MAXIMUM Powerline – Internet i hele huset via el-installationen
Det kan være nemt, men er desværre ofte bøvlet og nogle gange helt umuligt: Det at trække LAN-kabler fra ens router og ud til sit nye SMART TV, ungernes værelse eller til kontoret.
Kjaerulff 1 har nu en løsning. MAXIMUM Powerline distribuerer internet igennem husets eksisterende el-installation og sender signalet med en hastighed op til 500 Mbit/s, som er næsten 10 gange hurtigere end almindelig trådløst netværk. Hastigheden understøtter bl.a. HDTV, 3DTV og SMART TV-applikationer samt meget mere, som er ideelt nu hvor IP-tv og Video on Demand flytter ind i huset.
Der skal ikke trækkes LAN-kabler eller opsættes Wi-Fi-løsninger – sæt blot MAXIMUM Powerline-enheden i stikkontakten ved routeren og den anden MAXIMUM Powerline-enhed ved modtageren – forbindelsen er klaret!
Powerline er også godt egnet, hvis man vil give sin trådløse router en mere ideel placering i hjemmet i stedet for der, hvor internettet kommer ind i huset og hvor routeren står.
Der lanceres 3 forskellige produktserier:
1) MAXIMUM 200 LOOP
Op til 200 Mbit/s og med strømgennemgang!
2) MAXIMUM 500 NANO
Op til 500 Mbit/s og ultrakompakt design, men uden strømgennemgang!
3) MAXIMUM 500 LOOP
Op til 500 Mbit/s og med strømgennemgang!
Fælles for alle enhederne er, at de tilbyder en stabil og sikker internetforbindelse med hastigheder op til 200 Mbit/s eller 500 Mbit/s, og dette uden forstyrrelser fra bl.a. mikrobølgeovne, mobiltelefoner eller andre frekvensforstyrrende elementer, som man ofte oplever ved brug at trådløse netværk.
Flere rum?
Det er muligt at sætte flere Powerline-enheder sammen på samme netværk og opnå hurtigt og stabilt internet i flere rum. Ønsker man at udbygge med en eller flere enheder kan disse de købes både enkeltvis og i kit med 2 stk.
Få stikkontakter?
MAXIMUM Powerline har alle, med undtagelse af Nano-modellen, strømgennemgang så stikkontakterne de monteres i fortsat kan benyttes som hidtil. Har man ikke brug for strømgennemgang, men i stedet ønsker en diskret løsning, er Nano-modellen et godt alternativ.
MAXIMUM Powerline kan allerede nu købes hos udvalgte forhandlere bla. expert og Panasonic centrene og har vejledende udsalgspriser inklusiv moms fra 499,- DKK.
Der er 3 års garanti på alle MAXIMUM Powerline-produkter.
Kilde: Kjaerulff 1 presse