TV-Nyt

Minkavlerne – Sæson 2

- Se her hvornår du kan se de nye afsnit

TV 2 ZULUs stjernespækkede komedieserie ‘Minkavlerne’ er tilbage med en ny sæson, hvor minkavlerfamilien i det nordjyske endnu en gang er tvunget til at stå sammen for at sikre farmens fremtid.

Der er premiere 11. April på TV 2 Play og 12. April på TV 2 ZULU. Der er 8 nye afsnit á 25 minutter.

Nye skuespillere i sæson 2 af Minkavlerne

Minkavlerne sæson 2 Mia Lyhne
Mia Lyhne er med i den nye sæson af Minkavlerne

Udover navnene fra sæson 1 så byder sæson 2 også på Mia Lyhne i rollen som landsbytossen Thordis. Hun har i årevis mistænkt Martin og Allan for at stå bag hendes mand, Torben-Træbens, forsvinden, hvorimod resten af byen mener, at han selv er stukket af. Det lokale politi er derfor trætte af Thordis, da hun i flere år har løbet dem på dørene for at få sat gang i efterforskningen.

Hendes eneste fortrolige i byen er Pastor-Per. Han har lyttet og manet hende til besindelse gennem årene, men da Martin og Allan kommer til ære og værdighed som brugsens redningsmænd, kan hun ikke længere se passivt til og vil nu for alvor have hævn over de snavsede brødre.

Bjarne Henriksen i Minkavlerne sæson 2
Bjarne Henriksen i Minkavlerne sæson 2

Bjarne Henriksen spiller Jens Peter, der også er minkavler og nabo til Gerda og Niller. Niller er hans ærkerival, og de to har i årevis forsøgt at overgå hinanden. Jens Peter må dog sande, at han er nødt til at dreje nøglen om på sin minkfarm og flytte væk, hvilket i den grad fryder Niller. Men hvordan bliver hverdagen uden Nillers spydige kommentarer?

Stine Mølgaard spiller rollen som Mie i Minkavlerne sæson 2
Stine Mølgaard spiller rollen som Mie i Minkavlerne sæson 2

Stine Mølgaard spiller rollen som Mie er en naturlig, sød og ordentlig kvinde, som kommer til byen for at etablere sig på ny med sin otteårige søn, efter hun er flygtet fra sin voldelige ekskæreste, der er i fængsel. Hun hjælper sin moster, Sonja, på kroen, men da muligheden byder sig for at blive kasserer i brugsen, ser hun chancen for at starte på en frisk og få styr på tingene. Hendes tidligere arbejde hos Skat kan dog godt vise sig til at blive et problem for den nye brugsuddeler, Martin.

Lars Lilholt er med i afsnit 1, 2 og 5 af Minkavlerne sæson 2
Lars Lilholt er med i afsnit 1, 2 og 5 af Minkavlerne sæson 2

Også Lars Lilholt, Andreas Grau dukker op i den nye sæson.

Mere om Minkavlerne sæson 2

dsc5934.jpg?center=0.29672254600222642,0
Gerda og Niller

Gerda og Nillers gård er fortsat i store økonomiske problemer, og der skal kreative løsninger til, for at familiens gård ikke ender på tvangsauktion.

Jakob og Gerda har fundet en køber, der vil rive minkfarmen ned og bygge en vindmøllepark, men det fejer Niller af vejen med det samme. Han er overbevist om, at køberne ved, at farmens grund er fyldt med gammelt nazi-guld og sætter jagten ind på de nedgravede skatte.

dsc2515.jpg?center=0.16764771626555397,0
Martin

Martin ønsker heller ikke at sælge minkfarmen og vil gøre alt for at redde sin fars livsværk. Da den lokale brugs er lukket og mangler en ny bestyrer, øjner Martin muligheden for at drive brugsen på en alternativ måde. Ved at fifle lidt med papirerne kan brugsen generere et økonomisk overskud, som kan gå til at sikre gården. På den måde redder han både minkfarmen og brugsen.

dsc7099.jpg?center=0.18826533953244712,0
Allan

Det viser sig dog ikke at blive en helt nem opgave for den nye brugsuddeler, Martin. Hans bror, Allan, har absolut ingen forståelse for at servicere brugsens kunder og kommer konstant i vejen i sin iver efter at bevise sit værd. Martins planer om at svindle med brugsens penge giver desuden en masse bøvl, da brugsens nye kasserer, Mie, der som tidligere medarbejder hos Skat, holder skarpt øje med forretningens økonomi.

De to brødre får ekstra meget at se til, da landsbytossen, Thordis, forsøger at få brødrene ned med nakken. Hun har i årevis mistænkt Martin og Allan for at stå bag hendes mand, Torben-Træbens, forsvinden. Som den nye brugsuddeler bliver Martin opfattet som hele byens helt, og det får Thordis’ had til brødrene til at blusse op. Og da en benprotese samtidig bobler op til overfladen i minkfarmens dam, sætter det for alvor gang i spekulationerne om et mord, og Thordis øjner på ny chancen for at få hævn over de snavsede brødre.

Situationen forværres yderligere, da Pastor-Per og Gerda ihærdigt forsøger at holde de to turtelduer, Jakob og Maria, fra hinanden. Deres kæresteri kan nemlig blive lidt af et genetisk problem.

Rolleliste Minkavlerne Sæson 2

Martin Kasper Gross
Allan Jonas Mogensen
Jakob Ruben Søltoft
Maria Anna Stokholm
Gerda Kirsten Lehfeldt
Niller Niels Hausgaard
Per Frank Hvam
René Mick Øgendahl
Thordis Mia Lyhne
Sonja Bodil Jørgensen
Mie Stina Mølgaard
Claus Lars Lilholt
Svenning Anders Grau
Theis Henrik Birch
Lasse Jesper Ole Feit Andersen
Bettina Tina Gylling Mortensen
Kilde: TV 2 presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard