Morten Ankerdal åbner den nye sportskanal fra TV 2 – Se tv-oversigten her
Når TV 2’s nye sportskanal går i luften fredag 9. januar bliver det med et velkendt ansigt som kanalens allerførste vært. Morten Ankerdal byder velkommen i programmet ’KickOffStudie’, og han glæder sig:
– Det her har vi har drømt om i mange år. Det bliver en fantastisk faglig legeplads, hvor der er tid og rum til at eksperimentere. En kanal, hvor vi kan vise, hvor meget sportens verden har at byde på, siger Morten Ankerdal, som skal være ankermand på flere magasin- og nyhedsprogrammer på den nye kanal.
TV 2 Sport bliver det nye hjem for en lang række andre af TV 2’s kendte sportsværter, erfarne eksperter og kommentatorer. De er alle passionerede omkring sporten og med stor viden inden for mange forskellige sportsgrene.
Eksempelvis Dennis Ritter, som skal dække sportsnyheder generelt og en lang række discipliner fra cykling og triatlon til langrend, atletik og maraton. Thomas Kristensen vil dække håndbolden intenst – både som kommentator, med eksperten Bent Nyegaard ved sin side, og som vært på det journalistiske håndboldmagasin ’Kontra’.
Stine Bjerre Jørgensen vil også fortsat formidle håndboldens dramaer, mens Jimmy Bøjgaard bliver kanalens store ishockeyekspert, og han vil fungere både som kommentator og reporter fra de danske skøjtehaller.
På fodboldfronten vil sportskanalen blive stærkt bemandet med Flemming Toft i sin kendte rolle som populær kampkommentator og Zak Egholm som vært i ’Fodbold Unplugged’.
Derudover vil den nye sportskanal byde velkommen til Thomas Bilde og Peter Wang, som har medvirket til at gøre amerikansk NBA-basket populært i Danmark. Det fortsætter de med på TV 2’s nye sportskanal, hvor de desuden vil kommentere kampe fra den danske basketliga.
Derudover arbejdes der på magasinet ’Sportslab’ med forsøg og tests indenfor både elitesport og motionsidræt, ligesom det sports-nørdede gøres underholdende i ’Sportsquizzen’ med Claus Elming som vært.
– Jeg har altid dyrket sport. Lige fra almindelig fodbold til amerikansk fodbold, fra skiløb og golf til ketchersport med afstikkere til cricket og bueskydning. Senest er jeg blevet bidt af en gal cykelmyg. Med TV 2’s nye sportskanal får jeg og mine kolleger nu en platform, hvor vi kan dyrke vores passion med seerne – et sted, hvor der er tid til både flere transmissioner og store øjeblikke, mere fordybelse og analyse, siger Claus Elming.
Her er TV-Guide for første aften TV 2 Sport
18.30 KickOffStudie
Kick Off direkte fra Sparekassen Arena Fyn, Odense
Vær med når der skrives historie, og Danmark får en dedikeret og passioneret dansk sportskanal med masser af live-transmissioner fra danske og udenlandske ligaer og events samt journalistik for ægte sportfans. Morten Ankerdal er vært på den direkte transmission fra Sparekassen Arena Fyn, der bl.a. stiller om til TV 2s hovedkvarter på Kvægtorvet i Odense, hvor mange af sportens aktører er samlet for at fejre kanalen. Det er også her, at TV 2s administrerende direktør Merete Eldrup fløjter Danmarks nye sportskanal i gang, og der er mulighed for at møde kanalens eksperter. Samtidig lægger Ankerdal op til aftenens håndboldkamp mellem Danmark og Slovenien, hvor herrelandsholdet skal teste formen inden VM i Qatar en uge senere. Det gør han sammen med Thomas Kristensen og Bent Nyegaard, der kommenterer kampen – den første direkte transmission på den nye kanal
Morten Ankerdal, Thomas Kristensen og Bent Nyegaard.
19.00 Håndbold: Studiet
Kategori: Sport
19.25 SuperMatchen: Danmark-Slovenien (m), direkte
1. halvleg fra Fyn Arena, Odense
Om en uge går VM løs i Qatar, og Danmarks kamp mod Slovenien giver god mulighed for at teste VM-formen i Totalkredit Cup. Det gælder også for Slovenien, som også har kvalificeret sig til VM, så en sejr vil være god for selvtilliden for begge mandskaber. De to hold mødtes tidligere i år, hvor Danmark vandt en komfortabel sejr med Ulrich Wilbek som træner. Det bliver spændende at se, hvordan Danmarks nye træner sætter holdet op, og om de kan gentage succesen og vise god form. Totalkredit Cup er en fire-nationers turnering, hvor også Island og Sverige deltager.
Kommentatorer: Thomas Kristensen og Bent Nyegaard.
20.05 Sportscenter
Kategori: Sport
20.20 SuperMatchen: Danmark-Slovenien (m), direkte
2. halvleg fra Fyn Arena, Odense
Kommentatorer: Thomas Kristensen og Bent Nyegaard.
21.15 HockeyNight: Studiet
Jimmy giver pucken op
TV 2s eksperter vender dagens ishockey-kamp
Lasse Degn og Jimmy Bøjgaard.
21.30 HockeyNight: Odense Bulldogs-Rungsted Ishockey, direkte
1. periode fra Bryggeriet Vestfyen Arena
Ishockey fylder meget på TV 2s nye sportskanal, så selvfølgelig er der hockey fra Metal Ligaen på programmet på åbningsaftenen. Topholdet Odense havde en forrygende oktober og november, hvor de for alvor meldte sig ind i guldkampen. For Rungsted har sæsonen været op og ned med det primære mål, at sikre sig en plads i slutspillet. Det kan man stadig langt fra vide sig sikker på, så alle kampe tæller og et point i aften vil være værdifuldt.
22.05 HockeyNight: Studiet
Jimmy giver pucken op
TV 2s eksperter vender dagens ishockey-kamp
22.20 HockeyNight: Odense Bulldogs-Rungsted Ishockey, direkte
22.55 HockeyNight: Studiet
23.10 HockeyNight: Odense Bulldogs-Rungsted Ishockey, direkte
3. periode fra Bryggeriet Vestfyen Arena
00.00 Skiskydning: World Cup – 7,5 km sprint (k), forskudt
00.40 NBA: Studiet
Direkte fra Kvægtorvet
TV 2s eksperter vender dagens kamp i verdens hårdeste basketliga – NBA.
Værter: Thomas Bilde og Peter Wang
01.00 NBA: Indiana Pacers – Boston Celtics, direkte
Fra Bankers Life Fieldhouse, Indianapolis, USA
Det er to traditionsrige klubber fra steder, hvor basketball og ikke mindst historien er vigtig, der mødes i denne kamp. Hos både Indiana Pacers og Boston Celtics kæmper de med at være i gang med en genopbygningsfase. I Boston har de accepteret det lidt mere end hos Pacers. Indiana også mistede deres absolut bedste spiller, Paul George, inden sæsonen pga. en slem skade, og har siden uden det store held forsøgt at finde lidt momentum. Celtics er for alvor i gang med at bygge et konkurrencedygtigt hold op til de kommende år og ved at finde ud af, hvad de skal gøre ved holdets største stjerne Rajon Rondo.
Kommentatorer: Thomas Bilde og Peter Wang.
02.15 NBA: Indiana Pacers – Boston Celtics, direkte
Fra Bankers Life Fieldhouse, Indianapolis, USA
03.35 SuperMatchen: Danmark-Slovenien (m)
1. halvleg fra Fyn Arena, Odense
Om en uge går VM løs i Qatar, og Danmarks kamp mod Slovenien giver god mulighed for at teste VM-formen i Totalkredit Cup. Det gælder også for Slovenien, som også har kvalificeret sig til VM, så en sejr vil være god for selvtilliden for begge mandskaber. De to hold mødtes tidligere i år, hvor Danmark vandt en komfortabel sejr med Ulrich Wilbek som træner. Det bliver spændende at se, hvordan Danmarks nye træner sætter holdet op, og om de kan gentage succesen og vise god form. Totalkredit Cup er en fire-nationers turnering, hvor også Island og Sverige deltager.
Kommentatorer: Thomas Kristensen og Bent Nyegaard.
04.20 SuperMatchen: Danmark-Slovenien (m)
2. halvleg fra Fyn Arena, Odense
Kilde: TV 2