MTV Radio starter på DAB
Viacom lancerer inden længe en DAB radio kanal med navnet MTV Radio. Lanceringen er planlagt til efteråret, og kanalen vil også kunne høres vil kunne via en app og online.
Ifølge Viacom vil radiokanalen nå ud til 90 pct. af de danske husstande med DAB-distributionen. MTV Radio vil være reklamefinansieret.
“MTV er et af verdens mest kendte brands, der især er kendt for indhold til tv og online. Vores mål er hele tiden at møde vores brugere dér, hvor de er, og her er matchet mellem MTV og radioplatformen helt oplagt for os. For os handler det om at levere relevant indhold til brugerne på de platforme, de benytter,” siger Jesper Dahl, direktør for Viacom i Norden, i pressemeddelelsen.
Den nye radiokanal skal have tilknyttet en række værter, som der dog ikke er sat navn på endnu. Viacom oplyser, at der vil være mindst to-tre værtsbårne programmer i sendefladen – blandt dem et morgenprogram.