Smart Home produktnyt

LIFX lancerer en ny app, nye produkter og nyt ejerskab

LIFX har på CES i Las Vegas lanceret nye produkter, en ny app for firmaet der nu har fået ny ejer, Buddy Technologies. LIFX lanceringerne er alle en del af et nyt fokus på at løse udfordringer og forbedre hverdagen for forbrugerne – med smartere lys.

Lifx filament WhiteLIFX Filament White

Den nye LIFX Filament-serie repræsenterer den voksende trend inden for vintage-lignende smartpærer i Edison-look. På CES lanceres ST64 Teardrop (der efterfølges af G95 Globe) med LED-stave. LIFX lancerer hhv. en røget, en ravfarvet og en gennemsigtig glas-version og har dermed et større udvalg end de fleste. Pærerne sælges som singles i varm hvid, 2700 K.

Disse er især populære i loftslamper, og udenfor hjemmets vægge finder man dem også i butikker, restauranter og på hoteller. De glødepære-lignende pærer er bygget med samme teknologi som resten af LIFX-sortimentet og understøtter alle stemmeassistenter, cloud-forbindelse og fjernkontrol til at tænde/afbryde samt til at justere lysstyrken

“Det er ingen hemmelighed, at disse vintage-lignende “Edison-glødepærer” er populære, så vi har forsøgt at forblive tro mod det klassiske look, samtidig med, at vi har sikret den ypperste kvalitet – og lader forbrugerne selv vælge finish. Vi oplever, at disse pærer er lige så populære i butikker og på restauranter som i private hjem,” siger Norbert Herrmann, Vice President hos LIFX.

“LIFX Switch er blot en af flere kontrolløsninger, vi lancerer i 2020. Gennem strategiske partnerskaber og nye produkter forpligter vi os til at være førende inden for smart kontrol,” siger Dave McLauchlan, CEO hos LIFX.

I butikkerne: Forår 2020. Vejledende udsalgspris: USD $29.99

LIFX CUTLIFX Switch

Dette nye kontrolpanel med fire kontakter er en banebrydende nyhed i smart LED-lys verdenen. Produktet er skabt til at kunne styre “hele hjemmet” og kan dermed tilkobles og kontrollere flere pærer samtidig. Faktisk kan LIFX Switch også kontrollere ikke-forbundne pærer, idet den har et indbygget LIFX Control Module, der takket være cloud-forbindelse giver mulighed for planlægning, stemmestyring med mere.

I butikkerne: Forår 2020. Vejledende udsalgspris: $119.99

LIFX Z TV 360Kit e1578319957326LIFX Z TV 360 Kit & LIFX Z Gamer Kit

Som en tilføjelse til “Z”-serien, der består af LIFX LED-strips, lanceres Z TV 360 Kit og Z Gamer Kit, der er designet til at klæbe fast bag på tv’er og skærme. “360” inkluderer hjørne-samlinger og LED-strips i tilpasset længde, der kan følge tv’ets kanter. “Z TV”, der blev lanceret i 2019, bestod af en enkelt strip på 1 meter, der kunne placeres horisontalt bag tv’et.

“Z er den serie i vores sortiment, som har oplevet den største vækst i 2019. Det tyder på, forbrugerne sætter pris på de unikke fordele ved Polychrome TechnologyTM parret med de mange effekter i app’en. Derfor introducerer vi nye specifikke varianter baseret på, hvordan forbrugerne har anvendt produktet,” siger David Kavanagh, Product Director hos LIFX.

I butikkerne: Forår 2020. Vejledende udsalgspris: Z TV 360 Kit = USD $99.99 og Z Gamer Kit = $69.99.

LIFX Candle White to WarmCandle White to Warm.

LIFX Candle White to Warm er en justerbar hvid udgave i Candle-serien og en tilføjelse til den tidligere lancerede LIFX Candle Color. Med LIFX-app’en eller en af de populære stemmestyrings-tjenester kan man justere lyset fra kølig hvid til varm hvid ligesom i LIFX Mini Day & Dusk-produktet. Se billeder her.

Denne hvide variant – der er mere budgetvenlig – lanceres for at imødekomme endnu flere kunder og deres hjem.

I butikkerne: Forår 2020 / Vejledende udsalgspris: USD $29.99

LIFX App DiscoverNy LIFX-App

Den nye LIFX-App, der lanceres i midten af januar 2020, er en helt ny app-oplevelse. Med udgangspunkt i forbrugerundersøgelser og -feedback er app’en designet til at reducere antallet af trin fra ét sted til et andet – og til at ændre fokus fra din telefon til dit hjem.

Med et moderne og mere brugervenligt design er den optimeret til tre typiske brugertyper:

  • “Planlæggeren” – Planlægning og automatisering er brugernes primære årsag til at investere i smart lys, og den nye Schedules-side gør det nemt at oprette og se dine tidsplaner.
  • “Hele hjemmet-brugeren” – Dashboardet inkluderer nu grupper, og disse grupper kan styres fra selve dashboardet.
  • “On-Demand-brugeren” – Denne person sætter pris på fleksibilitet, men ønsker samtidig forprogrammerede muligheder. Derfor har app’en nu Scenes & Effects, der husker tidligere handlinger og inkluderer favoritter, ligesom på dashboardet.

Andre bemærkelsesværdige funktioner i den re-designede app:

Personalisér dit dashboard med billeder til Groups – vælg billeder af værelserne eller bare billeder af din kat. Det er op til dig.
Discover-knappen hjælper dig med at navigere i nyttigt indhold og LIFX’ produkter.
Fundamentet er lagt til kommende lanceringer med endnu flere brugervenlige fremskridt.

“Det er bedre at gentænke og innovere brugeroplevelsen før den mister sin relevans – i stedet for efter,” siger Rachel Wilson, Director of Design hos LIFX.

Kilde: LIFX presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard