Branche-Nyt

Ny Medieaftale på plads – Mux 8 skal udbydes af kommerciel distributør

Medieaftale 2012 KulturministerietRegeringspartierne har indgået aftale om mediepolitikken 2012-2014 med samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance.

Aftale indholder i forhold til tv-området en styrkelse af public service både ved mindre detailregulering og ved tilførsel af licensmidler til bl.a. en styrket indsats overfor børn og unge og i forhold til dansk musik.

Aftalen indeholder:

  • Mux 8 i det terrestiske sendenet skal udbydes til en kommerciel distributør. Der er ikke krav om en specifik teknisk standard i aftalen.
  • opretholdelse af det offentlige ejerskab til TV 2/DANMARK A/S, idet der i løbet af aftaleperioden skal ses på eventuelle alternativer til den nuværende organisering som aktieselskab
  • styrkelse af DR’s indsats i forhold til børn og unge ved tilførsel af ekstra licensmidler
  • styrkelse af public service-mediernes indsats i forhold til formidling af scenekunst og rytmisk musik, bl.a. ved tilførsel af ekstra licensmidler
  • styrkelse af programindholdet på de regionale TV 2-virksomheders nye ”24-timers” kanaler, bl.a. ved tilførsel af ekstra licensmidler
  • øget gennemsigtighed i forhold til DR’s anvendelse af ressourcerne, herunder de enkelte tv- og radiokanaler
  • mindre detailregulering i public service-kontrakter.

Aftalen indeholder desuden formuleringer omkring frit valg af tv-udbyder, der skal undersøges i forhold til om der skal ske lovændringer i denne forbindelse. Mens man i forhold til at købe tv-kanaler enkeltvis holder øje med udviklingen i 2013 for at vurdere om der sker en fortsat positiv udvikling i forhold til dette område, eller der skal tiltag til for at styrke mulighederne for frit at kunne vælge enkeltkanaler.

Også den såkaldte sportsliste med begivenheder der skal vises på landsdækkende tv-kanaler genindføres.

Ændring af ”must carry”-forpligtelserne for fællesantenneanlæg

  • ”must carry-forpligtelserne lempes, så de kun omfatter Folketingskanalen og særlige tjenester for handicappede. Viser det sig, at seere som følge af ændringen forhindres i at se bl.a. DR’s programmer, genindføres forpligtelserne dog.

Reklamer og produktplacering:

  • genindførelse af forbud mod produktplacering i tv-programmer.
  • forbud mod reklamer og produktplacering i programmer, der støttes af Public Service-Puljen.
  • fjernelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders adgang til at modtage sponsortilskud fra kommercielle virksomheder. Der kan fortsat modtages tilskud fra offentlige institutioner og almennyttige fonde som f.eks. Udenrigsministeriet, EU mv.

Kilde: kum.dk

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard