Nu mere end 17 millioner tyske husstande med satellit-tv
For første gang har antallet af tyske husstande med satellit-tv rundet 17 millioner. Det fremgår af en ny undersøgelse ,foretaget på vegne af SES Astra. Undersøgelsen viser at antallet af satellit-tv husstande er vokset med 430.000 husstande i årets første 6 måneder.
Stadig over 2 millioner analoge
Der er stadig 2.5 millioner tyske husstande, der modtager analoge satellit-tv signaler via parabol. Et fald på 400.000 i årets første 6 måneder. De der fortsat modtager analogt skal inden udgangen af april skifte til digitalt udstyr for ikke at miste deres tv-kanaler, for her slukkes der for de analoge tyske kanaler der stadig sender på 19,2 øst positionen.
Kabel-tv er fortsat den førende distributionsform i Tyskland på trods af at den er faldet de seneste 6 måneder. 17.9 millioner tyske husstande får tv via kabel-tv.
Terrestrisk tv, altså tv modtagelse via almindelig tv-antenne, er ikke det store hit i det tyske. Med et fald på 300.000 så er antallet af tyske husstande der får deres tv-signal på denne måde nede på 1.7 millioner.
IPTV markedet er i vækst også i det tyske. For første gang runder antallet af IPTV husstande 1 million.
4.5 millioner tyske husstande kan se HDTV.
Kilde: Broadband TV News