NHL rettigheder købt af rettighedsselskab
Rettighedsselskabet Medge Consulting har sikret sig tv-rettighederne til NHL ishockey i Europa, Mellemøsten og Afrika. Købet sker i samarbejde med partneren Advisers Media International. Virker navnet Medge Consulting bekendt, så var de også meget aktuelle ved seneste kamp om Premier League rettighederne, som det som bekendt lykkedes dem at få hevet hjem og solgt videre til SBS og TV 2 Sport her i Danmark blandt andet.
– Dette er et langsigtet partnerskab for at ydligere at udvikle NHL’s tilstedeværelse og produkter udenfor NHL’s hjemmemarked, udtaler Peter Liljestrand i en pressemeddelelse i forbindelse med aftalen.
Aftalen gælder 5 år og der skal nu forhandles videresalg af rettigheder i de område aftalen gælder for. Medge Consulting håber således på at kunne tjene pengene hjem og mere til ved at sælge rettighederne til forskellige tv-udbydere. Hidtil har NHL i Danmark været at finde på ESPN America kanalen og hos TV 2 Sport.
NHL har altså valgt at sælge rettighederne direkte til en general agent frem for at forhandle selv med de enkelte tv-udbydere. Viasat’s svenske sportschef var da heller ikke bekendt med at der var indgået en aftale, da det svenske mediesite Dagens Media kontaktede ham. Men eftersom Medge Consulting jo skal sælge rettighederne videre også i de nordiske lande, så kan det jo stadig havne på Viasat kanaler.
Rettighederne er oktober solgt til Viasat/ TV 2 Sport
Kilde: Dagens Media/medgeconsulting.se
Tip: Kristian