Branche-Nyt

Nent Group mister Champions League i Sverige og Norge

Mens alt fortsætter som hidtil i Danmark i forhold til Champions League rettighederne, så er der ændringer i Sverige og Norge. Her er det ikke lykkedes Nent Group at sikre sig rettighederne, efter at ligaen ellers har været fast inventar siden Champions League blev grundlagt.

Nent Group lagde bud ind for rettighederne både i Sverige og Norge, som man mente var realistisk, men nogen har budt væsentlig mere, lyder det fra Nent Group chef Anders Jensen. Hvem der har sikret sig rettighederne i Sverige og Norge er i skrivende stund ikke offentliggjort. Skulle vi spekulere så kunne TV4 / Telia og TV 2 Norge være et bud.

Telia ser ud til at være bekræftet for Sverige og TV 2 Norge for Norge ifølge det svenske medie Dagens Media, der mener at vide at Telia har betalt det samme for Sverige alene, som Nent Group betalte for Danmark, Sverige og Norge i sidste aftale. Omkring 1 millard svenske kroner.

I Sverige og Norge har Nent Group dog sikret sig Europaligaen og den nye Conference League. Dem har Nent Group ikke købt i Danmark, hvor man fortsætter med Champions League.

Forhåbentlig betyder rettighedsændringerne ikke, at Nent Group dropper Champions League i Ultra HD, når det kun er Danmark, de kan vise det i.

Kilde: Kampagne.com

I samme kategori

Back to top button