden over for at opspore og beskytte nogle af klodens mest truede dyrearter.

Se hele premierelisten for Apple TV+ i juli 2025 herunder.

Her er Apple TV+ premierer i juli 2025

fredag 11. juli
Foundation — Season 3 Official Trailer | Apple TV+
11 jul 2025
09:03

Foundation – Sæson 3

Serie | Drama Scifi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.6 | 2021–
Læs omtale

Apple TV+ har netop afsløret den første teaser til tredje sæson af den episke science fiction-serie Foundation, baseret på Isaac Asimovs prisvindende fortællinger. Serien vender tilbage med nye afsnit fra fredag den 11. juli, og fans kan se frem til en ny episode hver fredag frem til sæsonfinalen den 12. september. Den kommende sæson består af i alt 10 episoder og produceres af Skydance Television for Apple TV+.

Danske Pilou Asbæk er en del af den nye sæson og han kan også ses i teaser traileren.

Serien, skabt af David S. Goyer, har imponeret seere over hele verden med sin komplekse verdensopbygning, visuelle storhed og stærke karakterer. Jared Harris og Lee Pace vender tilbage i deres roste roller, sammen med Lou Llobell, mens nye ansigter gør deres indtog i det galaktiske drama.

Et galaktisk spil med høje indsatser

Tredje sæson udspiller sig 152 år efter begivenhederne i sæson to. Foundation er nu veletableret langt ud over sin beskedne begyndelse, mens den Cleonske Dynasti-imperium er i forfald. Midt i denne skrøbelige balance opstår en ny trussel i skikkelse af den frygtindgydende krigsherre kendt som “The Mule”. Med både militær magt og evnen til tankekontrol truer han med at overtage hele galaksen.

Hari Seldon, Gaal Dornick, Cleon-klonerne og den mystiske Demerzel befinder sig i et skæbnesvangert spil, hvor alliancer dannes, og skæbner besegles. Hvem der vinder, hvem der taber – og hvem der overlever – er alt sammen uvist.

Sæson tre byder på en række nye karakterer og velkendte skuespillere. Blandt de nye ansigter ses Emmy-vinderen Cherry Jones, Brandon P. Bell, Synnøve Karlsen, Cody Fern, Tómas Lemarquis, Alexander Siddig, Oscar-vinderen Troy Kotsur og Pilou Asbæk. Samtidig vender Laura Birn, Cassian Bilton, Terrence Mann og Rowena King tilbage i deres roller.

The Wild Ones — Official Trailer | Apple TV+
11 jul 2025
09:03

The Wild Ones

Dokumentar | 2025–
Læs omtale

Apple TV+ er i juli klar med dokuementarserien “The Wild Ones“, som får global premiere den 11. juli 2025. Serien, der tidligere gik under arbejdstitlen Endangered Planet, består af seks episoder og følger et elitehold af vildeksperter på ekspeditioner verden over for at opspore og beskytte nogle af klodens mest truede dyrearter.

Frontfiguren i The Wild Ones er Aldo Kane, tidligere Royal Marines Commando og ekspeditionsleder, sammen med vildtlivsekspert og kamerafælde-specialist Declan Burley samt økologisk fortæller og naturfilmskaber Vianet Djenguet. Sammen kombinerer de rå eventyr i felten med banebrydende videnskab og bevaringsarbejde.

Holdet rejser gennem seks forskellige lande — Malaysia, Mongoliet, Armenien, Indonesien, Canada og Gabon — hvor de bruger avanceret kamerateknologi til at fange sjældne og ofte hidtil usete optagelser af nogle af verdens mest sky og truede arter. Blandt andet vil seerne kunne opleve den malaysiske tiger, Gobi-bjørnen, den kaukasiske leopard, Javan næsehornet, Nordatlantisk rethval og den vestlige lavlandsgorilla.

The Wild Ones er produceret af Offspring Films, som også står bag Apple TV+’s anmelderroste naturserier Earth At Night In Color og Earthsounds. Serien er executive produceret af Alex Williamson og Isla Robertson.

fredag 18. juli
Nuser Præsenterer En sommermusical Apple TV.
18 jul 2025
09:03

Nuser præsenterer: En Sommermusical

Film | Animation | 2025
Læs omtale

Søren Brun og vennerne tager på sommerlejr, og luften er guld af musik og glæde. Debutanten Nina forstår ikke hvad folk er så oppe og køre over. Men da lejren trues af lukning, slår de sig sammen for at redde den, så flere børn kan få deres helt egne minder.

onsdag 23. juli
Acapulco — Season 4 Official Trailer | Apple TV+
23 jul 2025
09:03

Acapulco – Sæson 4

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.8 | 2021–
Læs omtale

Den populære, tosprogede komedieserie Acapulco fra Apple TV+ vender snart tilbage med sin fjerde og sidste sæson. Serien der har varme, humor og en farverige fortælling om kærlighed, ambition og kulturkollisioner, får premiere onsdag den 23. juli – med de to første afsnit på premieredagen.

