Medieforlig trækker ud

Det går trægt med forhandlingerne om et nyt, flerårigt medieforlig. Oprindeligt var der blandt politikere og embedsmænd håb om, at et forlig kunne være på plads inden den 14. juni, hvor Folkemødet på Bornholm begynder, men nu begynder forhandlerne at tvivle på, om partierne overhovedet kan lukke en aftale inden sommerferien.

DFs medieordfører Morten Marinus er skeptisk.

”De første tre møder gik alene med at gennemgå regeringens oplæg, og først i sidste uge (uge 19, red.) kom vi i gang med at tale om DR, men det var om småting efter min opfattelse. Vi skal være meget heldige, hvis vi når et forlig inden Sankthans. Jeg har foreslået ministeren, at vi udskyder forhandlingerne om mediestøtten til efteråret, for det er ikke så tidskritisk, og så koncentrerer os om de vigtige ting i forliget,” siger han.

Socialdemokratiets ordfører, Mogens Jensen, siger, at han ’selvfølgelig fortsat’ håber og forventer, at der kan indgås et bredt forlig, men at det i sidste ende er op til regeringen.

”Regeringen må gøre op med sig selv, om man vil stå fast på de ultimative krav, vi har hørt i forhold til f.eks. DR og TV 2 regionerne. Gør den det, bliver det ikke et bredt forlig,” siger han.

Både DF og S har lagt op til, at medieforliget skal indeholde et element, der sikrer, at udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic kommer til at bidrage til finansieringen af dansk indhold. Emnet blev end ikke nævnt i regeringens oplæg til medieforhandlingerne, og på forhånd har den afvist al snak om skat eller afgift på de udenlandske aktørers danske omsætning. Det er heller ikke det afgørende, mener de to partier.

”Det vigtige er, at de udenlandske aktører skal involveres i finansiering af dansk indholdsproduktion,” siger Morten Marinus.

Mogens Jensen mener, at det vil være ’at sparke en åben dør ind’.

”Thomas Riis-rapporten viste, at der i dansk lovgivning ikke noget til hinder for et pålæg til de internationale mediegiganter, og man har allerede gjort det i en række andre EU-lande. Vi skal have en løsning, så de kommer til at bidrage til finansiering af dansk indhold. Når vi ikke frem til en præcis aftale nu, skal der som et minimum være en formulering om det i forliget,” siger Mogens Jensen.

Blandt BFEs medlemmer er det et udbredt ønske, at medieforliget ender med, hvad der betegnes som et ’mere fokuseret’ og ’samarbejdende’ DR. Og så mener de, at det beløb man evt. vil skære i DR bør føres tilbage til økosytemet i form af støtte til produktion af dansk indhold, f.eks. gennem en større public service pulje. Vi har samlet ønsker fra nogle af hjemlige mediedistributører:

Direktør Ulf Lund, SE/Stofa:

Vi håber på nogle mere konkrete anvisninger om DRs rolle som lokomotiv for den samlede danske mediebranche – producenter, distributører og broadcastere – gerne under overskriften ’Et fokuseret, åbent og samarbejdende DR’. Vi tror på, at 1 + 1 kan blive til 3, hvis DR deler mere gavmildt ud af sin statsfinansierede styrkeposition, og stopper med at se de private aktører som konkurrenter.

Af samme grund håber vi på, at en større del af DR-besparelsen vil blive brugt på at stimulere den danske indholdsproduktion uden for DR. Gerne i form af en endnu større Public Service Pulje, for med kravet om, at den private ansøger bidrager med mindst halvdelen af finansieringen, er synergierne helt oplagte.

Og så savner vi nogle konkrete tiltag, der modvirker, at de amerikanske tech-giganter med Google og Facebook i spidsen stjæler hele annoncekagen, uden at bidrage nævneværdigt til det danske samfund, hverken økonomisk eller kulturelt. Det handler ikke om at straffe Google og co., men alene at skabe fair og lige konkurrencevilkår, uden alt for mange udebanefordele.

Adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo:

Vi er ikke uenige i, at man bør kigge på størrelsen og finansieringen af DR, men desværre synes den offentlig debat fuldstændig at være opslugt af dette emne. Der er mange andre emner, som kan være med til at farve det danske mediebillede i den kommende forligsperiode, som også kunne være interessante at få diskuteret i offentligheden. Branchens udfordringer med DR handler ikke udelukkende om finansieringen, men lige så meget samarbejdet og den generelle kultur i DR. DR og distributørerne er afhængige af hinanden, og det skal DR også forstå.

Det er vigtigt, at drøftelserne på Christiansborg også kigger på rammevilkårene for hele branchen (og ikke kun fokuserer på DR). Særligt skal der være lige vilkår og teknologineutralitet. Derudover er retransmissonsafgiften også stadig et emne, der bør drøftes, da den er stærkt konkurrenceforvridende. Mediedistributørerne er den største bidragyder til dansk indholdsproduktion, og det er i længden ikke holdbart, at retransmissionsafgiften i praksis kun rammer dem, mens der ikke er tilsvarende afgifter på primært udenlandske streamingtjenester.

Endelig mener vi, at det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke gennem beskæringen af DR tager penge ud af økosystemet. Der skal stadig tilflyde midler til dansk indholdsproduktion, så regeringens tanker omkring at styrke public service-puljen giver i det lys rigtig god mening. Vi er godt tilfreds med at Public service puljen bliver større og den må gerne blive endnu større men i overensstemmelse med besparelserne i DR.
Adm. direktør Martin Løbel, Teracom:

Det er virkelig glædeligt, at regeringen ønsker at understøtte radiomarkedet, gennem et udbud af en ny landsdækkende radiokanal på DAB, og at man påtænker igen at åbne for støtte fra Public Service Puljen til radio generelt. Vi får mere indhold ved at slippe kreativiteten fri på tværs af aktører.

Udbuddet af radiokanaler bygger på de gode erfaringer fra Radio24Syv og et ønske kunne være at man udbød endnu flere radiokanaler. Der er flere muligheder; en Danmarkskanal der styrker det lokale indhold og som fx TV 2 regionerne kunne drive, en klassisk musikkanal, som landsdelsorkestrene og museerne kunne drive, en sportskanal som kunne sendes i udbud.

Ideen om at slukke for FM i nær fremtid vil svække radioen som medieplatform generelt i Danmark. Frem for at svække FM, så skal vi meget hellere styrke indholdet på DAB+, så der kommer flere lyttere til på denne medieplatform og flere dansksprogede radiokanaler kan blive levedygtige. Der intet til hinder for at FM og DAB kan sameksistere til glæde for markedet og lytteres valgmuligheder.