Antenne-TV

Mange går glip af VM-kampe

feature boxerBoxer er ganske gode til at finde vinkler, der kan markere dem som det rigtige alternativ, når det gælder betalings-tv. Det aktuelle eksempel er en undersøgelse i forhold til tilgængeligheden af VM fodbold på de danske tv-skærme.

Selv om halvdelen (50 pct.) af alle danskere og seks ud af ti (62 pct.) danske mænd allerede nu ved, at de skal følge de store danske og internationale fodboldstjerner boltre sig på grønsværen under fodbold-VM på hjemmets tv til sommer, så er mere end seks ud af ti fodboldglade danskere (64 pct.) slet ikke klar til at se VM-kampene. Det har Boxer analyseret sig frem tid via en rundspørge blandt 1.205 danskere foretaget af analyseinstituttet YouGov Zapera.  Årsagen er naturligvis at betalingskanalen Canal9 viser mange af VM-kampene under sommerens store fodboldbrag og at denne ikke er bredt tilgængelig. Undersøgelsen viser, at mere end otte ud af ti (84 pct.) danskere først og fremmest skal se VM i deres eget hjem, men at kun 27 pct. af danskerne kan se sports- og underholdningskanalen Canal9.

”Her blot en måned før VM i fodbold fløjtes i gang, tager de fleste for givet, at man kan se alle VM-kampe på DR1 eller TV 2, som man før har kunnet under VM. Men hele 21 kampe vises kun på betalingskanalen Canal9, som for lang tid siden har sikret sig tv-rettighederne. Det kommer nok som en stor overraskelse for landsholdsfans og andre fodboldfanatikere, der troede, at de med blot DR1 og TV2 var klar til fem fantastiske uger med fodbold-VM foran skærmen. Men i stedet går de glip af masser af VM-mål,” siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør i Boxer i pressemeddelelsen.

Boxer vil med nyheden gerne sætte fokus på, at deres kampagnetilbud på Sports-tv er den billigste måde at få hele fodbold-VM på tv-skærmen. For 89 kr. pr. måned plus kortafgiften sikrer man sig hos Boxer adgang til alle kampene. Med i prisen er også en digital modtagerboks eller et Boxer TV-Modul. Boxer har også blik for at flere nuværende kabel- eller satellitpakker ikke indeholder Canal9, og slår derfor også på Boxer som supplement til disse for de fodboldhungrende danskere. Dog må de billedkvalitetsbevidste undvære en stor del kampe i HD hos Boxer. Her vinder kabel-tv kunder hos YouSee og parabol-tv/kabel-tv kunder hos Canal Digital, hvor alle kampe bliver sendt også i HD.

Canal9 sender ikke kampe, der har dansk deltagelse.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard