Formel 1 og WEC 8 timers løb – Weekend Motorsports TV Guide
Så er Formel 1 endelig tilbage med en ny sæson og du skal stå op senest kl. 06:00 for at se løbet tidligt søndag morgen. Allerede lørdag morgen køres der naturligvis kvalifikation.
Udover F1 ræs så er der i denne weekend også FIA World Endurance Championship fra Sebring med flere danske kørere i aktion. Løbet starter fredag aften omkring klokken 21:00 dansk tid på TV 2 Play samt Eurosport 1, og du kan se med på TV 2 Sport fra omkring kl. 22:00 fredag aften.
Michael Christensen kører Porsche, og han vandt i Le Mans og på Fuji og fører VM-stillingen. Marco Sørensen og Nicki Thiim kører sammen. De vandt seneste afdeling og er også potentielle vindere. Desuden er Jan Magnussen med. Han kører Corvette, som ikke er en del af WEC, men er med i løbet på banen i Sebring.
Endvidere kører David Heinemeier Hansson LMP2 for Jackie Chan-racing og så bliver der selvfølgelig også interesse for Fernando Alonso i WEC løbsserien.
Vi har samlet en tv og streamingoversigt for denne weekend herunder.