Streamingnyt

Netflix på vej med ny dansk julet gyser-serie – Nisser

Netflix har løftet sløret for en ny dansk Netflix Original-serie fra skaberne og de executive producere bag The Rain. Serien, Nisser, vil bringe de væsener, vi alle kender fra myterne og de inspirerede fortællinger, til live.

Produktionen af den dansksprogede serie er nu startet op uden for København, og blandt de medvirkende er blandt andre Ann Eleonora Jørgensen (Herrens Veje), Rasmus Hammerich (En frygtelig kvinde), Peder Thomas Pedersen (Advokaten), Lila Nobel (The Rain) og Lukas Løkken (The Rain).

I håbet om at genfinde hinanden, rejser en lille storbyfamilie på juleferie til en afsides dansk ø. Her opdager de dog snart, at øens hemmelighedsfulde beboere lever i samhørighed med farlige væsener i skoven, som viser sig at være… nisser. Ikke dem, vi kender fra eventyrene, men virkelige, blodtørstige nisser. Da familiens lillesøster, Josefine, finder en såret ungnisse, tager hun den med sig hjem, i håbet om at redde den. Dermed bryder hun uforvarende en århundrede gammel balance mellem mennesker og nisser, og kaster alle på øen ud i en livsfarlig kamp om tro, håb og ren overlevelse.

Originalserien består af seks afsnit og foregår i Danmark. Serien er skabt og skrevet af Stefan Jaworski (Den som dræber, Kandidaten), instrueret af Roni Ezra (Sygeplejeskolen) og produceret af Elise H. Lund fra Miso Film. Nisser er baseret på en original idé af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo (The Rain). Peter Bose og Jonas Allen fra Miso Film er executive producere.

Peter Bose, CEO og producer hos Miso Film udtaler: ”Med vores nye Netflix-serie, Nisser, fortsætter vi det stærke partnerskab, vi har opbygget med Netflix gennem tre sæsoner af The Rain. Nisser er en julet gyser-serie, der udforsker forudsætningen om ”tænk, hvis nisser findes i virkeligheden og er farlige?”. Endnu engang viser Netflix, at de tør, når andre ikke gør. Vi vil gerne rose Netflix for at åbne dørene for nye genrer, som vi ikke tidligere har haft råd til at udvikle og producere i vores lokale marked. Nisser bliver udelukkende optaget i området omkring Storkøbenhavn, og vi ser virkelig frem til at give Netflix’ medlemmer en nyfortolkning af julegenren”.

Tesha Crawford, Director of Netflix International Originals Northern Europe: ”Der er mange grunde til, at vi er begejstrede for denne nye danske produktion. Først og fremmest, fordi vi igen samarbejder med vores partnere hos Miso Film, som har vist sig at være nogle fantastiske historiefortællere. Derudover resonerer det altid godt i Norden, når vi tapper ind i de lokale myter og, som med Nisser, omdanner dem til en moderne julehistorie – med en snert af gys.”

Kilde: Netflix presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard