Ny Netatmo Vejrstation: Nu med Pollen- og UV-tjek

For 13 år siden lancerede den franske smart home-virksomhed Netatmo det første produkt i porteføljen, nemlig vejrstationen, der hurtigt blev en referencemodel på området. Siden da er vejrstationen løbende blevet opdateret for at følge med de teknologiske fremskridt og brugernes behov. Nu lancerer Netatmo det ikoniske produkt i en ny udgave, der forener det bedste fra originalen, men med nye funktioner og farvemuligheder.
Et ikonisk design
Den nye vejrstation bevarer det minimalistiske design med et enkelt og elegant udtryk. Men som noget nyt er vejrstationen nu tilgængelig i to farvevarianter, nemlig sand, der er en varm, afdæmpet beige, og mint, som er en blød pastelgrøn.
Ultrapræcise data kan skræddersyes til hverdagen
Siden den første udgave af vejrstationen blev lanceret, har den været en favorit blandt dem, der ønsker nem og hurtig indsigt i hjemmets indeklima. Vejrstationen måler både temperatur, luftfugtighed, indendørs luftkvalitet, lufttryk og støjniveau i realtid, så brugeren har et fuldt overblik over indeklimaet. Nu tager Netatmo næste skridt takket være to nye funktioner, der både forbedrer hverdagsplanlægningen og understøtter sundheden, lyder det i pressemeddelelsen.
Fokus på UV-indekset og sollys
Nu får brugerne adgang til både UV-indeks og solens eksponering i realtid, vist på en skala fra 0 til 11+ med niveauerne ingen, lav, moderat, høj og meget høj. Når UV-niveauet er højt, vejleder Netatmo Weather-appen brugeren i, hvordan man bedst beskytter sig – f.eks. med solcreme, tøj og solbriller. Derudover giver appen en 24-timers prognose for UV-indekset og udsving, så du nemt kan planlægge udendørsaktiviteter, hvad end det gælder havearbejde, leg i haven eller en dag på stranden. Netatmo Weather-appen giver desuden en detaljeret solanalyse, herunder hvor mange timers sollys der er indtil solnedgang eller -opgang, samt en time-for-time analyse af sollysniveauet det næste døgn – perfekt til haveentusiaster, sportsfolk og fotografer.
Varsling om pollen
For de mange danskere med pollenallergi bliver hverdagen lettere med den nye pollensporingsfunktion, som viser lokale målinger af tre pollentyper: træ, græs og ukrudt. Niveauerne klassificeres i fem trin fra intet til meget højt. Hvis pollenmængden når det højeste niveau, bliver brugeren advaret via appen. Derudover viser Netatmo Weather-appen en tredages prognose for hver pollentype, så udendørsaktiviteter kan planlægges mere hensigtsmæssigt – og gener undgås. De nye funktioner er udviklet og implementeret på baggrund af Netatmos tætte dialog med brugerne. Gennem de seneste år har der været efterspørgsel på mere præcist data om pollen, sollys og UV. Takket være integrationen af de nye funktioner lever Netatmo op til ambitionen om at levere smarte produkter, der gør hverdagen lettere.
Advarsler i realtid og detaljeret historik
Den nye vejrstation er ikke kun en datakilde, men kommer også påmindelser og notifikationer direkte til din telefon for at gøre hverdagen nemmere. Det er muligt at vælge mellem forudindstillede advarsler eller selv opsætte dem ud fra egne behov og prioriteter. Netatmo Weather-appen giver derudover adgang til en detaljeret historik over alle de data, vejrstationen har opsamlet. Ændringer i miljøet kan let visualiseres, så brugerne nemt kan identificere tendenser og forstå, hvordan omgivelserne påvirker dagligdagen. Sover du dårligt? Åbn appen, og følg udviklingen i temperatur og CO₂-niveau gennem natten og brug indsigten om soveværelsets indeklima til at forbedre søvnkvaliteten.
Priser og tilgængelighed
- Den nye smarte vejrstation ORIGINAL i farven sand bliver tilgængelig fra den 10. juni til en vejledende udsalgspris på 1.319 kr.
- Den nye smarte vejrstation ORIGINAL i farven mint bliver tilgængelig i løbet af september 2025 til en vejledende udsalgspris på 1.319 kr.
Ved køb på Netatmos officielle webshop får kunder 50 % rabat på ét valgfrit stykke tilbehør til vejrstationen. Den nye vejrstation ORIGINAL kan købes på www.netatmo.com samt hos de fleste butikker, der forhandler Netatmo.