I den nye sæson følger vi både den nuværende og yngre udgave af hovedpersonen Máximo, spillet af henholdsvis Eugenio Derbez og Enrique Arrizon. I nutiden arbejder Máximo hårdt for at bringe det ikoniske resort Las Colinas tilbage til sin tidligere storhed før en stor genåbning. Samtidig kæmper den unge Máximo i 1986 for at genvinde hotellets førsteplads i Acapulcos årlige rangering over de bedste hoteller, efter at en rival har snuppet topplaceringen.

Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder

Long Way Home — Official Trailer | Apple TV+

Long Way Home

Underholdning
Sidste afsnit: fredag 04/07/25
Læs omtale

Ewan McGregor og Charley Boorman er bedste venner og er nu klar til fjerde Long Way-tur. “Long Way Home” følger Ewan og Charley, mens de kører på istandsatte vintage-motorcykler fra Ewans hjem i Skotland til Charleys i England – men i stedet for at tage den korteste vej, vælger de den lange!

De krydser Nordsøen til Skandinavien, kører hele vejen op til Polarcirklen og derefter ned gennem Baltikum og det europæiske fastland, inden de to måneder senere krydser Den Engelske Kanal tilbage. Det er et eventyr, der fører dem gennem mere end 15 lande, gennem storslåede landskaber og ad nogle af verdens mest spektakulære veje. Undervejs fordyber de sig i hver enkelt kultur, møder de lokale og prøver kræfter med unikke og forskelligartede oplevelser.

Har du ikke set de tidligere sæsoner, så tjek Long way Up, Long Way Down og Long Way Round

Murderbot — Official Trailer | Apple TV+

Murderbot

Serie | Scifi
Sidste afsnit: fredag 11/07/25
Læs omtale

Apple TV+ har løftet sløret for deres kommende sci-fi-serie Murderbot, der har Alexander Skarsgård i hovedrollen og som executive producer. Serien, der kombinerer thriller og komedie, er skabt af de Oscar-nominerede Chris og Paul Weitz (About a Boy, Mozart in the Jungle). Første sæson består af 10 episoder og får global premiere med de to første afsnit fredag den 16. maj 2025. Herefter følger nye afsnit hver fredag frem til den 11. juli.

En robot med fri vilje – og en forkærlighed for sæbeoperaer

Murderbot er baseret på Martha Wells’ populære bogserie, som har vundet både Hugo- og Nebula-priserne. Serien følger en avanceret sikkerhedsrobot, der har hacket sin egen kode og opnået fri vilje – men som helst vil være i fred for at se futuristiske sæbeoperaer. Spillet af Alexander Skarsgård forsøger Murderbot at skjule sin selvstændige bevidsthed, samtidig med at det må gennemføre en farlig mission og beskytte sine sårbare menneskelige klienter.

Stjernespækket cast og erfarne bagmænd

Udover Skarsgård medvirker et stærkt ensemble af skuespillere, herunder Noma Dumezweni (Presumed Innocent), David Dastmalchian (Oppenheimer), Sabrina Wu (Joy Ride), Akshay Khanna (Critical Incident), Tattiawna Jones (The Handmaid’s Tale) og Tamara Podemski (Outer Range).

Serien produceres af Paramount Television Studios, mens Chris og Paul Weitz har skrevet, instrueret og produceret Murderbot gennem deres selskab Depth of Field. Andrew Miano producerer ligeledes, og David S. Goyer (The Dark Knight, Foundation) fungerer som executive producer sammen med Keith Levine for Phantom Four. Forfatteren Martha Wells er også tilknyttet projektet som konsulterende producer.

Stick — Official Trailer | Apple TV+

Stick

Serie | Komedie
Sidste afsnit: onsdag 23/07/25
Læs omtale

Apple TV+ har netop løftet sløret for traileren til deres nyeste komedieserie, Stick, hvor Owen Wilson indtager hovedrollen og fungerer som executive producer. Serien, skabt af Jason Keller, består af 10 episoder og får global premiere den 4. juni med de første tre afsnit. Derefter udkommer en ny episode hver onsdag frem til den 23. juli.

I Stick spiller Owen Wilson karakteren Pryce Cahill, en tidligere professionel golfspiller, hvis karriere sluttede brat for 20 år siden. Efter en mislykket ægteskab og et fyringsbrev fra sin stilling i en sportsbutik i Indiana, beslutter han sig for at satse alt på den 17-årige golfsensation Santi (Peter Dager). Serien beskrives som en hjertevarm komedie om en sammensat familie og deres relationer, alt sammen sat i en golfverden, som aldrig før er blevet skildret på denne måde.

