Ny Public Service kontrakt med DR

DRs bestyrelse har i dag tiltrådt en ny fireårig public service-kontrakt, som fastsætter rammerne for DRs public service-virksomhed frem til udgangen af 2018.

Kontrakten er udarbejdet på baggrund af sommerens politiske medieaftale, som alle Folketingets partier stod bag.

”Jeg er godt tilfreds med, at der nu er en afklaring på DRs rammer og opgaver i de kommende fire år. Helt overordnet hæfter jeg mig ved, at DR også fremadrettet skal stræbe efter at følge med medieudviklingen og afspejle befolkningens mediebrug. At DR skal levere programmer og tjenester af høj kvalitet – og at man skal udnytte nye digitale muligheder i bestræbelserne på at levere det bedst mulige public service-tilbud til alle,” siger Michael Christiansen.

Den nye public service-kontrakt indebærer blandt andet, at DR skal styrke indsatsen for bedre at nå de unge, styrke den regionale dækning, øge andelen af dansk musik i radioen, samt at DR skal lægge flere opgaver ud til det private produktionsmiljø.

Ifølge DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen indebærer kontrakten dels en generel opbakning til, at DR kan udvikle sig i takt med befolkningens ændrede medievaner, dels at man nu kan påbegynde arbejdet med at folde den musikplan ud, som skal sikre, at DR – også uden DR UnderholdningsOrkestret – har et stærkt og levende musiktilbud til befolkningen. Det kommer, ifølge bestyrelsesformanden, blandt andet til at ske ved at styrke DR SymfoniOrkestret, DR Big Bandet og DRs kor og i form af et øget samarbejde med blandt andet landsdelsorkestre i hele landet.

Indsatsen overfor unge skal styrkes
DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn er ligeledes positiv over for indgåelsen af den nye public service-kontrakt – også selvom den rummer udfordringer.

Hun hæfter sig blandt andet ved kontraktens erklærede ambition om at styrke indsatsen over for den yngre del af befolkningen. Den er, ifølge generaldirektøren, vigtig, hvis DR skal udfylde sin rolle i fremtiden:

”Det er ingen hemmelighed, at vi igennem mange år har været dygtige til at nå de alleryngste med blandt andet DR Ramasjang, mens vi desværre har haft langt sværere ved at etablere en varig relation til de unge. Det var baggrunden for, at vi i 2013 gik i luften med tv-kanalen DR3, som er et public service-tilbud til de yngre seere. Med DR3 er vi kommet et vigtigt skridt videre, men vi er bestemt ikke i mål endnu. Vi har en kæmpe udfordring i forhold til at sikre, at der også er et kvalitativt dansk tilbud til de store børn, de såkaldte ’tweens’, som vi alt for ofte mister, når de forlader DRs trygge børneunivers på Ramasjang,” siger Maria Rørbye Rønn.

I kontrakten hedder det blandt andet: ”DR skal styrke indsatsen overfor unge med innovativt indhold på internettet og tv inden for en bred genre af programmer mv., der appellerer til unge, herunder aktualitet og samfundsforhold, videnskab, satire og underholdning. Det skal ske ved, at der lægges særlig vægt på danskproduceret indhold og ved at styrke indkøbsprofilen(…)”

Mere dansk musik i radioen
Også når det kommer til andelen af dansk musik i radioen, skærpes kravene til DR. Fremover skal 43 procent af musikken på DRs kanaler nemlig være dansk.

Det er et krav, som ligger over tidligere krav, og som indebærer, at DR skal øge sin danskandel med seks procentpoint i gennemsnit per kanal. Der er, ifølge DRs generaldirektør, tale om en markant stigning i de nye krav, men ånden i kontrakten er i tråd med DRs ambitioner om at understøtte og bidrage positivt til dansk musik.

Udlægningskrav stiger igen
Kontrakten indbefatter også, at det såkaldte udlægningskrav sættes i vejret:

”Det giver rigtig god mening at samarbejde med resten af branchen, og derfor lægger vi i dag også rigtig mange opgaver ud hos private produktionsselskaber, for eksempel drama-, livsstils- og underholdningsprogrammer. Men det er klart, at der også er en grænse for, hvor højt et udlægningskrav man kan pålægge DR, hvis man stadig har en ambition om dels at fastholde og udvikle de kreative kompetencer, der eksisterer i DR, dels at få mest muligt ud af DR Byens tekniske produktionsapparat,” siger Maria Rørbye Rønn.

Det såkaldte udlægningskrav, som DR er underlagt er mere end fordoblet siden 2007, hvor DR var forpligtet til at lægge produktion ud for 120 millioner kroner årligt. Fra 2015 vil kravet således udgøre 300 millioner kroner årligt, hvilket svarer til en stigning på 150 procent.

Den samlede public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR kan læses på Kulturministeriets hjemmeside her