Radio og Podcast Nyt

Ny DR podcastserie om et nyt liv på Mars

Følg fire unge astronauters vej til et nyt liv på Mars i DR’s nye podcastserie ’Tilbage til Mars’, udkommer på podcast den 27. august.

Fire unge mennesker, to kvinder og to mænd udvælges, ud af 10.000 ansøgere, til at komme til Mars. Sammen skal de opbygge den første koloni.

Ombord på ’Mars Unit One’ er lægen og alfahanen Zan, verdens yngste astronaut og astrofysiker, Juna, den kristne pilot Bondo og den smukke biolog Seimi. Alle veluddannede og specialiserede på hvert deres faglige område. Men noget går galt, og dagen før landingen på Mars, mister jorden kontakt med gruppen.

DR’s nye podcastserie ’Tilbage til Mars’ finder sted i en nær fremtid.

Tilbage på jorden forsøger deres vejleder ”Coach” at komme i kontakt med sine tidligere elever. Han forsøger at samle brikkerne ved at lytte til gruppens lyd- og videodagbøger, som de sendte hjem, inden kontakten forsvandt.

I ’Tilbage til Mars’ er der både praktiske og tekniske udfordringer, men det største benspænd ligger begravet i alle de drifter, magtkampe og dæmoner, der kan opstå mellem mennesker, der er tvunget til at leve meget tæt, på meget lidt plads.

’Tilbage til Mars’ er produceret af DR Radiodrama. Den er skrevet og instrueret af Daniel Wedel. Formen er dokumentarisk og handlingen foregår i det ydre rum, i en nær fremtid.

De fire astronauter spilles af Mikkel Boe Følsgaard (‘Arvingerne’), Marie Bach Hansen (‘Arvingerne’), Sara Fanta Traore og Elliott Crosset Hove (‘Vinterbrødre’). “Coach” spilles af Martin Hestbæk.

Alle otte afsnit udkommer på podcast mandag den 27. august, hvor man kan finde dem på DR’s radio-app, dr.dk og iTunes. Man kan også lytte med i ‘P1 Eftermiddag’, som sender et afsnit hver dag i uge 35.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard