Smart Home produktnyt

Netatmos smarte vejrstation virker nu også med Google Home

Brugere af Netatmos smarte vejrstation kan nu nyde godt af understøttelse af de tre stemmeassistenter fra både Amazons Alexa, Apples Siri og nu også Google Home. Det betyder, at brugere af Google Home nu også kan bede Google om informationer som f.eks. temperaturen udenfor ved hjælp af udendørsmodulet eller luftkvaliteten i stuen med indendørsmodulet. Derudover kan man også få Google til at give en besked, når det begynder at regne udenfor, så man kan planlægge sin dag nemmere og mere effektivt.

En del af verdens største fællesskab for vejrstationer
Netatmos vejrstationer fanger tusindvis af lokale, nøjagtige oplysninger om temperatur, luftfugtighed, nedbør og vind i hele Europa. Udover informationerne, som vejrstationerne giver til brugerne selv, så bidrager de også med denne information til verdens største vejrnetværk og -kort, Weathermap, der dækker over 170 lande. Det betyder, at brugere på tværs af Europa kan følge det lokale vejr i realtid. Alle informationer om temperatur, fugtighed, nedbør og vind vises på Weathermap. Enhver bruger af Netatmos smarte vejrstation, der anonymt deler aflæsninger fra deres vejrstation, bidrager både til forskning og til at forbedre nøjagtigheden af de lokale vejrprognoser.

Siden 2018 har Netatmo samarbejdet med Eumetnet, et europæisk meteorologisk netværk bestående af 31 nationale meteorologiske tjenester, herunder DMI og yr, for at forbedre vejrudsigterne på nationalt plan. Eumetnet supplerer deres egne målinger med præcise data fra vejrkortet. Som et resultat af samarbejdet bliver temperaturprognoser nu opdateret hver time, hvilket er en forbedring fra tidligere, hvor de kun blev opdateret hver sjette time.

”Disse resultater er meget lovende og viser den værdi, et tættere observationsnetværk kan give. Dette er kun begyndelsen på en udvikling, der kan revolutionere vejrudsigterne,” udtaler Jørn Kristiansen, der direktør for udviklingscenteret for vejrudsigter hos MET Norge.

Kilde: Netatmo presse

I samme kategori

Back to top button