Foruden Owen Wilson og Peter Dager rummer ensemblet også kendte navne som Marc Maron, Mariana Treviño, Lilli Kay, Judy Greer og Timothy Olyphant. Derudover vil golfstjerner som Collin Morikawa, Keegan Bradley, Max Homa og Wyndham Clark gøre gæsteoptrædener, sammen med anerkendte sportskommentatorer Jim Nantz og Trevor Immelman. Også golfinfluencere som Matt Scharff, Brad Dalke og Garrett Clark fra Good Good samt golfentusiasten Dan Rapaport vil være at finde i serien.

Serien er instrueret af Valerie Faris og Jonathan Dayton samt David Dobkin, Jaffar Mahmood, M.J. Delaney og John Hamburg. Bag produktionen står også navne som Ben Silverman, Guymon Casady, Howard T. Owens og Rodney Ferrell.

The Buccaneers — Official Season 2 Trailer | Apple TV+

The Buccaneers – Sæson 2

Serie | Drama
Sidste afsnit: onsdag 06/08/25
Læs omtale

Apple TV+ har sat dato på den anden sæson af den anmelderroste serie “The Buccaneers,” der er inspireret af Edith Whartons uafsluttede roman af samme navn. De unge, eventyrlystne amerikanske kvinder vender tilbage med endnu mere romantik, drama, intriger og eventyr.

Sæson 2, der består af otte episoder, får global premiere den 18. juni 2025 med en ny episode hver onsdag frem til 6. august 2025.

I første sæson trådte en gruppe amerikanske kvinder ind i det stramt kontrollerede London i 1870’erne, hvor de udfordrede samfundets normer og skabte en kulturkollision mellem Amerika og England. Nu, i den nye sæson, er de ikke længere fremmede – de er blevet en del af det engelske aristokrati og spiller en afgørende rolle i deres nye hjemland.

Nan St. George (Kristine Frøseth) er nu hertuginde af Tintagel og en af landets mest indflydelsesrige kvinder. Conchita Closson (Alisha Boe) er blevet Lady Brightlingsea og et forbillede for unge amerikanske arvinger. Jinny St. George (Imogen Waterhouse) er en sensation i pressen, efter at hun er blevet eftersøgt for at have kidnappet sit ufødte barn.

Alle kvinderne har været tvunget til at vokse op og kæmpe for deres stemmer i en verden, hvor romantik, jalousi, begær, fødsler og død former deres liv. Hvis første sæson gav et glimt af England, lover den nye sæson et sandt festmåltid af drama og magtspil.

Ud over de tilbagevendende hovedroller byder sæson 2 også på flere nye ansigter. Emmy-nominerede Christina Hendricks vender tilbage som Mrs. St. George, mens nye skuespillere som Leighton Meester, Greg Wise og Maria Almeida slutter sig til ensemblet.

Smoke — Official Trailer | Apple TV+

Smoke

Serie | Krimi
Sidste afsnit: fredag 08/08/25
Læs omtale

Apple TV+ har sat dato på den nye krimiserie Smoke, der får global premiere fredag den 27. juni 2025. Premieren byder på de to første episoder, hvorefter der udgives en ny episode hver fredag.

Serien er skabt af den anerkendte forfatter Dennis Lehane og genforener det kreative hold bag den prisbelønnede miniserie Black Bird. I spidsen ses Taron Egerton, som både spiller hovedrollen og fungerer som executive producer.

Smoke – det handler den om

Smoke består af ni episoder og er inspireret af virkelige begivenheder. Serien følger en plaget politiefterforsker og en karismatisk brandefterforsker i deres jagt på to serielle brandstiftere. Egerton spiller brand-efterforskeren Dave Gudsen, mens Emmy-nominerede Jurnee Smollett indtager rollen som politibetjenten Michelle Calderone.

Smoke Apple TV+ Greg Kinnear

På rollelisten finder man også navne som Rafe Spall, Ntare Guma Mbaho Mwine, Hannah Emily Anderson, Anna Chlumsky, Adina Porter, Greg Kinnear og John Leguizamo.

Serien er produceret af Apple Studios og baseret på den anmelderroste podcast Firebug fra truth.media, som blev hostet af Oscar- og Emmy-vinder Kary Antholis. Han fungerer også som executive producer på serien. Lehane står bag manuskriptet og er executive producer sammen med bl.a. Richard Plepler (EDEN Productions), Bradley Thomas og Dan Friedkin (Imperative Entertainment), samt instruktørerne Kari Skogland, Joe Chappelle og Jim McKay.

Smoke lover intens spænding, psykologisk dybde og komplekse karakterer – og markerer endnu en stærk originalserie i Apple TV+’s voksende katalog.

Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard